Dyk eller snorkel med dugonger Svøm med delfiner i Rødehavet Svøm med skildpadder i Rødehavet Masser af koralrev Bo på en lækker båd en på din ferie Kom helt tæt på store skildpadder på din ferie

Svøm med delfiner og dugonger på koralrev i Rødehavet

Til denne grupperejse har vi skræddersyet en helt speciel rute på liveaboard i Rødehavet, hvor vi har fokus på at finde de meget unikke dugong'er samt at komme i vandet med delfiner. Ferien byder samtidig på masser af farvestrålende koralrev med et flot fiskeliv og du kan også godt glæde dig til at komme helt tæt på store dovne skildpadder.

Unik dykkerferie som også er perfekt til snorklere

Ferien egner sig til dykkere på alle niveauer samt til snorklere der altid har drømt om at svømme med delfiner og/eller dugonger, og vil opleve endnu mere end "bare" flotte koralrev. Næsten alle steder er beskyttede bugte og rev og hvad enten du dykker eller snorkler (eller gør begge dele) har du et fuldt program med masser af vandtid foran dig på denne dykkerferie og snorkelferie.

"Poolen er åben" - frihed til at dykke & snorkle ligeså meget du vil!

I løbet af ugen vil vi flere gange benytte konceptet "poolen er åben". Det betyder at båden bliver i ét område i længere tid og at vi kan dykke og snorkle så meget og så længe vi vil. Du behøver kun at komme op på båden for at skifte tank/memory kort eller spise så du har al den vandtid du kan ønske dig.

Bo ombord på en båd en hel uge i Rødehavet

En liveaboard er den mest effektive og afslappende form for dykkerferie man kan forestille sig. Her skal du ikke lave andet end at dykke & snorkle, spise, slappe af og sove. Besætningen på vores liveaboard både, sørger for at du får den bedste ferie du kan forestille dig og at du er klar til at hoppe i vandet på det helt rigtige tidspunkt på det helt rigtige sted.

Dagsprogram:
Dag 1: Fly fra Danmark til Hurghada. Transfer til båden i Port Ghalib (ca. 3 timers køretur).
Dag 2 - Dag 7: Alle dage er til dykning & snorkling. Vi starter tidlig morgen og slutter med mulighed for natdyk/snorkling. Båden flytter sig hver eneste dag så vi besøger mange nye områder. Sammenlagt er ca. 3 dage med "poolen er åben" fordelt henover ugen. Sidste dag slutter sen eftermiddag inden vi sejler i havn.
Dag 8: Transfer tilbage til lufthavnen og hjemrejse til Danmark. Ankomst Danmark midt aften.

Fuldt program for dykkere og snorklere i Rødehavet

På denne ferie har vi 6 dages til al den dykning og snorkling du kunne tænke dig. Du får mulighed for mindst 4 dyk/dag inkl. mulighed for natdyk, og hvis du snorkler får du masser af vandtid flere gange hver dag. Du kan selvfølgelig også kombinere dykning og snorkling hvis du ønsker dette.

Skræddersyet rute til de bedste koralrev og bugte for at møde dugonger, skildpadder og delfiner

For at få den allerstørste chance for at komme helt tæt på dugonger og delfiner, har vi håndplukket de allerbedste områder for at møde dyrene. Samme steder får vi Rødehavets nok allerbedste mulighed for at opleve store dovne skildpadder som et ekstra plus på ferien. Nogle af områderne vi besøger på turen kan du have hørt om før, mens andre er "ukendte". Denne skræddersyede rute giver dig en helt unik kombinationen af de bedste steder som vi vil vove at påstå du ikke kan finde nogen andre steder. Båden starter og ender i Port Ghalib og undervejs oplever vi mange forskellige flotte bugte og koralrev med masser af undervandsliv, koraller og endda huler. 

Hvad er en Dugong?

En dugong er et stort havpattedyr der tilhører ordenen søkøer, og den er meget fredelig og afslappet. Dyrene er planteædere og bliver op til ca. 3 meter lange og kan veje op til ca. 500kg, og så er de fjerne slægtninge til elefanter. Dugonger lever af søgræs som de spiser på lavt vand i de forskellige bugte vi besøger ned langs Egyptens sydlige kyst, og selvsamme bugte besøges af mange skildpadder der også lever af søgræs. Dugonger kan holde vejret i ca 6min og kommer derfor regelmæssigt op efter luft hvilket gør den relativt let at finde hvis man ved hvor og hvordan man skal lede - og det gør vi :)

Delfiner på Sataya Reef & Dolphin House

Glæd dig bl.a. til disse to rev i den sydlige del af Egypten. Begge er hjemsted for mange spinner delfiner og er kendt som Rødehavets nok bedste steder at møde disse smukke dyr. Vi har planlagt turen således at vi har god tid og dermed får rigtig god mulighed for at komme i vandet med delfinerne som er mest nysgerrige på bestemte tidspunkter af dagen. Bedste chance for at se delfinerne er med snorkel, men man ved aldrig om de også dukker op på dine dyk i området, og udover delfiner byder begge områder på rigtig flotte koralrev og endda en virkelig flot hule med gennemsvømninger til dykning. 

"Poolen er åben" - frihed til at dykke & snorkle ligeså meget du vil!

I løbet af ugen vil vi flere gange benytte konceptet "poolen er åben". Det betyder at båden bliver i ét område i længere tid og at vi kan dykke og snorkle så meget og så længe vi vil. Du behøver kun at komme op på båden for at skifte tank/memory kort eller spise, så du har al den vandtid du kan ønske dig.

Den endelige sejlrute afgøres af vind & vejr og den endelige sejlplan samt mødet med vilde dyr kan ikke garanteres.

God båd som flydende hotel

På denne ferie til Rødehavet har vi hyret den gode liveaboard "Emperor Echo". Vi har samarbejdet med Emperor Divers, som driver båden, siden 2007 og er derfor sikre på en veldreven båd, gode guider og god mad.

Flot dykning venter dig forude!

På natdyk med muræner og løvefisk

Tæt på napoleonsfisk og store fiskestimer

Dykning med barracuda og skildpadder

Pris på grupperejse

Inkluderet:

- Fly: Kastrup - Hurghada t/r
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- 7 nætters liveaboard
- Kahyt med eget badeværelse & A/C
- 6 dage med fuldt program for dykkere & snorklere
- Alle måltider på liveaboard
- Sodavand/vand/kaffe/te på liveaboard
- Mad ombord på flyet

- Alle transfers i Egypten
- Ubegrænset Nitrox (til dykkere)
- Miljø/havne/park/fuel surcharge gebyr (80 Euro)
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (Kr 125,- pr. faktura)
- Evt. tillæg for fly fra andre steder en Kastrup
- Visum til Egypten (betales lokalt 25 USD/prs)
- Evt. forsikringer
- Uspecificerede drikker varer & måltider
- Drikkepenge
- Evt. leje af udstyr
- Evt. tillæg for opgradering til kahyt på øvre dæk (kr 300,-/prs) eller evt. enkeltkahyt (kr 999,-/prs) 

Egypten - Dugong & Delfiner - Grupperejse - August 2018

DKK 10.999,00 - UDSOLGT!

Tag med til Rødehavet og få den absolut bedste mulighed for at opleve den unikke dugong og nysgerrige smukke delfiner, samtidig med masser af koraller og skildpadder.

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 4. august 2018
Varighed 8 dage
Sæson 28 grader varmt vand
Bemærkninger Din bedste chance for at dykke/snorkle med dugong og delfiner
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Anne-Sophie, Johnny, Mads og Stine N. sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email