Lær at dykke med Side Mount konfiguration!
Forestil dig at du er langt mere strømlinet i vandet, dit luftforbrug mindskes og din fremkommelighed i strøm eller mindre passager øges. Dit største plus er dog at din og din makkers sikkerhed øges væsentligt. Du har nu forestillet dig at du dykker i en Side Mount konfiguration, og du kan lide det ;-).
Back Mount er terminologien hvis dykkeren monterer flasken/flaskerne på ryggen, som f.eks. på en almindelig BCD eller ved dykning med dobbeltsæt. Hvis dykkeren derimod vælger at montere sine flasker ned langs siden af kroppen kaldes det Side Mount. Indenfor de seneste par år er der kommet en stor vækst i antallet af dykkere, som vælger at konfigurere deres udstyr som Side Mount da det har rigtig mange fordele og en langt større sikkerhed frem for Back Mount. Det er vigtigt at fremhæve at dykning i en Side Mount konfiguration ikke har noget med teknisk dykning at gøre - du kan dykke teknisk dykning i Side Mount, men det er mindst ligeså relevant for almindelig rekreativ dykning som for teknisk dykning.
Side Mount kurset består af:
1 x Teori lektion 1 x Praktisk opgave 4 x Side Mount dyk Dine kvalifikationer efter kurset:
Dykke i Side Mount konfigureret udstyr med to flasker, til den dybde du i forvejen er certificeret til. For at deltage på Side Mount kurset skal du:
- Have et dykkercertifikat - Være fyldt 15 år
Fordele ved dykning med Side Mount konfiguration:
Der er mange fordele ved dykning med Side Mount konfiguration. Herunder er listet de vigtigste fordele:
- Mere luft / mindre flasker:
Når du konfigurer dit udstyr til Side Mount har du en flaske hængende ned langs siden på begge sider. Det giver dig en større sikkerhed fordi du har mere luft med i to uafhængige flasker. Du kan vælge 2 langt mindre flasker end dem vi traditionelt dykker med, hvis du bare skal dykke et enkelt dyk og skal derfor ikke bære på mere, men har stadig den større sikkerhed.
- Mindre luftforbrug:
Når du fjerner flaskerne fra ryggen og monterer dem ned langs siden af kroppen, sidder de i forlængelse af dine skuldre, og du er derfor optimalt strømlinet. Vandmodstanden du plejer at have fra flasken på ryggen er væk og du har derfor en langt bedre fremdrift og et lavere luftforbrug. I strøm kan du mærke en væsentlig forskel, specielt hvis du er vant til at dykke med dobbeltsæt.
- Nemmere at komme i og ud af vandet:
Hvad enten du dykker fra båd eller land er håndteringen af Side Mount langt nemmere end Back Mount.
- Dykning fra zodiac – Du sidder med din Side Mount Harness på i båden (hvis du vil), den vejer og fylder ingenting. Når du skal i vandet, klikker du dine flasker på og ruller bagover - Du skal ikke vente på at de andre bliver færdige så du kan få din Back Mount, og du slipper for at sidde og balancere med dit udstyr på pontonen af båden.
- Dykning fra land – Du kan lægge dine flasker ned i vandkanten og vente med at montere dem indtil du er i vandet, så de ikke er så tunge og slæbe på. Du kan også vælge at montere det hele før du går ned til vandet som ved Back Mount. Det er bare rigtig at vente med at montere flaskerne indtil de er næsten vægtløse i vandet.
- Dykning fra større båd – Ved dykning fra større både kan du vælge at montere flaskerne før du kommer ned til dykkerplatformen, du kan gøre det på dykkerplatformen eller i vandet. Metoden vil oftest afhænge af båden og det pågældende dykkersted der dykkes på.
- Alsidighed:
I en Side Mount konfiguration har du muligheder for at tilpasse udstyret på mange forskellige måder, så det kommer til at passe lige nøjagtig til den slags dykning du ønsker. Du kan hurtigt ændre din opsætning under vand for at optimere dit trim eller en positionering af udstyr.
- Udstyrs tilgængelighed:
Når du dykker i Side Mount konfiguration har du alle flasker, ventiler, regulatorer og slanger indenfor dit synsfelt. Flaskeventilerne er meget nemme at åbne og lukke mens de er monteret, hvis noget bobler kan du selv se hvad, hvor og hvor meget. Det kan være du ved et uheld er kommet i vandet uden at åbne for din flaske, eller en o-ring eller slange springer under vandet så du skal lukke for flasken. I den slags tilfælde er det ubetinget nemmere at håndtere problemet i en Side Mount konfiguration.
