Sydafrika - Sardine Run - Grupperejse Juni 2021

Oplev verdens største vandring af dyr i havet - en adventure rejse efter millioner af sardiner, stimer af hajer, flokke af delfiner, tusindvis af fugle og enorme hvaler. Som kendt fra Discovery Channel og BBCs "Den Blå Planet".
Se video
Stop

Rejseperiode

29. juni - 11. juli 2021

Varighed

13 dage

Kalender

Lige midt i sæsonen for Sardine Run

Highlights

Hvaler, hajer, delfiner, fulge - som kendt fra BBC og Discovery Channel
38.999,00 DKK

(Inkl. fly)

Jeg er interesseret i Sydafrika - Sardine Run - Grupperejse Juni 2021

Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.

Du er altid velkommen til at ringe til rejseafdelingen, alle hverdage mellem 10-18, på: 33138383

Kom tæt på masser af rovdyr og sardiner i milliontal!

Hvert år i juni og juli udspiller der sig et sandt drama langs Sydafrikas kyst, når millioner og atter millioner af sardiner vandrer nordpå og tiltrækker store rovdyr i tusindvis som f.eks. enorme hvaler, stimer af hajer, flokke af delfiner og dykkende fugle der alle æder af sardinerne på samme tid.

Tag med til det verdenskendte Sardine Run og få en uforglemmelig oplevelse

Sardine Run er verdensberømt fra bl.a. BBC og Discovery Channel og er måske én af de mest storslåede begivenheder du nogensinde vil komme til at opleve i havet. Ifølge forskere er Sardine Run en af verdens største vandringer af dyr og ifht. biomasse kan fænomenet måle sig med vandringen af gnuer på den afrikanske savanne! 

Oplev Sardine Run med en snorkel, som scubadykker og med mikrofly fra luften

Tag med på denne adventure rejse og oplev det verdensberømte Sardine Run helt tæt på. Dette er naturen i al dens pragt og du er med både på snorkel og scuba og med muligheden for også at se det hele fra luften i mikrofly.

Vi dykker på rejsen, men Sardine Run egner sig også til dig som kun vil snorkle.

Morten Bjørn Larsen, rejsegæst og fotojournalist, har skrevet artiklen "The Sardine Run" (Sportsdykkeren).

Se i videoen her hvilken action der er på sådan et Sardine Run

Har du spørgsmål til rejsen eller vil du vide mere om mulighederne?

Husk at vi hos Kingfish altid står klar til at hjælpe dig. Du er mere end velkommen til at besøge vores rejseafdeling i København eller kontakte os på telefon: +45 33 13 83 83. Du kan også altid sende os en mail til: rejser@kingfish.dk

Rejseprogram
  • Dag 1
    • Afrejse fra Danmark
  • Dag 2
    • Ankomst til Durban og transfer til vores overnatning nær Port St. Johns (ca. 5 timer). Velkomst briefing og middag om aftenen.
  • Dag 3 til 11
    • Vi starter tidligt kl 7 så vi kan få det meste ud af dagene i vores søgen efter action på havet og vi har spotterfly for at have den bedst mulige chance for at lokalisere dyrene. Hver dag har vi planlagt at slutte af med et dyk på rev efter stimer af sandtigerhajer eller hvor vi forsøger at tiltrække pelagiske hajer og dykke med dem fra båden. Normalt er vi tilbage midt på eftermiddagen og resten af eftermiddagen kan vi slappe af eller udforske "Wild Coasts" storslåede landskab med vandreture eller sightseeing. Efter aftensmad er der hygge rundt om bålet under den afrikanske stjernehimmel, mens vi genoplever dagens adventure på havet.
  • Dag 12
    • Efter morgenmad går turen nordpå mod Durban hvor vi flyver hjemad om eftermiddag. Du kan også vælge at forlænge din rejse med f.eks. mere hajdykning nær Durban, hvidhajer ved Cape Town eller safari.
  • Dag 13
    • Hjemkomst og mulighed til at fordøje de fantastiske natur fænomener du tager med dig hjem fra Sydafrika.

9 actionfyldte dage på havet

Sardine Run egner sig også rigtig til dig som kun vil snorkle.

På denne rejse har vi 9 hele dage på havet i søgen efter action på Sardine Run. Vi går i vandet på snorkel såvel som på scuba, og derudover planlægger vi også at lave et dyk hver eftermiddag hvor vi enten dykker på rev efter stimer af sandtigehajer (det er højsæson for dem også) eller forsøger at tiltrække pelagiske hajer som vi kan dykke med.

Hvad er The Sardine Run?

