Dykkerrejse til Thailand Koralrev ved Ko Haa Dyk med mantaer på Koh Lanta Skildpadde Dyk i dejligt blåt vand Alle dyk foregår fra en stor dykkerbåd Kig ud fra "Cathedral" på Ko Haa Dyk med gode gode fiskestimer Mantarokker Hvad gemmer der sig i sandet? Ko Haa er et af de mest populære dykkersteder Hvis du er heldig møder du hvalhajer Dyk Thailand

Thailand Koh Lanta

Koh Lanta er en flot tropisk ø som tiltrækker dem, der vil opleve den afslappede stemning i Thailand. Øen ligger kun et par timer fra Krabi lufthavn og her finder du lange hvide sandstrande, frodige regnskove, masser af sightseeing samt flot og varieret dykning for enhver.

Havet er ca. 28 grader varmt og dejlig blåt året rundt. På en dykkerrejse til Koh Lanta kan du forvente at opleve flotte koralrev, store stimer fisk og endda chancen for at dykke med mantarokker og hvalhajer på dykkerstedet Hin Daeng & Hin Muang som udfordrer Similan øerne som Thailands bedste dykning.

Efter dagens dykning kan du slappe af på én af de mange lækre strandrestauranter med udsigt til en fantastisk solnedgang og lækker thailandsk mad, eller opleve øens spændende kultur.

Koh Lanta er måske din bedste mulighed for en dykkerferie i Thailand, hvor du kommer væk fra den værste masseturisme og finder god dykning. Samtidig egner Koh Lanta sig glimrende til en ferie for hele familien med dykning, afslapning og oplevelser for alle.

 

Dykning Koh Lanta

Der er 12 båddyk inkluderet i priseksemplet, men det er selvfølgelig muligt at tilvælge flere dyk eller fravælge dyk.

Koh Lanta ligger i Andemanerhavet og er en del af Koh Lanta Nationalpark. Dykningen er ideel for både erfarne og nybegyndere, da god sigtbarhed og varmt vand gør dykning let og ubesværet på koralrev med flot fiskeliv. Hvis du er heldig er det også muligt at opleve mantarokker, zebrahajer og blacktiphajer såvel som at få et møde med hvalhajen. Nedenfor er beskrivelsen af nogle af de dykkersteder du kan opleve på din dykkerrejse til Thailand.

Ko Haa
Ko Haa betyder de ’fem øer’ på thailandsk. De fem smukke ubeboede klippeøer byder på smuk og alsidig dykning og er et af højdepunkterne i området. Dyk i lagunen, udforsk de talrige huler og forbundne kamre eller flyd med strømmen forbi undersøiske klippevægge og rigt marineliv – kort sagt byder øerne på mange forskellige dykkersteder, med flot og varieret dykning for alle niveauer. En dagstur til Ko Haa egner sig også godt til snorklere.

Hin Daeng & Hin Muang
Disse to små øer leverer noget af det flotteste dykning Thailand byder på. Klipperne skråner ned til 50-70 meter og udgør et imponerende farvespil på grund af de smukke røde og lilla anemoner og koraller – som øerne er opkaldt efter; Hin Daeng betyder Red Rock mens Hin Muang betyder Purple Rock. Her er hjemsted for et rigt dyreliv med tusindvis af revfisk såvel som passerende stimer af trevally, tun og barracuda. Har du en drøm om at se de store yndefulde mantarokker og hvalhajer, så er Hin Daeng og Hin Muang blandt de bedste steder i Thailand at opleve dem. På grund af stærk strøm og dybden kræver dykningen her advanced certicikat.

Vraget af et tog
Glæd dig også til et meget specielt vragdyk ved nabo øen Koh Waen. Her dykker du på en sandbund hvor en masse togvogne er sænket og står på skinner i flere rækker, med stopskilte så det næsten ligner en banegård. Du kan let penetrere vognene og svømme igennem dem fra ende til anden hvor du kommer igennem massive fiskestimer der gemmer sig indvendigt. Og husk også at komme forbi lokomotivet. 

Nationalparken er officielt lukket (Rok Nok Island, Rok Nai Island, og Hin Muang - Hin Deang) i regntiden fra midt maj - midt november pga. dårlige vejrforhold.

En dykkerferie til Koh Lanta byder på et væld af spændende oplevelser udover dykning. Kultur og natur er i højsædet på denne fantastiske ø, som er rammen for den perfekte ferie.

Øens unikke kulturelle atmosfære stammer fra en mosaik af etniske grupper, som lever i harmoni og bevarer deres traditionelle skikke. Blandt dem er sø sigøjnerne, og et besøg i deres landsby er et spændende ferieminde. På den sydlige del af øen ligger Lanta Old Town – en traditionel fiskerby med smukke træhuse og hyggelige cafeer.

Fantastiske strande er der nok af på Koh Lanta. De fleste ligger på vestkysten – hvor også vores resort er placeret – med hver deres karakteristiske skønhed og smukke solnedgang. Østkysten er bjergrigt med tropisk regnskov. Midt på øens findes Khao Mai Kaew grotten med flotte klipper, huler og spektakulære stalaktitter og stalagmitter. National parken i syd byder på mangfoldig tropisk fulge- og dyreliv som f.eks. aber, trekking og storslået udsigt fra fyrtårnet.

Smukke naboøer som Phi Phi, Koh Rok og Koh Mok er nemt tilgængelige med båd og tilbyder flere gode oplevelser over og under vandet.

 

Nedenfor er priseksempel på en dykkerrejse til Koh Lanta i Thailand. Vi skræddersyer alle rejser og du kan dermed selv bestemme rejsens varighed, antal dyk og hvilken type overnatning du ønsker. Vores fra pris er udregnet med superior værelse på Amantra Resort.

Inkluderet:

- Fly: Danmark/Sverige/Norge - Krabi t/r
- 7 nætter værelse med bad/toilet & A/C
- 12 båddyk inkl. guide
- Morgenmad
- Frokost & drikkevarer på dykkerdage
- Lufthavnstransfers i Thailand t/r
- Leje af komplet dykkerudstyr**
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:
- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Visum & forsikringer
- Marinepark gebyr for Koh Haa & Hin Daeng/Muang (600 THB/person/dag - betales lokalt)
- Dagsture til Hin Daeng/Muang (500 THB/person - betales lokalt)
- Drikkepenge
- Afrejseskat fra Thailand

**Desværre ingen rabat såfremt eget udstyr haves

Kontakt os for mere info og et uforpligtende tilbud.

Thailand - Koh Lanta

Fra DKK 10.999,00

Koh Lanta er afslappet og væk fra Thailands værste masseturisme. Her får du god dykning kombineret med lækre strande, og så er der endda chance for mantarokker og hvalhajer hvis du er heldig.

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse Fly hver dag
Varighed 10 dage (vi skræddersyer efter dine ønsker)
Sæson Kan dykkes fra midt oktober til start maj
Bemærkninger Lækre strande kombineret med let dykning og masser af sigtseeing - perfekt til hele familien
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Anne-Sophie, Johnny, Mads og Stine N. sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email

Andre har også købt: