Familierejse med de små Dyk trygt mens børnene bliver passet af danske børnepassere Dykkere på vej på natdyk - solen går hurtigt ned i Egypten Hyggelige telte lyser op som små lamper om natten Bo i et hyggeligt chalet Dykker og skildpadde Abu Ghusson vraget Bo i telte lige ved vandet Skildpadde som græsset lige på husrevet Dykkerferie med flotte solnedgange Der er mange pilerokker på husrevet. Er du heldig kan du se en dugong! Du kan vælge at bo i et royal telt Flot restaurant med havudsigt Større børn kan også dykke med Dykkerlejr i Egypten Børnene bliver passet af danske barnepiger mens du dykker Napoleonfisk på husrevet

Lækker dykning, mulighed for børnepasning og hyggelig tid med familien

Vil du gerne på en skøn dykkerferie, selv om du har børn? Så er vores grupperejse til Shagra det oplagte valg for dig!

Siden 2007 har vi rejst til vores populære dykkerlejr Shagra, tæt på Marsa Alam i Egypten. Stedet er beliggende i et sikkert og roligt område langt fra masseturismen, så I rigtig kan nyde ferien sammen. Med afgang i december er det ikke for varmt for børnene og vandet er stadig lækkert lunt.

Børnepasning 

Hvis du rejser med mindre børn, der ikke dykker, arrangerer vi danske børnepassere, der kommer med hjemmefra, så du kan nyde dine dyk - og evt. nyde dem sammen med din partner - og bagefter hygge med børnene.
Da der i Shagra er et husrev (rev lige ved vandkanten) betyder det, at børnene ikke skal passes længere tid end mere end ca. 1½ time ad gangen - selv med et ekstra langt dyk. Med vores dygtige børnepassere vil børnene ikke lægge mærke til at du er væk:
De kan bygge sandslotte på den børnevenlige strand, bruge de overdækkede rutschebaner og gyngestativer eller få læst historie i skyggen i sivhytter. Endelig kan børnepasseren lave  en sjov skattejagt samt andre aktiviteter for børnene! 

Familier med dykkende børn eller familiemedlemmer, der vil lære at dykke

Hvis dit store barn, din viv eller din gemal ikke har et dykkercertifikat - så er der evt mulighed for at tage dykkercertifikat enten hjemmefra eller på stedet (med teori hjemmefra). Har du lyst til at videreuddanne dig som Advanced Open Water Diver eller måske tage et kursus i dybdedykning eller lign. arrangerer vi også det.
Selv hvis familiemedlemmer aldrig haft stiftet bekendskab med dykning før, er der mulighed for prøvedyk. Der er stor sandsynlighed for, at de bliver bidt af det! ;-)

Rejs med familien selv hvis de ikke dykker

Husrevet byder på fantastisk flotte snoklemuligheder med alt fra farvestrålende fisk til skildpadder og rokker. For ikke-dykkende familiemedlemmer er der således rig mulighed for smukke vandoplevelser.
Dine familiemedlemmer kan ligeledes tage svømmeture eller nyde solen i sækkestolene tæt på vandkanten - eller måske læse en god bog i skyggen ved strandbaren :-)
Der er også gode muligheder for at opleve Marsa Alam, købe souvenirs i lejrens bazar eller køre på quadbikes. 

Ubegrænset dykning på husrevet lige ved vandkanten

Der er 6 dages ubegrænset stranddykning og båddykning på husrevet inkluderet i prisen.

Sunde, smukke koralrev med fantastisk undervandsliv

Det er lykkedes fuldt ud at bevare de smukke koralrev omkring Shagra, og det maritime liv er i en klasse for sig selv. Du vil opleve uforglemmelig dykning med alt fra kolonier af klovnefisk, en hel familie af hvidtippede revhajer, ørnerokker, hajer, napoleonsfisk og kæmpe skildpadder til den fastboende dugong (søko). Dykningen i Shagra er for alle – nybegyndere såvel som meget erfarne dykkere - og husrevet egner sig også perfekt til snorklere.

