Malta - Grupperejse juni 2017

Tag med på grupperejse til Malta med mulighed for at dykke normal rekreativ dykning såvel som tec-dykning. Malta ligger midt ude i Middelhavet, stik syd for Sicilien, og består af de 3 mindre øer Malta, Gozo og Comino. God sigtbarhed og historiske vrag kombineret med et dejlig varmt klima og en venlig engelsktalende befolkning gør at Malta er et af de mest populære dykkerrejsemål i Middelhavet - for rekreative dykkere såvel som for tec-dykkere.

Dykningen på Malta betragtes af mange som den bedste i Middelhavet. Sigten kommer ofte op omkring 25 m og du kan dykke på store skibsvrag, bombefly, ubåde og i flotte åbne hulesystemer. Udover dykning kan vi anbefale at du lejer en bil i en dag eller to så du kan udforske Malta i dit eget tempo. Her er flot natur, vilde udsigtspunkter, raviner, historisk sightseeing og klippeøerne byder endda på 3 gode sandstrande.

Dagsprogram:
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: 2 vragdyk omkring Malta
Dag 3: 2 båddyk ved Comino
Dag 4: 2 vragdyk omkring Malta
Dag 5: 2 vragdyk omkring Malta
Dag 6: Dagsudflugt til Gozo med 2 dyk ved Blue Hole & Indland Sea Tunnel
Dag 7: Udforsk Malta
Dag 8: Ankomst Danmark

På denne dykkerrejse til Malta har vi 5 hele dages dykning med 6 stranddyk omkring Malta, 2 båddyk ved Comino og 2 dyk ved Gozo.

Vrag
Der er blevet udkæmpet mange krige i farvandet omkring Malta, og dette har efteraldt rigtig mange vrag til glæde for os dykkere. De mest kendte vrag inkluderer HMS Maori, Um el Faroud, Tugboat Rozi, Bristol Beaufighter, Le Polynesien og P29, men listen stopper ikke her og med jævne mellemrum synkes endnu et vrag for at stadfeste Malta som et mekka for vragdykkere.

Huler & undervandsliv
Udover de mange vrag byder Malta også på flotte undervandslandskaber i form af de mange åbne huler, grotter og gennemsvømninger der findes på øerne. Især området omkring Blue Hole på Gozo bør besøges og kan nemt opleves på en dagstur fra Malta. Maltas sunde undervandsliv bør også nydes med f.eks. nøgensnegle, barracudaer og mulighed for søheste.

Teknisk Dykning
Dette er en grupperejse med dykning indenfor de rekreative grænser, men hvis du er teknisk dykker (eller har et ønske om at blive det) kan du med fordel tage med på vores Tec Grupperejse til Malta i samme periode istedet.

På denne dykkerrejse til Malta bor vi ved feriebyen Mellieha lige ved en af Maltas allerbedste og største strande. Området giver os en rigtig god base for at udforske Malta - under overfladen såvel som på land.

Vi bor på det gode og moderne Solana Hotel & Spa i dobbeltværelser med pool på taget og i gåafstand til dykkercentret.

Mellieha
Mellieha er en lille hyggelig ferieby på den nordligste del af Malta. Byen er bygget på en stejl skråning og byder på hyggelig stemning med den store kirke og hovedgaden med små butikker og cafeer. Mellieha har flot natur og et par gode udsigtspunkter såvel som én af Maltas 3 rigtig gode strande. 

  • Solana Hotel & Spa

    Solana Hotel & Spa

    Godt standard hotel i den lille ferieby Mellieha. Her får du tagterrasse og pool på taget og generelt meget for pengene.

Inkluderet:
- Fly: Kastrup – Malta t/r
- Dansk rejseleder/dykkerinstruktør
- 8 dage/7 nætters på Solana Hotel & Spa
- 5 dages dykning som nedenfor:
- 6 stranddyk på Malta
- 2 båddyk ved Comino
- 2 stranddyk ved Gozo (Blue Hole)
- Morgenmad alle dage
- Lufthavnstransfers på Malta
- Tank & bly
- 2 x 20kg bagage samt håndbagage
- Eco tax
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:
- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Evt. tillæg fra Billund og Aalborg
- Forsikringer
- Uspecificerede måltider og drikkevarer
- Leje af dykkerudstyr & evt. 15L tank
- Drikkepenge

 

Malta - Grupperejse juni 2017

DKK 6.999,00
Grupperejse til Middelhavets bedste dykning med flot sigtbarhed, naturdyk og masser af vrag
Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 2. juni 2017
Varighed 8 dage
Sæson Nok den bedste dykning i Middelhavet med huler og vrag
Bemærkninger Du har mulighed for både rekreationel dykning og tek-dykning
Kingfish Dive & Travel Personale

Kontakt rejseafdelingen

Stine, Mads, Johnny og Isabella sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email

Måske vil du også være interesseret i disse produkt(er)?