Glæd dig til de legesyge søløver ved Los Islotes Snorkl med hvalhajer En flok mobula rays på natdyk Dyk med stimer af fisk Espiritu Santo Sea of Cortez nærkontakt med søløver Sea of Cortez rokke der hviler på koralerne Stævnen på vraget C59 Sea of Cortez afslapning med palmer og solnedgang Sea of Cortez pelikan I mexico kan du opleve massive fiskestimer på din dykkerferie Sea of Cortez dyk med masser af legesyge søløver Dykker kigger på kirurgfisk I Sea of Cortez er der masser af fiskeliv

Dykning med hvalhajer, søløver, mobulaer og meget mere..

Tag med på denne grupperejse og få mulighed for at opleve mange forskellige store dyr som nysgerrige søløver, hvalhajer og mobula rokker på natdyk. Sea of Cortez ligger på Mexicos vestkyst, og er afskærmet fra Stillehavet af Baja halvøen der strækker sig ned fra Californien. Dykningen her byder på masser af fiskeliv, og nogle gode vrag, men er allermest kendt for havets store dyr. Højdepunkterne inkluderer snorkling med hvalhajer, fantastiske dyk med nysgerrige søløver og natdyk med flokke af store mobula rokker.

Den bedste sæson for dykning med dejligt varmt vand og god sigtbarhed

Vi rejser i den bedste sæson for dykningen og vejret, og du kan glæde dig til masser af flot dykning kombineret med en stor variation af store dyr. I vores mening er Sea of Cortez et meget overset rejsemål for dykkere der gerne vil opleve store dyr på tæt hold!

Dagsprogram i Mexico

Dag 1: Afrejse Danmark. Ankomst til La Paz i Mexico samme aften og ca. 30min transfer til vores dykkerresort.
Dag 2 - 8: Efter morgenmad er hele dagen til dykning i hele 7 dage med op til 3 båddyk/dag. Glæd dig til forskellige rev, vrag og masser af fiskeliv, og også til søløvekolonien Los Islotes som vi kommer til at dykke flere gange. Frokost på dykkerbåden.
Dag 9: Formiddagen er sat af til at snorkle efter hvalhajer. Resten af eftermiddagen er til afslapning. Når det bliver mørkt tager vi dykkerbåden ud for at natdykke med mobula mantarokker i lyset fra projektører på havbunden. Aftensmad på båden. En superfed oplevelses dag!
Dag 10: Dagen er til afslapning, sightseeing eller f.eks. en ekstra hvalhajtur.
Dag: 11: Fly hjem mod Danmark.
Dag 12: Hjemkomst 

Kom helt tæt på hvalhajer, søløver og mobula mantarokker!

På grupperejsen har vi inkluderet 7 dykkerdage med op til 3 båddyk/dag heriblandt besøg til den berømte søløvekoloni Los Islotes. Derudover har vi planlagt en tur for at snorkle med hvalhajer samt et natdyk efter stimer af mobula mantarokker. Dette er blot nogle af højdepunkterne på denne dykkerrejse til Sea of Cortez, men dertil kommer alt den "normale" dykning som nåes på dagsture ud til de nærliggende øer som f.eks. "Espiritu Santo", "La Partida" og "Cerralvo". Her kommer bl.a. du til at dykke med store stimer af tropiske og pelagiske fisk, pigrokker og blæksprutter. Og så er der også 4 gode vrag i området - "Salvatierra", "Fang Ming", "Lapas 03" og "C-59" - der i sig selv er et besøg værd.

Legestue med søløver ved Los Islotes

Et af højdepunkterne og et absolut "must" på din dykkerferie til Sea of Cortéz, er dykning med nysgerrige og legesyge søløver ved søløvekolonien Los Islotes. Ungerne minder mest af alt om kælne hundehvalpe og kommer helt tæt på for at kigge nærmere på dig og lege med dine luftbobler. Ungerne er mere legesyge end deres forældre der typisk holder sig på nogle meters afstand men som er ligeså smukke. Ofte er der enorme mængder af sardiner rundt om Los Islotes og mange store groupers der hænger ud i skyggerne. Søløverne er der året rundt men bedste årstid at dykke med dem på er fra august - april.

Hvalhajer - snorkel med havets største fisk

Hvalhajer er altid en kæmpe oplevelse og findes i stort antal i La Paz bugten der ligger meget tæt på vores dykkerresort. Glæd dig til at glide i vandet med disse ufarlige kæmper som du kan svømme helt tæt på igen og igen.

Natdykning med mobulamantarokker

Hvis du kunne tænke dig et natdyk udover det sædvanlige kan du glæde dig til dette! Med store projektører placeret på sandbunden, tiltrækker vi krill til lyset som tiltrækker et stort antal mobula mantarokker der spiser krillen. Mobulaer bliver normalt ca. 1-2m i vingefang og det er ikke unormalt at have 20-30 rokker der svømmer omkring og over dig i lyset af projektørerne.

Dyk med hammerhajer i dybet

Dykkerstedet El Bajo er toppen af dybe undervandsbjerge der rejser sig fra dybet. El Bajo har tidligere været rigtig godt for at se store stimer af hammerhajer, men pga. fiskeri er det nu om dage mere normalt at se enkelte hammerhajer. Et imponerende dyk med god mulighed for pelagiske fisk.

Club Cantamar Resort & Marina

Vi bor på det hyggelige og familieejede dykkerresort Club Cantamar der ligger på spidsen af La Paz halvøen - ca. 18km fra selve byen La Paz. Her har vi en perfekt base til at udforske Sea of Cortez da vi er tættest muligt på dykkerstederne. Resortet har pool og egen restaurant, og hvis vi vil ind og spise i La Paz er der mulighed for gratis kørsel hver aften.

 

Se her hvad der venter dig af vilde oplevelser!

Pris på dykkerrejse til Sea of Cortez


Inkluderet:

- Fly: København – La Paz t/r
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- 10 nætter i delt værelse med havudsigt & A/C
- 7 dages dykning med op til 3 båddyk/dag 
- 1 bådtur efter snorkling med hvalhajer
- 1 natdyk efter mobula mantarokker
- Morgenmad
- Frokost på dykkerdage
- Aftensmad på mobula natdyk
- Alle transfers i Mexico
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Forsikringer
- Udstyr
- Drikkepenge
- Park gebyr ved besøg til Espiritu Santo Island (ca. 4USD/dag/person).

Sea of Cortéz - Mexico - Grupperejse Oktober 2018

DKK 21.999,00

Et meget undervurderet rejsemål for dykkere på Mexicos vestkyst! Her får du nærkontakt med legesyge søløver, hvalhajer og natdyk med mobularokker.

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 24. oktober 2018
Varighed 12 dage
Sæson Bedste sæson for dykning, sigtbarhed og mobularokker
Bemærkninger Søløver, hvalhajer, natdyk med mobularokker og meget mere!
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Anne-Sophie, Johnny, Mads og Stine N. sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email