Cave diving

Riviera Maya cenoterne er hjemsted for verdens største koncentration af lange underjordiske floder, og måske nogle af de smukkeste også.

Med krystalklar sigt på ca. 150m, smukke drypstensformationer og et utroligt smukt lys er dette huledykning i absolut verdensklasse! Flere steder kan man finde tydelige fossiler af smådyr og skaller, og drypstensformationer danner et undervandslandskab fyldt med smukke skulpturer, som efterlader et indtryk for livet.

Området er derfor kendt for at tilbyde noget af det bedste huledykning på verdensplan.

Bliv huledykker sammen med os og udforsk denne fantastiske verden!

Instruktør Alain Pocobelli

Her i Kingfish stiler vi mod at kunne give vore kunder det bedste, og det er derfor med stor glæde, at vi nu kan tilbyde hulekurser i Mexico med en af verdens bedste instruktører på området, Alain Pocobelli.

Med sine over 5.000 loggede dyk, hvoraf de 3.000 er tekniske samt i huler, er Alain en af de mest erfarne huledykkere og -instruktører på verdensplan. Han har boet og dykket rundt omkring i verden, men har siden 2005 boet fast i Mexico, hvor han primært har beskæftiget sig med huledykning.

Alain Pocobelli

Alain har et hav af certificeringer, men underviser nu primært indenfor organisationerne IANTD og TDI og er ligeledes certificeret TDI/SDI/ERDI Instruktørtræner.

Når han ikke certificerer huledykkere og -instruktører, deltager Alain i forskellige projekter rundt omkring i verden med bl.a. udforskning af nyopdagede huler. Han har gennem årene været en del af hule-ekspeditioner som f.eks. Dream's Gate, og udforsket hulesystemer som Pierre's P., Xunaan Ha and Hol Kin samt naturligvis de Mexicanske cenoter.

Siden 2012 har Alain været en del af det verdensomspændende GoSideMount team som officiel RazorCave instruktør.

Alain er oprindeligt fra Schweiz, og taler flydende engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk.

IANTD & TDI

Vi tilbyder kurser til alle inden for organisationerne TDI og IANTD! Både til nybegynderen (med Cavern Diver kurset som kun kræver 25 loggede dyk) til de mere erfarne som ønsker at videreuddanne sig inden for huledykning.

Fraprisen er baseret på den fulde pakke, som inkluderer kurserne Cavern Diver, Intro to Cave samt Full Cave Diver, og med 1 person på kursus. Er I 2 eller 3 på kursus, er fraprisen lavere.

Vi skræddersyer naturligvis rejsen efter dine behov og ønsker.

Cavern – Intro to Cave – Full Cave Diver

(varighed: 9-10 dage)

Med et Full Cave Diver certifikat har du:

  • Den teoretiske viden det kræver til sikkert at dykke ind i huler og lukkede områder
  • Praktisk erfaring til sikkert at navigere rundt i en hule og lukkede områder
  • Viden og kunnen til at lave flere såkaldte jumps og gaps 

Du kan tage dit kursus i følgende konfigurationer:

  • Dobbeltsæt /Back Mount (Open Circuit)
  • Side Mount (Open Circuit), hvis du er certificeret side mountdiver

Det er også muligt at tage dit CaveDiver kursus på CCR, men vi fraråder det på det kraftigste, da det komplicerer kurset unødigt.

For at deltage på kurset skal du:

  • Være fyldt 18 år
  • Have logget min. 100 dyk
  • Det forventes i øvrigt, at du har god erfaring  i den valgte konfiguration (dobbeltsæt eller side mount) samt en generel god opdriftskontrol. Der vil ikke blive trænet i hverken opdriftskontrol- eller teknikker på kurset

OBS: Da grottedykning potentielt er livsfarligt, er det helt afgørende, at man forstår vigtigheden af sine egne begrænsninger og respekt for miljøet. Dykkere forventes efter kurset at udvise forståelse for omgivelserne, sine holdkammerater samt indsigt i sig selv og de begrænsninger det måtte medføre.

Kurset indeholder:

  • Teori om dykning i huler og nødsituationer
  • Arbejde med line, line arrows og cookies på land
  • Kurset må forventes at have en varighed på 9 dage (evt. mere afhængigt af kursisternes kunnen)

Udstyr til kurset:

  • Komplet dobbeltsæt eller side mount set up samt alment dykkerudstyr
  • Tørdragt eller 7mm våddragt (gerne med lommer på begge sider) samt hætte
  • Hvis du dykker i våddragt, skal din vinge have to separate blærer (back up)
  • Dykkercomputer eller bottom timer (gerne en back up) og et kompas
  • Dykkerkniv og line cutter
  • Wetnotes, line arrows og cookies
  • Et primært linehjul samt to gap/jump og safety linehjul
  • En primær lygte og to back up lygter (evt. på hjelm)

Det er muligt at leje det meste udstyr på destinationen eller i Kingfish, men vi anbefaler, at du medbringer dit eget udstyr, som du har erfaring i at dykke med.

Udover ovenstående tilbyder vi også følgende kurser:

  • CavernDiver (varighed: 3 dage)
  • Intro to CaveDiver(varighed: 3 dage)
  • Full CaveDiver (varighed: 4 dage)
  • CaveSidemountDiver (varighed: 4 dage)
  • CaveDiver med stage (varighed: 3 dage)
  • Technical Cave Diver (varighed: 3 dage)

Er du allerede certificeret huledykker, arrangerer vi naturligvis også huledykning med guide

Kontakt os for mere info samt priser

Afrejse hver dag - året rundt.

Inkluderet:
- Fly: Kastrup/Billund - Cancun t/r
- 12 dage/11 nætter i Playa del Carmen
- CavernDiver, Intro to Cave& Full CaveDiver kursus
- Alle transfers i Mexico
- Morgenmad alle dage
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:
- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Indgangsgebyr til Cenotes (ca. 5-25 USD/cenote/dag)
- Drikkepenge
- Evt. leje af udstyr
- Forsikringer

Evt. andre kurser eller guidet huledykning: Pris på forespørgsel.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Full Cave Diver, Mexico

Fra DKK 29.999,00
Cavern + Intro to Cave + Full Cave Diver !
(Fraprisen er med 1 person på kursus - er I 2 eller 3 på kursus vil fraprisen være lavere)

Med krystalklar sigt på ca. 150m og smukke drypstensformationer er dette en absolut verdensklasse lokation for dit hulekursus!
Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse Afrejse hver dag - året rundt
Varighed 12 dage
Sæson Hele året.
Bemærkninger Masser af spændende huler
Kingfish Dive & Travel Personale

Kontakt rejseafdelingen

Stine, Mads, Johnny og Isabella sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email

Måske vil du også være interesseret i disse produkt(er)?