|
Der er 8 normale dyk efter hajer samt 1 tigerhajdyk inkluderet. Flere dyk kan tilkøbes på destinationen såfremt forholdene tillader det.
Tigerhajdyk Dette fantastiske dyk med tigerhajer er uden bur og foregår i midtvande på ca. 8 m dybde. Du kommer tæt på én af havenes største og smukkeste hajer og det er normalt at have mellem 2-8 tigerhajer (helt op til 12) og mellem 30-40 sorttiphajer (revhajens storebror) på bare 1 dyk!
Hajerne er normalt op til 4 m store, deres adfærd er rolig og inspicerende, og du får chancen for at tage de vildeste nærbilleder - hvis du altså kan holde nerverne i ro. Efter dit møde med tigerhajerne vil du forstå at deres dårlige rygte er ufortjent, og du vil have et helt nyt syn på disse fantastiske og smukke dyr.
Aliwal Shoal Revet er opkaldt efter skibet Aliwal der sank i 1849, og byder på over 20 forskellige dykkersteder for begynder såvel som den mest erfarne dykker. På et dyk her møder man ofte skildpadder, potato bass og rokker, og man ser tit delfiner enten fra båden eller på dykket. Dyk f.eks. på det 15.000 ton norske fragtskib "The Produce" der sank i 1974 og som bl.a. er vært for en enorm brindle bass og byder på flere gennemsvømninger samt frit udsyn til de enorme motorer. I vinter månederne bliver Aliwal Shoal ét af de bedste steder i verden at dykke med sandtigerhajer. De ankommer for at parre sig, og pga. revets meget varierede topografi, med store huler, spalter og drop-offs, er der helt specielle steder de samles og gør tætte møder let opnåelige for os dykkere. Sandtigerhajen er en drøm for enhver fotograf, og steder som "Cathedral", "Chunnels" og "Raggies Cave" er et must ved et besøg til Aliwal Shoal.
Hvidhajer Hvidhajer kan blive over 6 m lange og veje mere end 2,5 tons. Ud fra kystbyen Gaansbai, tæt på Cape Town, ligger de to øer Geyser Rock og Dyer Island som er hjemsted for ca. 60.000 sæler. Vandet der adskiller de to øer har med rette fået navnet Shark Alley. Området er kendt som "the whiteshark capital of the world" - og er et af de bedste steder i verden at opleve burdykning med den store hvide haj – verdens mest frygtede skabning. Dette er din mulighed for at få et personligt møde med hajernes ukronede konge - en oplevelse som du bestemt ikke bør snyde dig selv for.
Blåhajer & makohajer Hvis du har lyst til endnu en vild oplevelse med hajer vil du ikke gå glip af denne dag! Dagen starter tidligt med at du sejler ca. 30 km ud i Atlanterhavet til Agulhas strømmen der bringer varmt og blåt vand med sig. På sejlturen runder du det smukke Cape Point og så snart du når det blå vand tiltrækkes hajerne med ultralyd eller med madding. Efter en grundig briefing hopper vi i vandet og snorkler med de utrolig nysgerrige hajer som kommer meget tæt på. Husk kameraet - blåt vand og sollys giver flotte hajbilleder!
På vores tidligere ture har vi set både hvaler, sæler, delfiner, pingviner og albatrosser og snorklet med stimer af gulfinnede tun lige ved båden.
Cape Town ...er kåret til én af verdens smukkeste byer og med god grund. Table Mountain og Cape Point byder på dramatiske bjerglandskaber i Atlanterhavets skær og vingårde, Robben Island og pingvin- og sælkolonier er bare få af de oplevelser der venter på dig her, foruden burdykning med hvidhajer - din chance for at se Dødens Gab i øjnene.
Safari Sydafrika byder på nogle af verdens bedste safariparker. Især i Kruger nationalpark kan du opleve de rigtig store dyr som løver og elefanter. Vi samarbejder med de mest autentiske "bush camps" som giver dig en ægte og intim oplevelse af Kruger.
|
|
|
|
Quick-info
Afrejse Hver dag - året rundt
Varighed 9 dage - forlæng evt. med safari, hvidhajer
Pris Fra kr. 13.999,- Inklusiv: Fly, 9 nætter, dykning, morgenmad
Sæson Hele året - kontakt os for specifikke haj- & hvalsæsoner
Bemærkninger Et sandt mekka for hajer. Kombiner evt. med safari.
|
Billedgallerier fra Sydafrika
-Hajsafari grupperejse
|
|
Download
Kingfish Dive & Travel Rejsebetingelser
Rejsebrochure
|
|