Spækhuggere der driver sildestimer sammen Ædegilde med sild, spækhuggere og pukkelhvaler Snorkel med spækhuggere med Kingfish.dk Spækhugger familier Snorkel med pukkelhvaler i Norge Nordlys over vores ekspedtionsbase i Norge Arktisk ekspedition efter spækhuggere Sildestimer og spækhuggere Pukkelhvaler spiser sild i Nordnorge Arktisk ekspedition efter spækhuggere nærkontakt med spækhuggere Pukkelhval i solnedgangen i Norge Pukkelhvalerne jager også sild Familier af spækhuggere der jager sammen Oplev nordlys på turen På hviledagen er det muligt med hundeslæde Vores ekspeditions base Orcaer er meget nysgerrige Flot undervandsliv ved bådmolerne

Vi gentager successen fra januar 2016!

Tag med på denne arktiske ekspedition hvor vi igen tager nord for polarcirklen i søgen efter spækhuggere og pukkelhvaler at komme i vandet med. Samtidig får du muligheden for at opleve det smukke himmel fænomen "Aurora Borealis" - bedre kendt som nordlys.

Fra november til februar migrerer enorme mængder sild fra Atlanterhavet ned langs Norges nordvestlige kyst, hvor de overvintrer i fjordene. Sildene tiltrækker rovdyr i form af et stort antal spækhuggere og pukkelhvaler, der kommer helt ind i fjordene for at udnytte fødekilden og æde sig mætte i sild. Sildene gør det lettere at komme tæt på de store dyr, og vi har derfor rigtig god mulighed for at snorkle og fridykke med spækhuggere, som normalt er meget svært at opnå.

Det er kun muligt at snorkle og fridykke med spækhuggere meget få steder i verden, og den norske nordkyst er, efter vores mening, det bedste sted at møde disse sort-hvide kæmper. Dyrene er meget nysgerrige af natur og denne arktiske ekspedition er din unikke mulighed for at komme i nærkontakt med nogle af havets smukkeste skabninger.

Datoer 2017:
13. - 17. januar (5 dage) - UDSOLGT!
17. - 22.januar (6 dage) - UDSOLGT!
13. - 22. januar (10 dage) - UDSOLGT!
24. - 29. januar (6 dage) - UDSOLGT!

-------------------------------

Rejseprogram for 5, 6 og 10 dages ekspeditionerne:
Nedenfor er program for 5 dages ekspeditionen som er den korteste. Såfremt du vælger 6 dages ekspeditionen har du en ekstra dag på havet (ialt 4 dage). Vælger du 10 dages ekspeditionen har du ialt 7 dage på havet og 1 hviledag til f.eks. at køre hundeslæde.

Dag 1:

Fly fra Danmark til Nordnorge. Efter en køretur fra lufthavnen ankommer vi til vores destination sen aften.

Dag 2 - Dag 4 (eller dag 5 / 9):
Vi har 3 dage på havet (4 eller 7 dage ved længere ekspeditioner) i søgen efter spækhuggere og pukkelhvaler at komme i vandet med. Når det bliver mørkt kan vi slappe af på land hvor vi kan nyde jacuzzien under den arktiske stjernehimmel, vinterbade, gå i sauna og kigge efter nordlys.

Dag 5 (eller dag 6 / 10):
Efter morgenmad kører vi til lufthavnen og flyver mod Danmark.

Kontakt os for mere info.

Vi har planlagt spækhugger-ekspeditionerne, så du har mulighed for at vælge mellem flere ture af forskellig varighed. På hver tur har vi flere dage på havet i vores søgen efter spækhuggere og pukkelhvaler, som vi kan snorkle og fridykke medDerudover har vi flotte arktiske aftener, hvor vi kan gå i udendørs jacuzzi, sauna, vinterbade og mulighed for at opleve nordlys fra fyrtårnet.

Vores base ligger i en lille smuk naturhavn ud til en af de bugte, der har haft besøg af det største antal dyr hvert år de sidste fem år. Bugten er godt afskærmet, og vi kan være heldige at møde spækhuggere og pukkelhvaler bare få minutter efter vi er sejlet ud af havnen. Denne form for arktisk snorkling med spækhuggere er kun muligt meget få steder i verden og oplevelsen er kun få forundt.

Spækhuggere
Spækhuggere er verdens største art delfin og er blandt verdens største og mest kraftfulde rovdyr. De kan blive op til ca. 10 meter lange og veje 9 tons og lever i familier helt op til 40 dyr sammen. De karakteriske sort-hvide markeringer, såvel som hannernes op til 2 meter høje rygfinne er ikke til at tage fejl af og gør spækhuggeren til en af havenes smukkeste og mest dramatiske skabninger. I Norge er det normalt at se familier med nyfødte babyer, hunner og hanner, som jager sildene sammen.

Pukkelhvaler 
Pukkelhvaler kan blive blive op til ca. 19 meter lange og veje 40 tons og er en bardehval, der lever af krill, plankton og småfisk. Det er en kæmpe oplevelse at komme i nærkontakt med en af disse store hvaler, som ofte svømmer med deres babyer der ved fødslen måler ca. 6 meter og vejer 2 tons.

