Bali & Lombok, Gili & Lembongan - Grupperejse - Sep 2019 - UDSOLGT

Toppen af poppen. På Lembongan leder vi efter mantaer og klumpfisk, videre til den verdenskendte smukke dykning ved Gili øerne og derefter South Lombok samt South Gilis med kronjuvelen Belongas Bay's overflod af pelagisk liv og masser af hajer.

Rejseperiode

7. september 2019

Varighed

16 dage

Kalender

Bedste sæson for klumpfisk, mantarokker og hammerhajer

Highlights

Rundrejse Lembongan, Gili Air og South Lombok med kronjuvelen Belongas Bay
Fra
21.999,00 DKK

(Inkl. fly)

Jeg er interesseret i Bali & Lombok, Gili & Lembongan - Grupperejse - Sep 2019 - UDSOLGT

Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.

Du er altid velkommen til at ringe til rejseafdelingen, alle hverdage mellem 10-18, på: 33138383

Rundrejse ved Bali med enestående dykning ved Lembongan, Gili Air og South Lombok

Vi har nøje sammensat denne grupperejse, for at vise hvorfor Indonesien har noget af verdens bedste dykning.

På denne rundrejse tager vi dig med til Indonesien i strædet mellem Bali og Lombok. Dette stræde er fyldt med liv og er derfor også et af de steder i verden hvor du oplever stor variation af dyr og koraller. Ud over det så er Lembongan, Gili Air og Lombok, en super trenighed af kongedykning.

Lembongan - dykning med klumpfisk og mantaer

Dykning og afslapning på vores dykkerresort på øen Lembongan er optimal. Dykningen disse dage er fokuseret på store mantarokker og klumpfisk også kaldet "Mola Mola". Området er ét af verdens bedste steder at møde klumpfisk, og vi kommer i højsæsonen for at have de optimale chancer. Mantarokkerne holder til ved Manta Point året rundt, og vi kan være heldige at dykke med helt op til 10-12 mantaer på samme tid.

Gili øgruppen -verdenskendt rigdom under overfladen

Klart vand, godt makroliv og flotte koraller

Gili Air er en af Indonesiens mere end 18.000 forskellige øer og nok et af verdens mest populære dykkerdestinationer.

Der er tre Gili øer i det nordlige del: Gili Air, Gili Meno og Gili Trawangan, som alle ligger vest for den noget mere kendte ø Lombok samt øst for Bali. Alle tre øer med sandstrande og krystalklart vand, hvor du udover masser af skildpadder, makroliv og koraller kan se mange forskellige triggerfish, klovnefisk og andre revfisk.

Gili Air er den mest rolige og afslappende ø

Af de 3 øer har vi valgt Gili Air, da denne efter vores mening, er den mest rolige og afslappede af de tre øer som samtidigt giver al den komfort man kan ønske sig. På trods af sin lille størrelse (kun 5km bred), er her stadig et stort udvalg af restauranter, cafeer, barer samt butikker.

Øen er ikke i lige så høj grad besøgt af turisterne som sine naboer, så her kan du nyde dykningen uden alt for mange andre dykkere.

South Lombok - fantastisk dykning langt fra masseturisme

South Lombok og South Gilis er en række øer, der ligger ved Sekotong - en halvø på den sydvestlige del af den indonesiske ø Lombok.

Her får du varieret dykning i dejlig varmt vand, og oplever et varieret udsnit af den høje marine biodiversitet, som Indonesien er kendt for. Alt sammen langt langt væk fra masseturismen og på dykkersteder hvor der sjældent ser andre dykkere end dem du er i gruppe med.

Jomfruelig dykning med en diversitet helt i top

Korallivet er både jomfrueligt og artsrigt med en blanding af både bløde og hårde koraller, søliljer og havsvampe. Udover en masse farvestrålende koralfisk som damselfish og butterfly er det også normalt at se et godt makroliv. Pygmæsøhest, ghost pipefish, frogfish, hvidtippede revhajer og ikke mindst skildpadder.

Disse tusinder af øer har givet ophav til en kæmpe diversitet i marine arter – op mod 3.500 forskellige arter. Af samme årsag er Indonesien et af verdens mest populære dykkerdestinationer, som vi kun kan anbefale, at du som dykker oplever mindst én gang i livet.

South Lombok og South Gili har en stor variation i topografi, hvilket gør hvert et dyk unikt.

Dagstur til Belongas Bay - hammerhajer, mobulaer samt ørnerokker

Vi har lagt en dagstur ind i rejsen, til det berømte Belongas Bay. En lille bugt med meget kendte divesites, hvor du oplever stimer af hammerhajer, mobular og ørnerokker, der boltrer sig mellem napoleonfisk, barracudaer, tun og trevalleys.

Dagsprogram for rundrejsen:

  • 7 sep: Afrejse fra København
  • 8 sep: Ankomst Denpasar på Bali og transfer med bil og båd videre til Lembongan
  • 8-12 sep: Lembongan med 4 nætter og 3 dages dykning (2 dyk/dag)
  • 12-16 sep: Gili Air med 4 nætter og 3 dages dykning (2 dyk/dag)
  • 16-21 sep: South Lombok/South Gilis med 5 nætter og 3 dages dykning (2 dyk/dag) - Heraf 1 dagstur til Belongas Bay med 2 dyk
  • 21 sep: Via båd og bil til Lombok lufthavn med indenrigsfly tilbage til Denpasar på Bali. Derfra fly videre mod Danmark om aftenen
  • 22 sep: Hjemkomst Kastrup

Dyk igennem !

Der er i alt inkluderet hele 18 dyk på rejsen, med 3 dages dykning (2 dyk/dag), på hvert af de 3 steder. Der kan dog sagtens tilkøbes flere dyk, hvis man ikke kan få nok.

Lembongan - klumpfisk og mantarokker

Dykning omkring øerne Lembongan og Penida. Øerne er verdenskendt, for her har man rigtig god chance for at se klumpfisk (Mola Mola) og mantarokker. Vi har planlagt denne rundrejse i højsæsonen for klumpfisk, så vi håber så meget at du får denne vilde oplevelse.

Klumpfisk (Mola Mola)

En "Mola Mola" er på dansk en klumpfisk og ligner mest af alt et rumvæsen med en flad og afrundet krop, en lille mund og kæmpe vinger på over- og undersiden. Klumpfisken er sky og næsten umulig at opspore, men i ganske få måneder om året - og når månen står rigtigt - er det muligt at dykke med denne yndefulde og meget mærkelige fisk på Bali. Vi bor tæt på de bedste steder for at dykke med klumpfiskene og du har god mulighed for oplevelser. med de helt op til 4 meter store væsener, du aldrig vil glemme. Når du er på det rette sted på den rette tid, er mødet med en Mola Mola noget du vil huske for evigt.

Mantarokker

Udover klumpfisk dykker vi også på rensestationer der tiltrækker de yndefulde og enorme mantarokker som er blandt enhver dykkers favorit. Dette imponerende dyr kan blive helt op til 7 meter fra vingespids til vingespids og svæver elegant igennem vandet som en fugl. Mantaer er ikke bange for dykkere, så chancen for at komme helt tæt på er stor og ofte kan vi dykke med mange mantarokker på samme tid.

Gili Air - skildpadder og farvestrålende makroliv

Hvis du er vild med store, fredelige skildpadder i massevis på næsten alle dyk, så er Gili Air stedet for dig!

Derudover er der spændende makroliv i vente, der bl.a. inkluderer nøgensnegle i mange farver og former, forskellige skaldyr, pipe fish og frogfish på flere af de lokale dive sites.

Natdykning med blæksprutter på jagt

Natdykningen på det lokale husrev formidabelt, hvor det ikke er usædvanligt at møde blæksprutter på jagt. Korallivet omkring Gili øerne byder på masser af fiskeliv med især mange forskelligartede muræner, skorpionfisk, blæksprutter, ribbon eals og dragefisk. Undlad dog ikke at kigge ud i det store blå – med fiskestimer af trevally, barracuda eller batfish kan komme forbi, når du mindst venter det! Og omkring fuldmåne får revene ofte besøg af den imponerende bumphead parrotfish.