- Komfort – ingen flaskeventil i nakken:
Hvis du har et korrekt trim ligger du vandret i vandet. Det betyder at du bøjer hovedet tilbage for at kigge fremad og for nogle medfører dette at flaskeventilen sidder i vejen og man under dykket kæmper med at få plads til både hoved og ventil. Hvis man flytter flasken længere ned kan det medføre at ens trim ikke længere er perfekt! Når du ved Side Mount monterer flaskerne ned langs siden af kroppen, har du ingenting der sidder i vejen for dit hoved og dit trim er MEGET nemmere at justere, du kan endda nemt justere det på selve dykket.
- Justering af udstyr under dykket:
Da alt dit udstyr er langt mere tilgængeligt når du dykker Side Mount, er det også meget nemmere at justere, også på selve dykket. F.eks. kan du nemt flytte flaskerne frem og tilbage for at justere dit trim og din position i vandet. Hvis et 1. trin ikke sidder godt på en flaske, eller en slange løber forkert, kan du nemt selv justere dette under dykket og du kan selv se hvad du laver.
- Back up af luft og regulator:
Når du dykker Side Mount har du back up af din luft og regulator. Hvis en slange eller o-ring springer under et dyk og du løber tør for luft, skifter du til din anden flaske og er derfor ikke afhængig af din makkers luft. Hvis din makker løber tør for luft har I to separate flaske at trække vejret på, og du kan oven i købet give den ene flaske fra dig så I sikkert kan komme til overfladen.
- Længere dyk og klar til to dyk med det samme:
Dykker du f.eks. to dyk samme dag på en destination med 2 x 12L flasker har du en stor fordel i forhold til de dykkere der kun dykker med en flaske af gangen. På første dyk har du meget mere luft end nødvendigt og det giver dig og de andre dykkere en stor sikkerhed. På andet dyk skal du være i overfladen med minimum 50bar (ifølge de fleste dykkercentre verden over). Med Side Mount konfiguration efterlader du ikke to flasker efter to dyk med 50 bar tilbage i hver, men har samlet 50 bar tilbage i to flasker = mere luft til at bruge på dine dyk. Du skal heller ikke til at skifte flaske i dit overflade interval - alt dit udstyr er sat op en gang for alle.
- Bedre trim og opdriftskontrol:
Når du går fra enkeltflaske til dobbelsæt i Back Mount konfiguration bliver din balance og dit trim i vandet væsentligt optimeret. Den samme forskel gør sig gældende når du går fra Back Mount til Side Mount, også selv om du kommer fra dobbeltsæt. Når du Side Mount konfigurerer dit udstyr, får du en langt større stabilitet i vandet fordi du mindsker din højde og samtidig bliver lidt bredere. Det medfører at din balance er bedre og når du samtidig kan justere flaskerne op og ned under dit dyk kan du med lethed opnå et perfekt trim. Når du har et perfekt trim er det nemmere at opretholde din opdriftskontrol, du vil være mere strømlinet, bruge færre kræfter og dermed bruge mindre luft.
- Tilgængelighed af dobbelt sæt:
Hvis du er teknisk dykker eller af andre årsager dykker dobbeltsæt, ved du også at der stadig er mange steder i verden hvor det endnu ikke er muligt at fremskaffe dobbeltsæt. Dykker du i Side Mount konfiguration er denne bekymring overflødig, du behøver bare 2 almindelige flasker og du er flyvende.
- Fylder mindre (huler / vrag):
Dykker du meget på vrag eller i huler er Side Mount en kæmpe fordel fordi du fylder så meget mindre, og kan på langt mere sikker vis passere selv meget snævre passager som aldrig ville have været tilgængelig med Back Mount. Hvis du har den korrekte Side Mount træning kan du oven i købet meget nemt fjerne den ene af flaskerne og skubbe den foran dig igennem det der kaldes ”No Mount Restrictions”.
Side Mount kursus pris:
- Side Mount kursus kr. 1.999,- Prisen er inkl. undervisning, dyk, transport og certificering, men ekskl. udstyr, udstyret kan lejes under kurset.
Forsikring:
Der kan tegnes en forsikring der koster 10% af kursets pris.
Forsikringen gælder hvis du er forhindret i fremmøde før eller under dit kursus (grundet sygdom, arbejde eller lign.). Forsikringen giver mulighed for at flytte kursus én gang (dog senest 12 mdr. frem), hvor der er plads. Forsikringen er kun gyldig såfremt den er tegnet samtidig med at du tilmelder dig kurset. Se mere info under handelsbetingelser.
|
|
|