Mads Odgaard Vulkanøen Isla Guadalupe Mads Odgaard Indenfor og udenfor buret Gruppe-dykkerrejse til Isla Guadalupe 2016 Gruppe-dykkerrejse til Isla Guadalupe 2016 Mads Odgaard Vi kommer helt tæt på Elefantsæler på Isla Guadalupe

"To see the magnificence of a great white shark first hand is the fastest way to change perceptions and separate fact from fiction. This is the only way people will ever learn to love and not fear sharks". (Chris Fallows)

Hajdykkernes Mt. Everest - at dykke med den store hvide haj
Hvidhajen er hajen over alle andre hajer og på denne ekspedition tager vi til en ubeboet vulkanø i Stillehavet for at møde den. På turen vil du lære dette fantastiske dyr bedre at kende og finde ud af at hvidhajen har en helt speciel coolness over sig som ingen andre hajer har, og at det image som Hollywood har skabt af hvidhajen ikke kun er forkert, men også er direkte bagvaskelse.

Isla Guadalupe er en lille isoleret vulkanø beliggende i Stillehavet og hvidhajernes årlige efterårsvandring bringer dem hertil i søgen efter elefantsæler og tun. Forskere på øen har til dato identificeret over 140 hajer og med en sigtbarhed på 20-40m og med 21-23 grader varmt vand har vi de bedste forhold vi overhovedet kan ønske os til at få de bedste møder med dette unikke dyr.

Rejsen foregår ombord på en god liveaboard med masser af plads og kahytter med eget bad/toilet samt aircon. På denne specielle forlængede ekspedition har vi 7 dage på liveaboard med 5 dages dykning og burdykning på Isla Guadalupe, og der er kun plads til 9 gæster. De ekstra dage og den lille gruppe giver os den bedste mulighed for at få de bedste oplevelser med hvidhajerne på denne once-in-a-lifetime rejse.

Blåhvaler & leopardhajer
Udover turen til Guadalupe har vi 2 dage planlagt til nogle store oplevelser nær San Diego.  Den ene dag tager vi til et helt specielt sted vi kender hvor vi kan snorkle med leopardhajer. Den anden dag tager vi med RIB ud og leder efter blåhvaler - havets største dyr der bliver op til 30m lang og kan veje op til 180ton.

Mads Odgaard som ekspeditionsleder
På denne rejse er Mads Odgaard din personlige rejseleder. Mads er medejer af Kingfish Dive & Travel og er vores specialist når det kommer til dykkerrejser. Han har boet i Indien, New Zealand, Uganda, Sydafrika og Mozambique og besøgt (næsten) alle vores rejsemål.

Han er en dygtig uv-fotograf og dykkerinstruktør og har en forkærlighed for havets store dyr. Hans største oplevelser i havet tæller bl.a. dykning med kaskelothvaler, krokodiller, pukkelhvaler og grindehvaler, huledykning såvel som masser af hajdykning heriblandt at dykke frit med hvidhajer uden bur. Mads har været rejseguide på mange af vores rejser, og er din garanti for en ekspedition med mange store oplevelser.

Følg Kingfish Expeditions på facebook:
https://www.facebook.com/kingfishexpeditions

Rejseprogram

Dag 1:
Ankomst San Diego hvor vi mødes på hotellet og kan gå ud og spise aftensmad sammen. Hotel i San Diego.

Dag 2:
Dagen er sat af til snorkling med leopardhajer. Vi kender det helt rigtige sted hvor det normalt vrimler med leopardhajer og hvor vi kan komme rigtig tæt på dem. Hotel i San Diego. 

Dag 3:
Vi bliver hentet tidlig morgen og kører ca. 2½ time sydpå til Mexico hvor vi boarder liveaboarden. Afsejling mod Isla Guadalupe og resten af dagen til at nørde med dit udstyr og slappe af. Liveaboard.

Dag 4:
Morgen ankomst til Isla Guadalupe. Burene sænkes i vandet og er herefter åbne resten af dagen til fri afbenyttelse. Liveaboard.

Dag 5 - 7:
Alle dagene er til dykning og burdykning med hvidhajer. Det er også muligt at blive sejlet helt tæt på øen hvor vi kan se søløver og elefantsæler som er de store hvidhajers livret. Liveaboard.

Dag 8:
Hele dagen til mere interaktion med hvidhajer. Midt på eftermiddagen tager vi afsked med hvidhajerne og sejler mod fastlandet. Liveaboard.

Dag 9:
Vi går fra borde om formiddagen og kører tilbage til vores hotel i San Diego. Aftensmad sammen på en af byens mange gode restauranter. Hotel i San Diego.

Dag 10:
Formiddag & tidlig eftermiddag er sat af til at lede efter blåhvaler i RIB båd. Blåhvalen bliver op til 30m lang og kan veje 180tons og på sin årlige vandring kommer den lige forbi San Diegos kyst. Om eftermiddagen er det tid til at tage afsked for denne gang.


Følg Kingfish Expeditions på facebook:
https://www.facebook.com/kingfishexpeditions

Inkluderet:
- Dansk ekspeditionsleder
- 6 nætter / 7 dages liveaboard
- 3 nætters hotel i San Diego
- 5 dage med hvidhajer på Isla Guadalupe
- 1 dags snorkling efter leopard hajer
- 1 dag efter blåhvaler
- Alle måltider & snacks på liveaboard
- Vand/the/kaffe/sodavand på liveaboard
- Lokale mærker øl & vin på liveaboard
- Morgenmad på hotel
- Transfers San Diego - Liveaboard t/r
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:
- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Fly
- Lufthavnstransfers i San Diego
- Visum til Mexico (ca. 25 USD) 
- Park & port fee (total ca. 100 USD)

- Uspecificerede drikkevarer & måltider
- Dykkerudstyr
- Drikkepenge
- Forsikringer
 


Fly er ikke inkluderet i rejsens pris men vi hjælper gerne med at arrangere dem for dig. Kontakt os for mere info.

Følg Kingfish Expeditions på facebook:
https://www.facebook.com/kingfishexpeditions

Mexico - Hvidhaj Ekspedition - Okt 2016

DKK 47.999,00
Ekspedition til Stillehavet for at dykke med den store hvide haj - hajdykkernes Mt. Everest
Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 30. september 2016
Varighed 10 dage
Sæson Bedste sæson for hvidhajer
Bemærkninger Max 9 gæster
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Stine, Mads, Johnny og Isabella sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email