Hvidtippede og sorttippede revhajer

Omkring Gili Air er der flere velegnede steder, hvor du kan spotte nogle af de større pelagiske dyr. Fx er Shark Point, Sunset og Deep Turbo bare nogle af de spots, hvor der oftest mødes ikke bare hvidtippede og sorttippede revhajer, men også sweetlips, snappers, batfish og selvfølgelig masser af skildpadder.

Snyd dig dog heller ikke for skumringsdykkene sidst på eftermiddagen, hvor de fantastisk smukke små mandarinfisk kommer frem af deres skjul.

Stejle koralvægge og skibsvraget Glennusa

Bundkonturerne varierer fra fladbund til gradvis stejlere koralvægge og skibsvrag på bunden, med det mest kendte vrag Bounty. Er du en erfaren dykker med hang til vrag, er især vraget Glennusa er et besøg værd ! Det er et ca 20m langt skib, sunket i 2015 og ligger på ca 30-35m dybde i åbent vand uden for øen Gili Trawangan.

Dykning med dykkercenteret på Gili Air er altid i små grupper á max 4 dykkere pr guide. De har derfor god mulighed for at sammensætte grupperne efter erfaring og niveau. Med andre ord kan du altså være helt sikker på, at du får maksimalt ud af dine dyk – og kan blive betaget af det fantastiske undervandsliv.

Sigtbarheden ligger gennemsnitligt på omkring 15-20m men det er ikke usædvanligt med helt op til 25-30m. Ganske enkelt en rigtig god kombination af afslapning og skøn, varm dykning med vand temp på ca 26-29 grader.

South Gili ved Lombok, undervandslandskaber i jomfruelige og isolerede omgivelser

Hvis du er vild med kombinationen mellem et godt og varieret makroliv og nogle fede undervandslandskaber, i jomfruelige og isolerede omgivelser, så vil du elske dykningen ved South Gilis!

South Gilis bugner af dykkersteder med makroliv. Her er nøgensnegle i mange afskygninger, ghost pipefish overalt, søheste, pipefish, frogfish, pygmæsøheste og massevis af harlequin shrimps. Derudover ses masser af farvestrålende koralfisk og ikke mindst blæksprutter, forskellige krebsdyr, de velcamouflerede skorpionfisk og hvidtippede revhajer.

Lodrette koralvægge, stenplateauer, kløfter, gennemsvømninger samt kridhvide sandbunde

Alle disse dyr kan du opleve, mens du dykker på alt fra lodrette koralvægge, stenplateauer, kløfter, gennemsvømninger til helt hvide sandbunde.
Glem ikke at kigge ud i det blå. Ganske ofte kommer der store stimer af sardiner forbi til stor glæde for hvidtippede hajer, som lejlighedsvis svømmer forbi.

Måske er du interesseret i makro?

Nogle af de kendte dykkersites ved South Gilis er bl.a. Batu Putih (white rock), der byder på rejer, pipefish og masser af koraller. Eller Wave Corner, der er oplagt for de makrointeresserede, da der her er fuld af nøgensnegle, de camouflerede frogfish, wavy leaf fish, pipefish, ghost pipefish etc.

Endelig er der også lighthouse, hvor du på knap 16 meters dybde kan finde hvidtippede revhajer, makrelstimer og masser af sweetlip fish, der lever blandt de store og massive koralformationer. Ved Stairs to Medang, er der dybe undervandlandskaber, der strækker sig op i vandsøjlen, er det ikke unormalt at se hummere og skildpadder.

Dagsturen til Belongas Bay - Adrenalin dykning pakket med pelagiske oplevelser

Belongas Bay består af koraltinder, der kommer fra dybet, og er dækket med bløde, farvestrålende koraller. Strømmene her i bugten er altid tilstede i mere eller mindre grad, og det er derfor kun for de mest erfarne dykkere. Du skal således være certificeret Advanced Diver (eller tilsvarende) og have mindst 100 loggede dyk og det er en klar fordel hvis du også har Dybdespeciale

”The Magnet” – Pelagisk på den helt store klinge !