HUSREVET – for alle

Husrevet ligger kun få skridt fra vandkanten og dykningen her er nem og tilladt for alle. Revet skråner fra ca. 1m til ca. 40m dybde og byder på flotte og sunde koraller, groupers, klovnefisk, sort og hvidtippede revhajer, skildpadder, rokker, muræner og masser af andre farvestrålende fisk. Ofte får husrevet endda besøg af en flok nysgerrige delfiner. Du kan dykke fra kl. 06.00 til kl. 21.30 og du bestemmer selv hvornår og hvordan – du kan vælge at dykke fra stranden eller blive sejlet ud med gummibåd. Det er så nemt at finde rundt på husrevet, at du bare behøver en makker for at komme i vandet.

ELPHINSTONE – de store pelagiske

Snyd ikke dig selv for et besøg på Elpinstone Reef - et rev i verdensklasse som især er kendt for vægdykning med de store pelagiske fisk. Revet ligger 15-30min sejlads i gummibåd fra Shagra, og det er her du møder de større typer hajer som hammerhajer, oceaniske hvidtippede hajer, silkehajer og grå revhajer. Der er også god chance for delfiner, ørnerokker, napoleonsfisk, stimer af tun og barracuda og endda mantarokker. Revet er særligt rigt på maritimt liv pga. kraftige havstrømme og derfor er Elphinstone forbeholdt dykkere med PADI Advanced certifikat (eller tilsvarende) samt 50 dyk. Der er bådture til Elphinstone hver morgen. Tilmelding foregår i lejren og koster 28 euro/dyk.

MARSA ABU DABAB - på ladet af en lastbil

Dykning med lastbil fra Shagra er meget populært, og 2 gange om dagen er der mulighed for at tage på guidede dyk til forskellige steder langs kysten. Besøg f.eks. den lille bugt ”Abu Dabab” hvor der bor en søko. I midten af bugten er der sandbund med søgræs og det er du kan finde den fredelige ca. 3m lange og meget besynderligt udseende søko, og hvor du også kan se kæmpestore skildpadder, ørnerokker, guitarhajer og stimer af squid på dit dyk. Dybden er ca. 10-12 meter og på hver side af bugten er der et utrolig flot og intakt koralrev der er meget velegnet for foto og video entusiaster. Dette er bare ét af de mange dyk du kan opleve fra ladet af en lastbil.

ABU GHUSSON - nem vragdykning

Der er selvfølgelig også mulighed for at komme på ture lidt længere væk, fx vraget af fragtskibet Hamada, som sank i 1993. Efter ca. 1½ times køretur gennem det egyptiske landskab laver vi 2 dyk på vraget, hvorefter vi spiser frokost i en nærliggende nationalpark. Vraget er meget let tilgængeligt fra kysten og ligger på 5-18m, så her kan alle være med!

Overnatning i Egypten

I Shagra har du 4 forskellige muligheder for overnatning.

Beduintelt

Den mest primitive, men samtidig også den hyggeligste overnatningsmulighed. Teltene står på stranden og er udstyret med 2 senge, belysning, elektricitet, gulvtæppe og en hylde til tøj. Der er pæne og rene fælles toilet/bade faciliteter. Vores "fra" priser er med overnatning i beduintelt.

Royal telt

Samme som beduintelt, men det er ca. dobbet så stort og der er derfor mere luft + der er blevet plads til sækkestole og bord, reoler, et mini køleskab og en fan. Derudover kan det også reserveres med dobbeltseng i stedet for 2 enkeltsenge. Tillæg for opgradering fra beduintelt til royal telt er kr. 349,- pr. person/uge.

Hytte

En hytte har 2 senge, belysning, elektricitet, en vifte, sengebord, skabsplads og et lille fælles område uden for døren der virker som en terrasse. Der er pæne og rene fælles toilet/bade faciliteter. Hytterne ligger lige bagved teltene og er bygget i sammenhængende rækker med tykke vægge ligesom i et chalét.
Tillæg for opgradering fra beduintelt til hytte er kr. 349,- pr. person/uge. 

Chalet A/C

Som chalét men med aircondition og køleskab på værelset. Hvis du ønsker at undslippe den Egyptiske sommervarme er dette noget for dig. Tillæg for opgradering fra beduintelt til chalét A/C er kr. 1.320,- pr. person/uge.

Rejser du alene er der nedenstående tillæg:

Beduintelt.....kr. 550,- pr. uge
Royal telt.....kr. 550,- pr. uge
Hytte............kr. 699,- pr. uge
Chalét..........kr. 999,- pr. uge
Tillægget kommer oveni prisen for en evt. opgradering.

Her er hvad der venter dig!

Hyggelig stemning, lækker dykning og store dyr...


Praktisk omkring børnepasning

Børnepasningen koster kun kr. 1.500,- pr. barn. For dette beløb kan du forvente at børnehavebørn og ældre børn bliver passet to gange dagligt og at vuggestuebørn bliver passet én gang dagligt, af hensyn til barnet og de øvrige børn.

Tilrettelægning efter dine dyk

Børnepasningen vil blive tilrettelagt fra dag til dag, så det kommer til at passe bedst muligt med de tidspunkter du har booket dykning til – oftest ca. kl. 09:00 om formiddagen og kl. 13:00 om eftermiddagen. Hvis du ønsker at dykke mere end to gange om dagen er der mulighed for at man som forældre taler sammen og kigger efter hinandens børn – til fx natdyk. Pasningsordningen er planlagt for alle de dykkerdage der er med i rejsen.
Børnene bør være rimelig vant til at blive passet af andre end deres forældre.

God pris på din rejse

Rejsen koster kr 8.499,-/voksen inkl. dykning.
"Fra"-prisen afhænger af din valgte type overnatning.

Inkluderet:

- Fly: Kastrup - Hurghada t/r
- 8 dage/7 nætter i Shagra
- Dansk rejseleder / instruktør
- 5½ dages ubegrænset dykning på husrevet
- 2 guidede dyk på første dykkerdag
- Morgenmad, frokost & aftensmad
- Mad ombord på flyet
- Sodavand, vand, kaffe og te
- Alle transfers i Egypten
- Visum til Egypten
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Trykkammer gebyr (7 euro/prs - obligatorisk, betales lokalt)
- Miljøgebyr (5 euro/prs - obligatorisk, betales lokalt)
- Dykning på "ydre rev"
- Drikkepenge
- Evt. leje af udstyr
- Forsikringer
- Børnepasning (kr. 1.500,- pr. barn)*

*Børnepasning

Vi har danske børnepassere med og du kan derfor trygt tage ud og dykke. For børnehavebørn og ældre børn er der mulighed for pasning to gange dagligt og for vuggestuebørn vil der være mulighed for pasning én gang dagligt, af hensyn til barnet og de øvrige børn. Børnepasning inkluderer bla typisk en skattejagt og andre aktiviteter arrangeret af børnepasserne under opholdet. Så selvom du ikke har behov for selve pasningen af børnene, så er det ofte både sjovt og spændende for børnene at være en del af.

 

Når du har købt din dykkerrejse hos Kingfish Dive & Travel tilbyder Friluftsland (samt North Face stores) dig 10% rabat på de fleste varer. Læs mere om tilbuddet her

Egypten - Shagra - Familierejsen 2018

Fra DKK 8.499,00

Årets hyggeligste dykkerrejse med danske børnepassere. Fantastisk dykkerferie for hele familien, hvor mor og far også har mulighed for at dykke sammen på flotte koralrev. Kom væk fra stress og jag i december.

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 01. december 2018
Varighed 8 dage, 7 nætter
Sæson I december er det lunt på land og stadig varmt i vandet - det er rart for både store og små
Bemærkninger Nyd at dykke mens dine børn passes af danske barnepassere
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Anne-Sophie, Johnny, Mads og Stine N. sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email

Andre har også købt: