Snorkler ved Bunakens koralrev Poolen på vores resort i Lembeh Flot tropisk dykning ved Bunaken marine park Masser af flotte dyr - Porcelænskrabbe Verdens mindste abeart - tarsier aben Blæksprutte der gemmer sig i Lembehs sand Masser af små skabninger at beundre Dykker på koralrev Bunaken Flot tropisk dykning med gode fiskestimer Stargazer i Lembeh Stor lækker pool på Tasik Ria dykkerresort Blå ringet blæksprutte - noget nær den hellige gral for makrodykkere Vægdykning på Bunaken Glæd dig til koralrev i Indonesien En stor stime batfish i blåt varmt vand Snorkler på koralrev Dyk med skildpadder i Bunaken Mandarinfisk - en bombe af farver Er du til frøfisk frøfisk, så går dykkerrejsen til Indonesien

Nordsulawesi - kombinér fantastisk dykning med spøgelsesaber og vulkaner 

Bunaken marinepark og Lembeh Strædet ligger begge på spidsen af den smukke og frodige ø Nordsulawesi i Indonesien. Der er kun ca. 2 timers kørsel fra Bunaken i vest til Lembeh i øst, en dykkerrejse hertil byder på intet mindre end verdens bedste makro dykning i Lembeh og rigtig flotte koralvægge og tropisk dykning i blåt varmt vand i Bunaken. En kombination der er svær at slå!

Oplev Bunaken med vilde koralvægge med blåt vand og masser af liv

Bunaken marinepark byder på smukke og stejle koralvægge og har længe været anset som ét af Indonesiens bedste områder for flot tropisk dykning. Det er helt normalt at møde havskildpadder, stimer af trevally, søslanger, ørnerokker, stimer af barracudas og napoleon fisk på dine dyk, og udover dette - finder du samtidig en hel verden af makroliv der bor i korallerne. Denne variation samt en fantastisk sigtbarhed året rundt har gjort området verdenskendt for dykkere såvel som undervandsfotografer. Udover dykning er der masser af oplevelser i områdets smukke regnskove, vulkanske højlandssletter og frodige dale.

Verdens bedste makro & muck dykning - det siger det hele!

Lembeh Strait udfor Nordsulawesi er anerkendt som verdens bedste sted for makro fotografering og det er umuligt at beskrive alle de former for underlige og vidunderlige skabninger du vil møde på dine dyk her. Under overfladen i dette junglebeklædte stræde findes en planet af farver og kuriøse væsener, som kunne være hentet direkte fra rekvisit lageret til samtlige Star Wars film. Uanset hvor erfaren og berejst en dykker du er vil du uden tvivl se noget nyt og usædvanligt ved et besøg til Lembeh Strait, og gang på gang vil du prikke dig selv på skulderen for at minde dig om at du ikke drømmer…

Dagsprogram i Indonesien:

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Manado omkring middag og transfer til resort. Eftermiddagen er til afslapning i poolen.
Dag 3 - Dag 6: Vi har 4 dage med 3 båddyk/dag samt ubegrænset dykning på husrevet. 
Dag 7: Dagen er til afslapning, sightseeeing eller du kan tilvælge flere dyk.
Dag 8: Efter morgenmad kører vi ca. 2 timer vestpå til Lembeh. Eftermiddagen er til afslapning eller først edyk på husrevet.
Dag 9 - Dag 13: Vi har 5 dage med 2 båddyk/dag samt ubegrænset dykning på husrevet. Udover dykning kan vi også besøge en vulkan eller tage i Tangkoko nationalpark med flot fugleliv og verdens mindste abeart - spøgelsesaben.
Dag 14: Efter en rolig morgen kører vi til lufthavnen og flyver hjemad.
Dag 15: Ankomst Danmark.

Dykning i Indonesien ved Bunaken & Lembeh

På grupperejsen har vi 9 dage med ialt 22 båddyk inkluderet samt ubegrænset dykning på husrevet ved Bunaken samt ved Lembeh.

Bunaken Marinepark har flotte koralvægge med rigtig flot tropisk dykning

Marineparken med de stejle koralvægge har længe været berømt for flot dykning i varmt blåt vand. Væggene er hjemsted til massevis af farvestrålende fisk, skildpadder, revhajer og er alt hvad du forbinder med klassisk flot tropisk dykning. Derudover er Bunakens koralvægge fyldt med et fantastisk makroliv hvor du finder alt fra orangutang krabber til nøgensnegle, men det kan anbefales også at tage et kig ud i det blå efter stimer af barracuda, batfish eller jacks der passerer forbi. 

Mere stranddykning udfra dykkerresort

Efter dagens båddykning ved Bunaken kan du dykke endnu mere på Tasik Rias husrev hvor vi har ubegrænset dykning på alle vores dykkerdage. Her finder du spredte koraller og makro. Man dykker fra stranden og det eneste du har brug for er en makker. Natdyk fra stranden er også inkluderet.

Her er det kun fantasien der sætter grænser... verdens bedste "muck" dykning i Lembeh

Lembeh er et mekka for undervandsfotografer da strædet er anerkendt for at have intet mindre end verdens bedste muck & makro dykning! I modsætning til Bunakens koralvægge, foregår dykningen i Lembeh hovedsageligt med hovedet nede i mørk sand/grus/mudder bund. Ved første øjekast kan bunden virke forladt og kedelig, men hurtigt dukker der de mærkeligste havdyr op som f.eks. fisk med vinger, antenner eller klør, muslinger der sender lyn-lignende glimt af elektricitet, tudsefisk, små krabber, rejer, stargazers, snegle med øjne og mange forskellige arter blæksprutter som f.eks. blue ring blæksprutte eller den berømte mimic blæksprutte der ikke blot kan skifte farve men også kan efterligne andre dyr i tekstur og form.

Glæd dig til at opleve de vildeste skabninger man kan forestille sig på havets bund - her er det kun fantasien der sætter grænserne..

Husrev er ét af Lembehs bedste dykkersteder!

Vores dykkerresort i Lembeh har ét af Lembehs bedste husrev da det ligger lige ud til divesitet "Hairball". Udover båddykning i resten af Lembeh strædet har du ubegrænset dykning på husrevet i Lembeh - du skal bare have en makker. Så der er masser af bundtid der bare venter på dig hvis du vil.

Vi bor på to lækre dykkerresorts i hytter med havudsigt 

På denne grupperejse bor vi på Tasik Ria Resort og på Dive into Lembeh som er rigtig lækre dykkerresorts med stor pool, fantastisk mad og de helt rigtige beliggenheder. På begge resorts bor vi i Seaview Bungalows som bl.a. har a/c og egen terrasse med udsigt til havet.

  • Tasik Ria Resort

    Tasik Ria Resort

    Tasik Ria er et flot dykkerresort til din dykkerferie til Bunaken. Resortet har en stor flot pool, lækker mad og fantastiske solnedgange fra deres sunset bar.

  • Dive Into Lembeh Resort

    Dive Into Lembeh Resort

    Genial beliggenhed med ét af Lembehs mest berømte dykkersteder som deres eget husrev. Havudsigt, swimmingpool og jacuzzi på terrassen af hver bungalow er bare prikken over i'et.

Dette er noget af det, der venter DIG!

Oplev begge verdener i Lembeh & Bunaken

Bunaken marinepark - fra vores sidste grupperejse

Pris på dykkerrejse til Bunaken & Lembeh

Inkluderet:

- Fly: Kastrup – Manado t/r
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- 6 nætter på dykkerresort ved Bunaken
- 6 nætter på dykkerresort ved Lembeh
- Overnatning i Seaview Bungalow
- 22 guidede båddyk i Indonesien
- 4 dage med 3 båddyk/dag ved Bunaken (del af ovenstående 22 dyk)
- 4 dages ubegrænset stranddykning på resort husrev ved Bunaken inkl. natdyk
- 5 dage med 2 båddyk/dag ved Lembeh (del af ovenstående 22 dyk)
- 5 dages ubegrænset stranddykning på husrev ved Lembeh*
- Max 4 dykkere pr. guide (ved båddyk)
- 1 massage på Tasik Ria
- Alle transfers i Indonesien
- Alle måltider på resorts
- Vand/the/kaffe
- Tank & bly
- 50% rabat på nitrox (hvis du vil dykke med nitrox)
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Forsikringer
- Visum (ca. 35USD ved ankomst)
- Drikkepenge
- Leje af dykkerudstyr
- Tillæg for natdyk i Lembeh*
- Lokale lufthavnsskatter ved afrejse (ca. 15USD)
- Bunaken marinepark gebyr (ca. 20USD)
- Lembeh marinepark gebyr (ca. 10USD)

*Husrev i Lembeh er åbent for ubegrænset dykning mellem kl. 08.00 - 18.00.

Indonesien - Bunaken & Lembeh - Grupperejse Sep 2018

22.999,00 - UDSOLGT!

Glæd dig til flot tropisk koraldykning og verdens bedste "makro" dykning kombineret med lækre strandresorts, vulkaner og spøgelsesaber.

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 30. Sep 2018
Varighed 15 dage
Sæson Bedste sæson for dykning og vejr!
Bemærkninger Masser af dykning med flotte koralvægge & makro paradis omgivet af 5 vulkaner og jungle
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Anne-Sophie, Johnny, Mads og Stine N. sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email