Dagene på havet
På denne tid af året, så langt nordpå, har vi ca. 4-5 timers dagslys, som vi udnytter optimalt på havet. Vores dygtige skipper hjælper med at finde de dyr, som vi kan få de bedste oplevelser med i vandet, og udover snorkling og fridykning er der masser af store oplevelser fra båden. Her kan vi bl.a. komme til at se, hvordan pukkelhvalerne jager sild - et fænomen hvor overfladen pludselig begynder at koge af sild, der springer for deres liv, hvorefter pukkelhvaler kommer bragende op nedefra med deres store åbne gab for at sluge så mange sild som muligt i én mundfuld. Et dybt imponerende syn på en kæmpes unikke jagtmetode.

Vandet er omkring 4-5 grader så vi anbefaler en tørdragt eller en 7-9mm fridykker/uv-jagt dragt. Hvis du ikke har eget udstyr,kan du enten købe eller leje det igennem Kingfish inden afrejse.

Vilde dyr & vejret
Spækhuggere og pukkelhvaler er vilde dyr som følger efter deres fødekilde. Vi har fundet ét af de steder, der har de allerbedste betingelser for at vi kan komme i nærheden af dyrene, men kan ikke garantere sildenes færden og dermed de større dyrs tilstedeværelse under vores ophold. Ligeledes kan vi ikke garantere nordlys eller vejret under vores ophold. Såfremt vejret gør at vi ikke kan komme til havs vil vi gøre alt, hvad vi kan for at planlægge andre aktiviteter.


Arktiske oplevelser

Udover hvaler, spækhuggere, nordlys og fantastiske landskaber kan vi også hjælpe med at arrangere arktiske oplevelser som f.eks. ture på snesko eller dagsture med hundeslæde hvor du selv kører et helt kobbel slædehunde. For gæster på 10 dages turen kan vi tage ud og køre hundeslæde på hviledagen og hvis du har lyst kan vi hælpe med at arrangere en flere dages tur med overnatning i den vilde Norske natur med guide og hvor alt udstyr stilles til rådighed.

Derudover har vi adgang til sauna og et "outdoor hottub" og for de friske kan det kombineres med vinterbadning under nordlyset :)

Nord for polarcirklen
Vores base på spækhugger ekspeditionen er i det nordligste Norge i en lille smuk naturhavn langt væk fra alt. Her bor vi ud til én af de bugte der har haft besøg af det største antal dyr hvért år de sidste fire år.

Vi bor på et lækkert hotel i en stor flot ferielejlighed med 3 værelser der alle har gode senge, eget bad/toilet og wifi. Lejligheden har en hyggelig opholdsstue såvel som et spisekøkken så der er god bordplads til dit kameragrej.

Udover en fantastisk smuk beliggenhed midt i naturen er her en god restaurant såvel som en stor sauna og en gammel fiskerbåd der er ombygget til et charmerende udendørs jacuzzi vi kan benytte hver aften. Hver aften kan vi gå op til hotellets eget fyrtårn hvorfra vi har næsten 360 graders udsigt over bugten og bjergene, og det er her vi har den bedste mulighed for at opleve nordlyset danse henover den klare arktiske stjernehimmel. 

Vælg mellem nedenstående datoer i januar 2017:

13. - 17. januar: UDSOLGT
5 dage - 4 nætter - 3 dage på havet
Kr 14.999,-

17. - 22. januar: UDSOLGT
6 dage - 5 nætter - 4 dage på havet
Kr 17.999,-

13. - 22. januar: UDSOLGT
10 dage - 9 nætter - 7 dage på havet
Kr 29.999,-

24. - 29. januar: UDSOLGT
6 dage - 5 nætter - 4 dage på havet
Kr 17.999,-

Inkluderet:
- Fly: Kastrup – Nordnorge t/r
- Dansk ekspeditionsleder

- 5, 6 eller 10 dage
- 3, 4 eller 7 dage på havet
- Lokale guider
- Alle transfers i Norge
- Alle måltider
- Sauna & jacuzzi
- Bly

- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:
- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)

- Fly fra andre steder end Kastrup (vi hjælper gerne med fly fra hele Skandinavien)
- Evt. Visum & forsikringer
- Uspecificerede drikkevarer & måltider
- Evt. Leje af udstyr
- Drikkepenge
 

Norge - Spækhuggere - Grupperejse Jan 2017

Fra DKK 14.999,00 - UDSOLGT
Arktisk ekspedition efter spækhuggere, pukkelhvaler og nordlys. Vær med på første parket!
Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 13, 17. og 24. januar 2017
Varighed 5, 6 eller eller 10 dage
Sæson Vinter - Spækhuggere, pukkelhvaler & nordlys
Bemærkninger Små grupper - max 6 gæster per båd!
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Anne-Sophie, Johnny, Mads og Stine N. sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email

Andre har også købt: