Egypten - Nakari - Grupperejse - Maj 2020 - Aflyst

Charmerende dykkerlejr langt fra masseturisme. Her får du ubegrænset dykning på et fantastisk husrev samt et stort udvalg af ture efter delfiner, vrag, huler og masser andet.

Se video
Stop

Rejseperiode

31. maj - 7. juni 2020

Varighed

8 dage

Kalender

Hele året

Highlights

Hyggelig og vanedannende dykkerlejr...
7.999,00 DKK

(Inkl. fly)

Jeg er interesseret i Egypten - Nakari - Grupperejse - Maj 2020 - Aflyst

Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.

Du er altid velkommen til at ringe til rejseafdelingen, alle hverdage mellem 10-18, på: 33138383

Flot dykning lige fra vandkanten og kort afstand til Dolphin House

Eco Lodge Nakari Village er vores lille dykkerlejr der ligger ca. 18 km syd for den mindre ferieby Marsa Alam og lige ud til sit eget velbevarede koralrev og strand. Lejren ligger i kort afstand til det velkendte "Dolphin House Reef" og har ikke andre resorts i direkte synsfeldt. Nakari kombinerer ørkenens ro og stilhed med et personligt og professionelt personale, som vil få dig til at føle dig hjemme. Du har rig mulighed for at udforske de nærliggende koralrev ved blot at gå i vandet fra stranden, tage på korte bådture såvel som ved guidede ture op og ned langs kysten, hvor transporten foregår på ladet af en lastbil.

All-inclusive - buffet og lækker mad

Selve dykkerlejren består af et komplet dykkercenter med restaurant, spiseområde og har flere forskellige muligheder for indkvartering. Konceptet i lejren er "all-inclusive", så du ikke behøver tænke på penge, mens du er på dykkerferie. Restauranten serverer en buffet 3 gange om dagen og sodavand, flaskevand, kaffe og te er med i prisen.

Ophold langt væk masseturisme med ro og afslapning

Nakari er langt borte fra stressende masseturisme og det tager stadig kun ca. 4 timer at køre hertil fra Hurghada og kun ca. 30min fra Marsa alam. Under køreturen langs kysten kan du nyde den smukke udsigt til havet og til bjergene langt inde i ørkenen - eller måske tage en lille lur :-)

Ubegrænset dykning og mulighed for oplevelser i ørkenen

Udover ubegrænset snorkling og dykning er det også muligt at opleve den omkringliggende ørken ved ture på quadbikes, kameler og heste eller måske på en stjernetur under Egyptiske himmelstrøg. Der gælder det samme for Nakari som for vores andre dykkerlejre. Stemningen i lejren er fantastisk, og personalet samt guiderne er meget venlige, professionelle og hjælpsomme – vi er sikre på, at du vil have lyst til at vende tilbage gang på gang.

Video fra den flotte dykning og de hyggelige omgivelser i Nakari

Ubegrænset dykning lige ved vandkanten

Nakaris husrev er meget flot og velbevaret og der er ubegrænset stranddykning og båddykning på husrevet samt nogle guidede dyk inkluderet i prisen. Dertil kan du tilvælge masser af spændende dykkerture til bl.a. Dolphin House med huler og delfiner, vraget af Abu Ghusson eller en tur til Elphinstone for at dykke med de større hajer i sæson. 

Dykningen i Nakari er for alle – nybegyndere såvel som meget erfarne dykkere - og husrevet egner sig også perfekt til snorklere.

HUSREVET - Velbevarede koraller, flot fiskeliv og gode natdyk

Husrevene rundt om Nakaris bugt er meget flotte og velbevarede og byder på mange farvestrålende fisk, en stor variation af hårde koraller samt rigtig gode natdyk, da mange natlige fisk samles her for at jage. Du kan opleve alt fra sunde koraller, groupers, muræner, masser af farvestrålende revfisk til rokker, skildpadder og revhajer.Ofte får husrevet endda besøg af en flok nysgerrige delfiner. 

Husrevet ligger kun få skridt fra vandkanten og dykningen her er nem og tilladt for alle. Revet skråner fra lige under overfladen og ned til ca. 40m dybde og du kan dykke fra solopgang til efter natdyk og du bestemmer selv hvornår og hvordan – du kan vælge at dykke fra stranden eller blive sejlet ud med gummibåd. Det er så nemt at finde rundt på husrevet, at du bare behøver en makker for at komme i vandet.

DOLPHIN HOUSE - Huler og god chance for delfiner

Fra Nakari tager det kun ca. 30 min at sejle til revet Shaab Samadai – bedre kendt som Dolphin House. En dagstur til dette berømte hestesko-formede rev byder ikke blot på flotte dyk med huler og gennemsvømninger, men giver dig også muligheden for at snorkle med en flok delfiner hvis du har heldet med dig. Tilmelding og betaling foregår i lejren og dagsturen er inkl. frokost og marinepark gebyr

ELPHINSTONE - de store pelagiske dyr

Snyd ikke dig selv for et besøg på Elpinstone Reef - et rev i verdensklasse som især er kendt for vægdykning med de store pelagiske fisk. Fra Nakari kører man nordpå og sejler ud fra søsterlejren Shagra og Elphinstone byder på møder med de større typer hajer som hammerhajer, oceaniske hvidtippede hajer, silkehajer og grå revhajer. Der er også god chance for delfiner, ørnerokker, napoleonsfisk, stimer af tun og barracuda og endda mantarokker. Revet er særligt rigt på maritimt liv pga. kraftige havstrømme og derfor er Elphinstone forbeholdt dykkere med PADI Advanced certifikat (eller tilsvarende) samt 50 dyk.

DYKKERTURE LANGS KYSTEN - skildpadder og dugong

Dykning med lastbil fra Nakari er meget populært, og 2 gange om dagen er der guidede dyk til forskellige steder langs kysten. Besøg f.eks. den lille bugt ”Abu Dabab” hvor der bor en søko. I midten af bugten er der sandbund med søgræs og det er du kan finde den fredelige ca. 3m lange og meget besynderligt udseende søko, og hvor du også kan se kæmpestore skildpadder, ørnerokker, guitarhajer og stimer af squid på dit dyk. Dybden er ca. 10-12 meter og på hver side af bugten er der et utrolig flot og intakt koralrev der er meget velegnet for foto og video entusiaster. Dette er bare ét af de mange dyk du kan opleve fra ladet af en lastbil. Tilmelding foregår i lejren og koster ca. 10-20 euro/dyk.

ABU GHUSSON - vragdykning for alle

Det er også muligt at vragdykke og bedste mulighed er vraget af fragtskibet Hamada, som sank i 1993. Efter ca. 1 times køretur sydpå gennem det egyptiske ørkenlandskab laver du 2 dyk på vraget, hvorefter du spiser frokost i en nærliggende nationalpark. Vraget er meget let tilgængeligt fra kysten og ligger på 5-18m, så her kan alle være med!

Få en idé om hvor fantastisk Nakari er fra luften i denne video

Mulighed for simpel indlogering til pæne værelser

I Nakari har du 5 forskellige muligheder for overnatning.

Beduintelt:

Den mest primitive, men samtidig også den hyggeligste overnatningsmulighed. Teltene står på stranden og er udstyret med 2 senge, belysning, elektricitet, gulvtæppe og en hylde til tøj. Der er pæne og rene fælles toilet/bade faciliteter. Vores "fra" priser er med overnatning i beduintelt.

Royal telt:

Samme som beduintelt, men det er ca. dobbet så stort og der er derfor mere luft + der er blevet plads til sækkestole og bord, reoler, et mini-køleskab og en fan. Derudover kan det også reserveres med dobbeltseng i stedet for 2 enkeltsenge. Tillæg for opgradering fra beduintelt til royal telt er kr. 349,- pr. person/uge.

Hytte:

En hytte har 2 senge, belysning, elektricitet, en vifte, sengebord, skabsplads og et lille fælles område uden for døren, der virker som en terrasse. Der er pæne og rene fælles toilet/bade faciliteter. Hytterne ligger lige bagved teltene og er bygget i sammenhængende rækker med tykke vægge ligesom i et chalét. Tillæg for opgradering fra beduintelt til hytte er kr. 349,- pr. person/uge.

Chalét:

Chaléterne er store og pæne og er med eget bad/toilet samt egen terrasse, der deles med naboen. De har samme indretning som hytterne, men også et klædeskab og stole på terassen. Chaléterne ligger lidt tilbagetrukket i dobbelte bungalows og er bygget med tykke vægge og kuppelformet loft. Tillæg for opgradering fra beduintelt til chalét er kr. 999,- pr. person/uge.

Chalet A/C:

Som chalét men med aircondition og køleskab på værelset. Hvis du ønsker at undslippe den Egyptiske sommervarme er dette noget for dig. Tillæg for opgradering fra beduintelt til Chalét A/C er kr. 1.320,- pr. person/uge.

Rejser du alene er der nedenstående tillæg:

Beduintelt.....kr. 550,-/799,- pr. uge
Royal telt.....kr. 550,-/799,- pr. uge
Hytte............kr. 699,-/999,- pr. uge
Chalét..........kr. 999,-/1.350,- pr. uge

Tillægget kommer oveni prisen for en evt. opgradering(*/**).
*December, Januar, Februar, Juni, Juli, August
**Marts, April, Maj, September, Oktober, November

Inkluderet:

- Fly: Kastrup/Billund - Hurghada t/r
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- 8 dage i Nakari
- 5½ dages ubegrænset dykning på husrevet
- 2 guidede dyk på første dykkerdag
- Morgenmad, frokost og aftensmad
- Sodavand, vand, kaffe og te
- Alle transfers i Egypten
- Tank/bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Visum & mad ombord fly (kr 450,- pr person -inkluderes ved booking af rejsen)
- Trykkammer gebyr 7 euro (obligatorisk, betales lokalt)
- Dykning på "ydre" rev
- Drikkepenge
- Evt. leje af udstyr
- Forsikringer

Videoer fra den flotte dykning og de hyggelige omgivelser i Nakari




Billede på vej

Din Rejseleder

Er på vej lige om lidt

Her kan du snart læse om din rejseleder, om ikke så længe, vi er på vej med info. Vi kan med sikkerhed sige at han eller hun er rar super rar og dykker.

Rejsen kort fortalt

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Snorkling
Hvorfor vælge Kingfish
  • Alle vores rejsemål har vi selv besøgtAlle vores rejsemål har vi selv besøgt
  • Rejser tilpasset jeres ønsker og drømmeRejser tilpasset jeres ønsker og drømme
  • Engageret rådgivning af passionerede dykkereEngageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig. 

Ring op Send email

Spring køen over!

Book en tid til rådgivning der passer dig og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig, vi er klar!

Vi fandt andre produkter du måske kan lide!
  1. Bonaire - Grupperejse - Nov 2020
    31. maj - 7. juni 2020
    15.999,00 DKK
    (inkl. fly)
  2. Maldiverne Liveaboard - Grupperejse Okt 2020
    31. maj - 7. juni 2020
    20.999,00 DKK
    (inkl. fly)
  3. Palau Liveaboard - Grupperejse - Jan 2022
    31. maj - 7. juni 2020
    35.999,00 DKK
    (inkl. fly)

Lær at dykke med Kingfish

Anbefalet dykker erfaring

PADI Open Water certifikat (eller tilsvarende). Ca. 10 loggede dyk. Dertil skal du have dykket indenfor 6 mdr. før afrejsedato eller eventdato.

Se mere om PADI Open Water kurset