Haj cruiser på koralrev Stimer af fisk Avalon Fleet II Liveaboard - vores hjem for en uge Pontiac i Cuba Stor grouper på Cubas koralrev Snorkel med krokodiller - hvis du har lyst Mød en cubansk "hutia" også kaldet flodsvin Gode makromotiver Silhuetter af hajer Languster Solnedgang over mangroven Det store skib Avalon Fleet II set bagfra Skildpadde Snorkel med krokodiller - hvis du har lyst Dyk med hajer på Cuba

Liveaboard på Cuba til "Gardens of the Queen"

Tag med til Caribiens nok mest spændende ø og få noget af Caribiens allerbedste dykning! På denne rejse tager vi til ø paradiset og marineparken Gardens of the Queen, der ligger knap 100 km syd for den cubanske kyst og som med sine mere end 250 koral- og mangroveøer, er et af de sundeste økosystemer i Caribien.

Caribiens nok bedste marinepark med hajer, krokodiller og stort fiskeliv

Cuba har varmt tropisk vand og med normalt 30-40 meters sigtbarhed kan du opleve nogle af Caribiens største fiskepopulationer som f.eks. stimer af snappere og groupers, ørnerokker, skilpadder og ikke mindst jødefisk op til 200 kg. Derudover er der gode chancer for at opleve hele seks forskellige arter af hajer som fx caribiske revhajer, silkehajer, citronhajer, hammerhajer og nursesharks.

Hvis du har lysten og modet til det kan du endda også få mulighed for at snorkle helt tæt på en krokodille en af eftermiddagene på rejsen. En oplevelse som du aldrig vil glemme, hvis du altså tør, og ellers kan du også bare vælge at holde dig på sikker afstand i båden.

Havana – ægte cubansk stemning med spændende historie.

Vi starter og slutter rejsen i spændende Havana, og du har god mulighed for også at opleve Cuba med alt hvad dertil hører: Havana med sine gamle biler, cigarer og salsastemning. Den cubanske hovedstad er spækket med kultur og oplevelser, og bærer præg af en spændende politisk historie så du kommer bestemt ikke til at kede dig. Dertil er Cuba også kendt for sine fantastiske og kridhvide sandstrande, så du har ligeledes god mulighed for at lade op her enten før eller efter grupperejsen. 

Rejseprogram for din dykkerferie til Cuba:

Dag 1: Afrejse fra Danmark. Ankomst til Havana og indkvartering på et godt og centralt hotel..

Dag 2: Formiddagen er til at udforske Havana. Om eftermiddagen kører vi ca. 4-5 timer østpå til den lille by Jucaro og går ombord på liveaboarden.

Dag 3 - Dag 7: Vi har 5 dage med 4 dyk/dag i Gardens of the Queen. Vi laver også natdyk og en eller to eftermiddage kan de der har lyst forsøge at snorkle med krokodiller i mangroven.

Dag 8: 2 dyk om formiddagen før vi sejler mod Port Jucaro og tilbringer natten i havn.

Dag 9: Køretur tilbage til Cuba hvorefter vi flyver mod Danmark.

Dag 10: Ankomst Danmark.

Dykkerferie til Cuba

På rejsen har vi 6 dages dykning med op til 22 dyk inkl natdyk. Vi kan også udforske mangrovens fugleliv på land og på snorkelture og endda komme helt tæt på vilde krokodiller.

Gardens of the Queen; et af de sundeste økosystemer i Caribien, spækket med liv og hajer!

Selveste Fidel Castro sørgede i 1996 for at Gardens of the Queen blev gjort til en marinepark og der gives kun tilladelse til at 3.000 dykkere om året kan besøge området.

Dette er årsagen til at koralrevene er meget velbevarede og at fiske- og marinelivet er urørt og utrolig sundt, og Gardens of the Queen regnes som Caribiens nok sundeste økosystem og bedste dykning.

Området er fuld af masser af forskellige koraller og havsvampe der udgør et flot koralrev hvor skildpadder, ørnerokker, groupers og mange hajarter stortrives og desuden finder mange arter af koralfisk god beskyttelse i mangroven og korallernes sprækker og revner.

I vintersæsonen er der normalt fantastisk sigtbarhed med helt op til 30-40 meter så du kan opleve nogle af Caribiens største fiskepopulationer i krystalklart varmt vand. Derudover er der gode chancer for at opleve hele seks forskellige arter af hajer som fx caribiske revhajer, silkehajer, citronhajer, hammerhajer og nursesharks.

Oplevelser på land - kom tæt på små flodsvin

Udover fremragende dykning byder Gardens of the Queen også på masser af natur både over- og under vandet. På koral- og mangrove øerne kan du opleve flere end 68 arter af migrerende fugle, og også få en ret special nærkontakt oplevelse med en cubansk "hutia" som mest at alt minder om en lille lokal art flodsvin. Det foregår ved at guiderne giver dig lidt mad som du kan bruge til at lokke dyret helt tæt på dig med.

Nærkontakt med et af de rovdyr, der har været på Jorden længst – krokodillen!

Har du altid ønsket at se en krokodille i øjnene? Så er chancen her nu! På denne tur får du nemlig en unik mulighed for at komme helt tæt på disse levende fossiler, der har eksisteret siden dinosaurernes tid. Her i den cubanske mangrove kan vi helt stille snorkle med krokodillerne. Det kan være en nervepirrende oplevelse, men med den rette adfærd og ved at følge, hvad guiderne siger, respekterer vi dyrenes naturlige adfærd. Det bliver uden tvivl en oplevelse du ikke vil glemme, og giver dig rig mulighed for at få taget nogle vilde fotos, som du kan vise frem til venner og familie. Oplevelsen er naturligvis valgfri og du kan også vælge at se med fra båden.

Oplev mere af Cubas fantastiske natur og kultur

Vi starter og slutter rejsen i spændende Havana, hvilket giver dig god mulighed for også at opleve Cuba på land, og hvad alt dertil hører: Havana med sine gamle biler, kommunismens sidste højborg, cigarer og salsastemning. Du kan selvfølgelig vælge at forlænge rejsen enten før eller liveaboarden, så du kan opleve mere af Havana og Cuba på egen hånd. Den cubanske hovedstad er spækket med kultur og oplevelser, og bærer præg af en spændende politisk historie så du kommer bestemt ikke til at kede dig.

Dertil er Cuba også kendt for sine fantastiske og kridhvide sandstrande, så du har ligeledes god mulighed for at lade op her enten før eller efter grupperejsen.

Kontakt os for mere info.

Bo på en båd på din dykkerferie til Cuba

På denne dykkerrejse bor vi ombord på den gode liveaboard "Avalon Fleet II" hvorfra vi dykker og oplever Gardens of the Queen.

Gardens Of The Queen - Cuba

Gardens Of The Queen - Krokodiller

Gardens Of The Queen - Hajer

Pris på grupperejse til Cuba

Inkluderet:

- Fly: Kastrup - Havana t/r
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- 7 nætter på liveaboard i delt kahyt
- 1 nat på hotel i Havana
- 5½ dags dykning med 4 dyk/dag inkl. natdyk
- Alle måltider på liveaboard
- Morgenmad på hotel i Havana
- Vand/te/kaffe/sodavand på liveaboard
- Lokale mærker øl/vin på liveaboard
- Alle transfers på Cuba
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke Inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Fly fra andre steder end Kastrup (vi hjælper gerne med fly fra hele verden)
- Visum (ansøges igennem Kingfish inden afrejse og koster kr 500,-/prs)**
- Evt. forsikringer
- Leje af dykkerudstyr
- Drikkepenge
- Uspecificerede måltider & drikkevarer
- Inscription & Conservation gebyr (300 USD - opkræves inden afrejse)
- Nitrox på liveaboard (100 USD)

**Kan ikke ansøges gennem Kingfish hvis fly går over USA.

Cuba Liveaboard - Grupperejse - Nov 2019

DKK 30.999,00 - FÅ PLADSER !

Tag med på liveaboard til "Gardens of the Queen" som er et af de sundeste økosystemer i Caribien med koraløer, stort fiskeliv, masser af hajer, krokodiller og endda lokale flodsvin.

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 22. november 2019
Varighed 10 dage
Sæson Bedste sæson for sigtbarhed er november - april. Vandtemperatur i november er ca. 27 grader.
Bemærkninger Velbevarede koralrev med store fiskestimer, mange revhajer og mulighed for at se en krokodille (hvis du tør :))
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Johnny, Niels, Mads og Stine sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email