Nu kaster jeg mig ud i det.  Jeg blogger for første gang. Ligesom der er en første gang for alle ting. I dette forum er det dykningen, der er i fokus, og dét fik mig op af stolen og hen til tasterne. For hvis der er noget, jeg elsker, så er det dykning, livet under vand og især dykkerrejser – helst under varmere himmelstrøg. Jeg er afhængig, det giver mig så meget glæde og energi, jeg VIL bare afsted!  

Det er ved at være noget tid siden, at jeg tog mit første dyk og certifikat i den danske Østersø. Jeg dykker, fordi jeg helt fra barn af har elsket film, tegnefilm, tegneserier, bøger og naturprogrammer, som foregår under havets overflade. Jeg elsker den verden på SÅ mange punkter.  Og en dag i 2003 besluttede jeg mig for at gøre noget ved min dykkerdrøm og uddannede mig herhjemme i DK.

Det startede en række af ‘første gange’ for flere ting, når man nu starter sin ‘dykkerkarriere’. Der er første gang, hvor man tager ud i verdenen og endelig skal prøve sine færdigheder af, endelig skal dykke og opleve livet under overfladen. Min første gang var i Egypten (hvor ellers?). Ud med dagsbåd fra Sharm el Sheik, lejet udstyr på, hoppe i vandet uden luft i vesten (hvorefter diveguiden kom mig til undsætning) og dernæst afslutte mit check dive efter 20 min., fordi min kammerat og jeg havde brugt al luften. Man skal jo kravle, før man kan gå...

I 2005 tog jeg for første gang alene afsted. Jeg havde et kæmpe behov for at gøre noget godt for MIG. Jeg tømte kontoen (første gang for dét også) og tog afsted på en gruppetur til Maldiverne med 15 andre fra DK og kun 22 dyk i bagagen. Jeg kendte ikke et øje og var lidt nervøs for, hvordan en liveaboard ville være (bl.a. også fordi jeg lider af søsyge!). Jeg kom i buddy-team med to ældre herrer og jeg udviklede mig enormt dykkermæssigt. Jeg blev samtidigt enormt glad for konceptet omkring gruppeture. Der er ingen(!), der bliver træt af at tale eller høre om dykning og hinandens røverhistorier og oplevelser. Samtidig møder man fantastiske mennesker, som man sandsynligvis aldrig ville have mødt hjemme i DK. Enten fordi man er vidt forskellige – eller færdes vidt forskellige steder. Den fælles passion bringer blot mennesker sammen uden dagligdagens normale ‘filter’. På denne første gruppetur mødte jeg et menneske, som var speciel fantastisk – nemlig ham, som derefter blev min kæreste og nu min husbond, min kære Jeppe. En lille solstrålehistorie, som opstod helt uventet ud fra vores fælles interesse. Selv om vi siden har været et fast (buddy)par, tager vi fortsat primært på gruppeture, enten i mindre eller større grupper. Simpelthen fordi det er fedt og hyggeligt at følges med andre passionerede dykkere og dele oplevelserne!  

 

Med Kingfish på gruppetur til Socorro Islands marts 2013

Med Kingfish på gruppetur til Socorro Islands marts 2013

Siden er det blevet til 300 dyk fordelt på Egypten, Maldiverne, Palau, Sydafrika, Cocos Island, Socorro Islands, Thailand, Island og Danmark, hvilket har ført til mange førstegangsoplevelser - især i form af møder med forskellige dyr. Det har taget en vis portion stædighed, vedholdenhed, tålmodighed, tid, penge(!) - og naturligvis en vis portion held - at opnå disse førstegangsoplevelser. Det er så fedt, når man endelig er der – og det endelig lykkes. MEN MEN MEN: Når jeg så har fået opfyldt et givent ønske – så vil jeg blot afsted igen – og se disse dyr igen (og igen!) – nu bare større, flere, tættere på og i længere tid. Ønskerne og barren flytter sig hele tiden. Og jeg tror på de kan opfyldes. Simpelthen fordi: “There’s a first time for everything.”