Dyk med hammerhajer på Cocos Island Hammerhajer er Cocos Island varemærke! Vi bor på den fede liveaboard Okeanos Aggressor I Glæd dig til hæsblæsende natdyk med jagende hajer! Det er ikke unormalt at dykke med tigerhajer på Cocos Fiskesuppe på den fede måde! Rokker er der også mange af Ender regnbuen virkelig på Cocos Island? :) Hammerhajer Dyk i kæmpe fiskestimer Hajer hajer hajer... Redlipped Batfish er en endemisk art på Cocos Dyk også med store skildpadder på rejsen Masser af rokker på dine dyk Cocos Island er en utrolig smuk ø i Stillehavet

Tag med på grupperejse til Cocos Island og oplev noget af verdens bedste dykning med store dyr! Dette er vores tredje grupperejse til Cocos Island og vi glæder os til at komme retur til denne fantastiske dykker ø midt ude i Stillehavet.

I den østlige del af Stillehavet, ca. 550km sydvest for Costa Rica, ligger den berømte Cocos Island Marine Park. Denne rå og utroligt smukke ø er kronjuvelen i Costa Ricas mange nationalparker og ét af de allerbedste steder at dykke med store pelagiske dyr - og især hammerhajer - i hele verden.

Vi har hyret den store liveaboard Okeanos Aggressor til denne rejse og sejlturen til Cocos Island tager ca. 36 timer fra fastlandet. Øens rå natur, afsides beliggenhed og sagnomspundne historie har bl.a. inspireret filmene “King Kong” og “Jurassic Park” samt bogen “Skatte Øen”. En ting er dog sikkert: de flotteste skatte på Cocos Island er øens isolerede skønhed og en rigdom i havet der er helt uden sammenligning.

Ved ankomst til øen er vi næsten sikre på at blive budt velkommen af delfiner der springer foran skibets bov, og dette er kun starten på dit eventyr. Dykningen er i sandhed storslået og Cocos Island betragtes af mange som den ultimative dykkerrejse når det gælder store pelagiske dyr og dykning med hajer. Glæd dig til en oplevelse for livet!

Costa Rica
Beliggende mellem Stillehavet og det Caribiske hav ligger landet med de rige kyster, de talrige vulkaner og det fascinerende dyreliv. Man kan vandre på vulkanerne Arenal og Rincón de la Vieja og i nationalparker, hvor der blandt meget andet findes ørne og bæltedyr, farvestrålende sommerfugle og papegøjer.

Du har mulighed for at vælge mellem mange forskellige udflugter som f.eks. jungleture, trekking på vulkaner, surfing, rafting eller måske har du lyst til at prøve Costa Ricas adrenalin specialitet: en “Canopy Tour” hvor du via et netværk af stålkabler suser med høj fart langs en svævebane langt oppe under den tætbevoksede jungles trækroner.

I dette hjørne af verden er flora og fauna så mangfoldig, at Costa Rica ikke har sagt for meget med sloganet: grænseløs natur! Rejs med til et sandt afro-caribisk bountyland med lækre sandstrande, blå laguner og frodig regnskov. Costa Rica har det hele…

På denne dykkerrejse til Cocos Island har du 7 hele dage med 3-4 dyk om dagen så du kan få så mange oplevelser med hjem som overhovedet muligt.

Cocos Island er bl.a. verdenskendt for stimer med hundredevis af hammerhajer og natdyk med store stimer af jagende hvidtippede revhajer, men dykningen er noget der skal opleves før det virkelig kan beskrives.

Dykningen rundt om Cocos Island er præget af klippeformede undervandsbjerge der fungerer som fyrtårn for store dyr og dermed masser af action. De verdensberømte vande bugner bogstaveligt talt med liv: stimer på flere hundrede hammerhajer, delfiner, marmorerede rokker, kæmpe muræner, sejlfisk, galapagos hajer, mantarokker og hvalhajer. Herudover er der hyppige møder med kæmpe stimer tun og trevally, skildpadder, blæksprutter, silkehajer, wahoo, tigerhajer, sølvtippede hajer og marlin.

