Dyk med tigerhajer på Bahamas Citronhajer bag liveaboarden Tigerhaj på Tiger Beach Oplev masser af fiskeliv på Bahamas Med lidt held kan vi også dykke med store hammerhajer på Tiger Beach Mads Odgaard tæt på en tigerhaj Dyk med citronhajer og revhajer på Tiger Beach Dyk med caribiske revhajer på Bahamas Tiger Beach - verdens bedste sted at dykke med tigerhajer

Unik chance for at dykke med op til 7 forskellige hajarter! 

Tag med på denne gruppe dykkerrejse til Bahamas hvor vi besøger Tiger Beach der nok er verdens bedste sted for hajdykning. På turen får vi mulighed for at dykke med store tigerhajer, caribiske revhajer, nursehajer, sorttipede revhajer og store nysgerrige citronhajer og hvis vi er heldige endda også store hammerhajer (greater hammerhead) og tyrehajer.

Størstedelen af de viste fotos er taget af Mads Odgaard på vores tidligere grupperejser til Bahamas.

Tiger Beach - det bedste sted for nærkontakt med hajer 

Dykningen foregår i varmt og klart blåt vand på en hvid sandbund på 6-12m dybde og hajerne bliver tillokket med lugten af døde fisk. Efter vores mening er Tiger Beach verdens bedste sted at dykke med tigerhajer der blander sig med mange store citronhajer og revhajer, og samtidig har vi mulighed for at der dukker store hammerhajer op og hilser på hvis vi er heldige. Hvis du vil have nærkontakt med store hajer er dette turen for dig.

Udover at dykke efter hajer dykker vi også på koralrev på Bahamas.

Rejseplan:

Dag 1: Afrejse fra Danmark. Ankomst Atlanta med overnatning på lufthavnshotel.
Dag 2: Kort flyvetur videre til Grand Bahamas hvor vi bliver hentet og kørt direkte til båden med check-in ca. kl. 16.00. Eftermiddagen er til afslapning og klargøring af udstyr inden vi letter anker kl 18.00.
Dag 3 - Dag 7: Vi har 5 dykkerdage med helt op til 5 dyk/dag på koralrev og Tiger Beach. Første dykkerdag starter med et check-dyk på et lokalt koralrev og derefter står den på Tiger Beach resten af dagen. I løbet af ugen varierer vi dykkerstederne så vi får masser af hajer, men også nogle flotte koralrev og måske endda et enkelt vrag. 
Dag 8: Efter et morgendyk sejler vi tilbage mod Grand Bahamas. Aftensmad er på en restaurant på land. 
Dag 9: Check-out fra båden om morgenen. Hjemrejse mod Danmark eftermiddag. Mulighed for forlængelse på egen hånd.
Dag 10: Ankomst Danmark.

 

Masser af dykning på Bahamas

På denne dykkerrejse til Bahamas har vi 5 hele dages dykning med op til 5 dyk/dag samt et enkelt dyk på sidste dag.

Tiger Beach - nysgerrige citronhajer og store tigerhajer

Området der er verdenskendt som Tiger Beach ligger imellem Florida og Grand Bahama og udgør en kæmpe sandbanke der er ca. 6-12m dyb. Den kridhvide sandbund kombineret med lav dybde og god sigtbarhed gør at dykningen på Tiger Beach er intet mindre end fantastisk og i absolut verdensklasse.

Hajerne tiltrækkes med fiskerester og der går normalt ikke længe inden vi kan hoppe i vandet og dykke med meget nysgerrige citronhajer der bliver op til 3m lange og tigerhajer der kan blive ca. 6m lange. Derudover kan du også forvente at dykke med sorttippede- og caribiske revhajer såvel som nursehajer. Og hvis vi er rigtig heldige får vi endda besøg af store hammerhajer eller tyrehajer.

Oplev meget mere end hajer - Bahamas flotte koralrev, natdyk og vrag

Udover dykkene ved Tiger Beach hvor båden bruger fiskerester til at tiltrække hajerne, kommer vi også til at dykke på flotte koralrev som byder på caribiske revhajer, tøndesvampe, fisk, skildpadder og store groupers. På revdykkene kan du også forvente at opleve hajer og her er det især caribiske revhajer og nursehajer vi møder.

Derudover er der også nogle mindre vrag i området omkring Tiger Beach og så dykker vi også natdyk på koralrev når vi ikke ligger for anker ved Tiger Beach.


Hajerne tillokes med fiskerester uden fodring

På denne dykkerrejse til Bahamas forsøger vi at tillokke hajerne ved at bruge fiskerester der nedsænkes i vandet omkring liveaboarden i en dertil lavet tønde. Der vil ikke være decideret håndfodring af hajerne eller udkastning af fiskerester som dyrene kan spise.

Bahamas Aggressor liveaboard med hottub

Liveaboard
Vi har hyret liveaboarden ”Bahamas Aggressor” til vores dykkerrejse til Tiger Beach i Bahamas. Denne liveaboard giver os en god base for at opleve hajerne og de flotte koralrev i området. Båden har kun plads til 14 dykkere og så har den hottub på soldækket hvis du ikke har fået nok af vand efter dagens dykning på Bahamas.

Tiger Beach video



Næroplevelser med hajer på Bahamas

Tiger Beach video


Video fra grupperejse til Bahamas i 2016. Lavet af Jeppe Schoubye.

Prisen på din dykkerrejse til Bahamas og Tiger Beach

Prisen er med overnatning i delt firmands kahyt kahyt med bad/toilet.
- Opgrader til delt tomands deluxe kahyt med eget bad/toilet (Kr 1000,-/person)

Inkluderet:

- Fly: Kastrup – Freeport t/r
- Dansk rejseleder/dykkerinstruktør
- 8 dage/7 nætter på liveaboard
- 1 nat på hotel i Atlanta
- 5 dages dykning med op til 5 dyk/dag + 1 dyk på 6. dykkerdag
- Alle måltider på liveaboard (undtagen sidste aften)
- Morgenmad på hotel
- Vand/juice/kaffe/the på liveaboard
- Lokalt øl & vin på liveaboard
- Alle transfers på rejsen
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Evt. fly fra andre steder (vi hjælper gerne)
- Visum & forsikringer
- Aftensmad sidste aften på liveaboard
- Uspecificerede måltider & drikkevarer
- Leje af dykkerudstyr
- Drikkepenge
- Havneskatter/fuel surcharge (110 USD - betales lokalt)
- Evt. opgradering til tomands deluxe kahyt (kr 1000,-/prs)

Bahamas - Tiger Beach - Grupperejse Apr 2020

DKK 21.999,00
Hajer på Bahamas - dyk med tigerhajer, citronhajer, revhajer og nursehajer
Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 24. april 2020
Varighed 10 dage
Sæson Højsæson for vejr og hajer
Bemærkninger Nok verdens bedste sted at dykke med store hajer
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Johnny, Niels, Mads og Stine sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email