Dykkersitet ”The Magnet” – er det de fleste kommer her for! ”The Magnet” er koralfyldte tinder som rækker langt ned i dybet - er især kendt pelagisk action på den helt store klinge, med især hammerhajer og ørnerokker som højdepunkterne. Derudover ses der meget ofte hvidtippede revhajer her, og ind i mellem ses både grå revhajer og endda tyrehajer.

De erfarne dykkerguider navigerer dig igennem de altid uforudsigelige strømme, og rammer enten det sydlige eller nordlige hjørne af tinden som er de bedste spots for hammerhajer. Her ligger man på 25-30 meters dybde og kigger ud mod dybet og venter på hajerne. Det er ikke usædvanligt at man får held med at have selv de store individer helt tæt på (indenfor 3-5 meter). Adrenalin dykning pakket med pelagiske oplevelser.

Hammerhajerne ser man primært i månederne juni – september/oktober, hvor vandene i Belongas Bay kan være udfordrende med bølger, kraftige strømme og lave temperaturer (typisk 22-24 grader)

"The Cathedral" - havslanger helt tæt på !

Et af de flotteste koraldyk i området er uden sammenligning dykkerspottet ”The Cathedral”. Et plateau, der går helt ned til 50 meters dybde, og her ses ofte store stimer af tun, barracuda og forskellige rokker. Plateauet er fyldt med farverige koraller og et massivt fiske- og koralliv samt et mangfoldigt makroliv! Der er stort set altid op til flere havslanger på bare et enkelt dyk, og de kommer som regel helt tæt på dykkerne og gerne i nærkontakt.

De er helt fredelige og der er derfor ingen grund til bekymring, og en svømmende havslange er ofte et sjældent syn mange andre steder, men ikke her! Da dykket altid startes relativt dybt (helt ned til 35 meter) og strømmende er kraftige og igen uforudsigelige, er dette også kun for den meget erfarne dykker.

Resorts med lækker beliggenhed og idylisk atmosfære

Vi bor på tre dykkerresorts som alle har en fantastisk beliggenhed i smukke og rolige omgivelser.

På Two Fish Divers Lembongan, bor vi i Superior Rooms, på Villa Karang Hotel & Spa på Gili Air bor vi i Superior Building Rooms og på PearL Beach Resort bor vi i Beach Cottages.  Alle værelser har eget bad/toilet og aircondition.

 

Two Fish Divers Lembongan

Godt men simpelt dykkerresort på den lille rolige ø Lembongan. Bedste beliggenhed for dyk efter mantarokker og klumpfisk.

Vis detaljer

Two Fish Divers Lembongan

Generelt

Two Fish Divers dykkerresort ved Bali ligger på den lille ø Nusa Lembongan - lige midt i syd Balis allerbedste dykkersteder. Øen er meget rolig med meget mindre trafik end Bali så du kommer langt væk fra masseturismen der ellers findes i den sydlige del af Bali.

Dykkerresortet er meget afslappet og har kun plads til 16 dykkende gæster. Det ligger kun ca. 2min gang fra sandstranden hvor dykkerbåden sejler fra og tæt på flere lokale restauranter hvor du kan spise aftensmad. Det er et relativt simpelt resort og er ikke stedet til dig der søger nogen form for luksus, men der er 24timers elektricitet, varmt vand og trådløst internet.

Værelser

Alle værelser ligger rundt om poolen og har eget bad/toilet og terrasse. Du bestemmer selv om du vil have værelset med A/C eller spare lidt penge ved at vælge værelset kun med vifte.

Faciliteter

Swimming pool, bog-bytte, pool cafe med bar, gratis trådløst internet.

Dykning og snorkling

Dykkercentret ligger på resortet og næsten alle dykkersteder ligger 10-20min fra stranden - den perfekte beliggenhed til at opleve koralrev, mantarokker og klumpfisk i området.

Villa Karang Hotel & Spa

 Lækkert resort i rolige omgivelser, med dykkercenter og egen spa afdeling.