Natdyk
Glæd dig til nogle hæsblæsende natdyk når du bl.a. kommer til at dykke med stimer af utallige hvidtippede revhajer der er ude for at jage revfisk. Hajerne er fuldstændig ligeglade med dig som dykker, men sætter alt ind i jagten på føde og du kan bogstaveligt talt sidde midt i en stime af 20-30 revhajer mens de kæmper om at få fat på den samme fisk. Alle natdyk foregår i Manuelita Bay hvor båden ligger for anker. Hvis du vil kan du sagtens undgå at være i centrum af denne vilde action, og bare koncentrere dig om de mange andre ting der er at se som f.eks. hummere, blæksprutter og makroliv.

På land
Denne frodige og grønne vulkan ø med stejle klippesider er ca. 3km x 8km stor og er fredet som et “World Heritage Site”, og som verdens største ubeboede ø er den udelukkende tilgængelig med båd. Udover dykning får vi flere muligheder for at komme i land på Cocos Island, hvor vi kan gå langs floder i junglen og tage en svømmetur i et af øens mange imponerende vandfald.

Imellem dykkene kan er det muligt at slappe af på bådens soldæk, og om aftenen kan du nyde solnedgangen over Stillehavet mens du genoplever dagens fantastiske oplevelser over en drink.

Vi har hyret luksus liveaboarden Okeanos Aggressor til vores dykkerrejse til Cocos Island. Bådens besætning er topprofessionel og maden er fantastisk, hvilket giver dig de perfekte rammer til at nyde hvad vi mener bliver én af dit livs absolut bedste dykkerrejser.

Hotel i Costa Rica
Udover liveaboard rejsen til Cocos Island har vi også inkluderet nogle ekstra dage i Costa Rica. Vi bor på et charmerende hotel nær hovedstaden San Jose hvorfra vi kan lave dagsture og udforske landets meget smukke natur. På vores forrige grupperejser i 2009 og 2014 var der interesse for mange forskellige aktiviteter som f.eks. besøg til de lokale vulkaner og varme kilder, river rafting, zip lining og selvfølgelig at slappe af ved poolen på hotellet...

Video optaget af Ralf Löber på Kingfish's grupperejse til Cocos Island i 2014:


Anden video fra Cocos Island:


Inkluderet:
- Fly: Kastrup - San Jose t/r
- Dansk rejseleder og dykkerinstruktør
- 11 dages/10nætters liveaboard
- 4 nætter på hotel nær San Jose
- 7 dages dykning ved Cocos Island med 3-4 dyk/dag
- Alle måltider på liveaboard
- Vand/the/kaffe/sodavand på liveaboard
- Lokalt øl & vin på liveaboard
- Morgenmad på hotel
- Alle transfers
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:
- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Evt. visum & forsikringer
- Drikkepenge
- Evt. leje af dykkerudstyr
- Evt. nitrox (150 USD betales på båden)
- Marinepark gebyr (490 USD betales på båden)
- Lokal lufthavnsskat ved afrejse (28 USD)

Cocos Island - Grupperejse Maj 2018

DKK 45.999,00
Denne rå og utroligt smukke ø er kronjuvelen i Costa Ricas mange nationalparker
Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 9. maj 2018
Varighed 16 dage
Sæson Vi rejser i den bedste sæson ifht. bedste chance for godt vejr kombineret med god sigtbarhed og mange hammerhajer.
Bemærkninger Shark Island - En dykkerrejse som bare må opleves én gang i livet!
Kingfish Dive & Travel Personale

Kontakt rejseafdelingen

Stine, Mads, Johnny og Isabella sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email

Måske vil du også være interesseret i disse produkt(er)?