Vis detaljer

Villa Karang Hotel & Spa

Rolig og afslappende indlogering lige ved stranden

Du kommer til at bo lækkert og i stille omgivelser på Villa Karang Hotel & Spa, hvor vores dykkercenter også ligger. Og hele herligheden lige ned til stranden. Resortet har sin egen restaurant med beliggenhed helt ned til vandet. På resortet er der en stor lækker pool, og har du brug for lidt ekstra lise til kroppen, er der mulighed for forskellige behandlinger i deres Spa.

Der er både restaurant og bar på resortet, og maden er altid frisklavet. Derudover er der fri kaffe, te og vand på værelserne.

Alle resortets i alt 40 værelser, som er placeret rundt om den centrale pool, har a/c, TV, wi-fi, køleskab samt safety box og er indrettet i hyggelig, lokal stil.  De fleste af værelserne er bygget som små bungalows og i stueplan, foruden Superior Building som er i 2 etager. Alle værelser har deres egen private veranda eller balkon og alle med udsigt ud over poolen. Alle værelser, foruden Superior Building Rooms, har badeværelser som er delvist åbne foroven. Dette giver både et godt indeklima og giver en hyggelig og tropisk atmosfære.

Resortet har 4 forskellige indlogeringsformer

12 Standard Rooms som alle har de beskrevne fornødenheder og med badeværelse som er åbent foroven. Der er 8 værelser med dobbeltseng og 4 værelser med 2 enkeltsenge

20 Superior Building Rooms, som er i hhv stueetage og 1. etage. Den eneste værelsestype som ikke har åbent foroven i badeværelset. Der er 10 værelser med dobbeltseng og 10 værelser med 2 enkeltsenge

10 Classic Superior Rooms, som har god plads samt et lille skrivebord. Badeværelset er delvist åbent foroven og er stort og rummeligt. Der er 7 værelser med dobbeltseng og 4 værelser med 2 enkeltsenge

4 Deluxe Rooms som alle er med dobbeltseng. Her får du både et stort soveværelse, stort badeværelse (delvist åbent foroven) og ikke mindst en stor veranda !

 

Efter vores mening er Villa Karang det perfekte sted for en afslappende dykkerferie ved Gili Air. 

Pearl Beach Resort

Luksus eco resort få meter fra vandkanten og omkranset af en have med palmer og træer. Absolut i verdensklasse !

Vis detaljer

Pearl Beach Resort

Generelt

Dette tropiske luksusresort ligger ubeskriveligt smukt omgivet af hvide sandstrande, koralrev og palmer. Resortet er det eneste i bugten, og der er en ingen biler eller motorcykler, så du kan få masser af ro og afslapning, mens du lader op til næste dags dykning. Resortet er et eco resort, med fokus på bæredygtighed. De benytter derfor kun solenergi, forsøger så vidt muligt at begrænse forbruget af engangsmateriale. Selv sugerøret der kommer med dine drinks er brugbare igen og igen. Så husk at sugerørene skal retur til køkkenet sammen med glasset efter det er tømt.

Indlogering

På Pearl Beach Resort er der 3 typer indlogeringer, der alle ligger ganske få meter fra vandkanten omkranset af en have med palmer og træer. Luksus i pagt med naturen !

9 Beach Cottages som fås med enten med 2 enkelt- eller en dobbeltseng. De er alle opført i en stilig og lækker byggestil med mulighed for at åbne dobbeltdøre i 2 sider af rummet som giver maksimal luftgennemstrømning. Der er eget badeværelse som er åbne opadtil og har desuden en skøn terrasse med hængekøje, hvorfra der er kig til haven og stranden. Alle cottages har en fane, safety box og kaffe/the.

4 Ocean View Cottages alle med dobbeltsenge samt et stort ensuite badeværelse (åbne opadtil). På træterrassen udenfor kan du ugeneret nyde havudsigten fra havemøblerne eller svingsengen. Alle bungalows har en fane, safety box og kaffe/the.

2 Villa (en med udsigt til strand og have, og en med havudsigt). Perfekt til familier med plads til 4-5 personer i 2 separate værelser. Soveværelset har en dobbeltseng og det tilstødende rum kan benyttes enten som stue eller som et ekstra soveværelse (sovesofa med plads til 2 personer) samt en evt ekstra opredning.  Begge villaer har et stort ensuite badeværelse (åbne opadtil), og en privat lille lukket have med havestole og bord. På den store terrasse udenfor er der kig til haven/stranden i den ene villa og ugeneret havudsigt fra den anden villa. Begge Villaer har A/C i soveværelset og en fane i det ekstra værelse samt safety box og kaffe/the.

Faciliteter

Resortet både bar og restaurant helt ned til stranden, hvorfra der serveres lokal indonesisk eller europæisk inspireret mad. Maden her er i topklasse, og juicen naturligvis altid friskpresset.

På resortet tilbydes bl.a. massage, wifi (hvor stabilt det er kan ikke garanteres), forskellige spil og marinelivsbøger samt kajakker og SUP (stand up paddle boards), som du kan bruge til at udforske det smukke område. De udlejer desuden også mountain bikes til deres gæster.

Derudover kan du snorkle på det smukke koralrev lige uden for resortet, tage til Lombok eller lokalområdet på dagsture eller nyde de fantastiske solop- og nedgange fra bakkerne, der ligger rundt om resortet. 

Pris på grupperejse til Lembongan, Gili og Lombok

Inkluderet:

- Fly København - Bali t/r
- Indenrigsfly Lombok - Bali
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- 4 nætter på Lembongan 
- 4 nætter på Gili Air
- 5 nætter på South Gilis/South Lombok
- 18 dyk som nedenfor:
- 3 dages dyknng med 2 dyk/dag ved Lembongan
- 3 dages dyknng med 2 dyk/dag ved Gili Air
- 3 dages dyknng med 2 dyk/dag ved Sough GIlis/South Lombok -heraf 1 dagstur til Belongas Bay
- Morgenmad alle dage
- Alle transfers
- Tank & bly
- Gratis brug af kajakker og kanoer på Pearl Beach Resort
- Gebyr til Rejsegarantifonden
Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Forsikringer
- Visum (ca. 35USD - betales ved ankomst)
- Uspecificerede drikkevarer og måltider
- Drikkepenge
- Leje af dykkerudstyr
- Lokale lufthavnsskatter (ca. 20USD)
- Ekstra dyk/aktiviteter
- Evt natdyk og/eller eftermiddagsdyk
- Evt Nitrox ved Lembongan

 Når du har købt din dykkerrejse hos Kingfish tilbyder Friluftsland (samt North Face stores) dig 10% rabat på de fleste varer. Læs mere om tilbuddet her

Nyd videoerne med både klumpfisk og mantarokker Fra vores grupperejse til Bali i september 2016:
Her et par film fra én af vores tidligere grupperejser til Bali.

Rejsen kort fortalt

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Snorkling
Hvorfor vælge Kingfish
  • Alle vores rejsemål har vi selv besøgtAlle vores rejsemål har vi selv besøgt
  • Rejser tilpasset jeres ønsker og drømmeRejser tilpasset jeres ønsker og drømme
  • Engageret rådgivning af passionerede dykkereEngageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig. 

Ring op Send email

Spring køen over!

Book en tid til rådgivning der passer dig og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig, vi er klar!

Vi fandt andre produkter du måske kan lide!
  1. Myanmar Liveaboard - Grupperejse Mar 2020 - UDSOLGT
    7. september 2019
    19.999,00 DKK
    (inkl. fly)
  2. Maldiverne Liveaboard - Grupperejse Okt 2019 - UDSOLGT
    7. september 2019
    20.999,00 DKK
    (inkl. fly)
  3. Raja Ampat Grupperejse med Emil Erichsen - Jan 2020 UDSOLGT
    7. september 2019
    39.999,00 DKK
    (inkl. fly)

Lær at dykke med Kingfish

Anbefalet dykker erfaring

PADI Open Water certifikat (eller tilsvarende). Ca. 10 loggede dyk. Dertil skal du have dykket indenfor 6 mdr. før afrejsedato eller eventdato.

Se mere om PADI Open Water kurset