Hvert år i juni og juli udspiller der sig et sandt drama langs Sydafrikas kyst, når millioner og atter millioner af sardiner tager på en 1000km lang rejse nordpå. Denne enorme begivenhed er kendt fra Discovery Channel og BBC’s program ”Den Blå Planet” og er blandt verdens største vandringer af dyr. Så stor at den sammenlignes med gnuernes vandring på Østafrikas savanner.

Imponerende ædegilde med tusindvis af dyr

Sardine Run er helt fantastisk og du er ofte omgivet af hundredvis af delfiner, hajer, dykkende fugle, hvaler, pelagiske fisk, sæler og millioner af sardiner. Du kan opleve superflokke på op til 5000 delfiner jage sardinerne sammen i store "bait-balls", imens hajer, fugle, sæler og hvaler alle tager del i ædegildet. Set fra overfladen er fænomenet utroligt og under vandet er det fuldstændig ufatteligt!

Hvordan foregår det?

Hver dag tager vi ud i vores robuste båd på udkig efter fugleflokke der dykker på baitballs af sardiner samt jagende delfiner - begge et sikkert tegn på at der er et ædegilde under opsejling. Derudover modtager vi løbende opdateringer om dyrenes bevægelser fra vores spotterfly og de lokale fiskere så vi får den største mulighed for at komme i vandet med den bedste action.

I løbet af dagen oplever vi Sardine Run fra båden såvel som i vandet. Vores mål er at finde baitballs hver dag, men selv hvis vi ikke finder baitballs vil vi stadig have rigtig gode chancer for at møde hvaler og delfiner som vi kan snorkle og fridykke med.

Oplev dramaet med snorkel eller scubaudstyr

Vi går i vandet så mange gange som muligt i løbet af dagen, de fleste gange med snorkel og andre gange med scuba hvilket afhænger af forholdene såvel som hvor hurtigt vores action bevæger sig og hvor komfortable dyrene er i situationen - nogle gange kan boblerne fra scuba nemlig skræmme dyrene eller scuba kan være upraktisk for at få de bedste oplevelser.


Sardine Run er uforudsigeligt og vejret er uforudsigeligt - men belønningen er meget høj!

Kæmpe hvaler på vandring

Sardine Run foregår under den årlige vandring af pukkelhvaler der passerer Port St Johns og vi har mulighed for at få nogle helt fantastiske næroplevelser af pukkelhvaler når vi er i vandet, tæt på vores både samt når hvalerne kaster sig næsten helt ud af vandet med deres tons tunge kroppe! Derudver er der brydeshvaler der spiser af sardinstimerne og hvis vi er heldige kan vi også se sydlige rethvaler.

Forskellige nysgerrige hajarter

Du kan opleve mange forskellige typer hajer på Sardine Run og de mest almindelige er store dusky-, kobber og tyrehajer samt sandtigerhajer og oceanisk sortippede hajer. Alle er store hajer på mellem 2-3m og det kan blive rigtig spændende når du ligger i vandet med mange nysgerrige hajer omkring dig. På vores eftermiddagsdyk har vi mulighed for at dykke på rev hvor der normalt kan samles stimer på op til flere hundrede sandtigerhajer som det er højsæson for når vi rejser.

Delfiner i flokke på op til 5000 dyr

Delfiner deltager meget aktivt i at jage sardinerne sammen i baitballs som derefter spises hver og én! Vi kan også opleve kæmpe "super flokke" af delfiner på op til 5000 dyr der samles for at lokalisere byttet. Her får du et nyt indblik i delfiner som de fuldendte intelligente rovdyr de i virkeligheden er.

Det er spændende og der sker ting og sager, som du også kan se i videoen her

Bo i flot natur tæt på St. Johns

Vi har valgt at have base nær Port St. Johns fordi det giver os den bedste og mest centrale beliggenhed til Sardine Run. Herfra kan vi dække området fra Coffee Bay i syd til Mboyti i nord og dermed har vi den bedste chance for at kunne opleve den bedste action på Sardine Run. 

Hyggeligt landsted ved floden

Vi bor på "The Creek" som ligger lige ved floden hvorfra vi sejler ud hver morgen. The Creek er et rustikt og hyggeligt familieejet landsted, som giver os en god base til at slappe af midt i naturen når vi ikke er på havet, og vi slapper af omkring bålet hver aften. Flere værelser er med eget bad/toilet, mens nogle er med fælles bad/toilet.

Vores Sardine Run team består selvfølgelig af dygtige og meget erfarne lokale skippere, og vi lover at du også bliver vild med maden som er varieret og selvfølgelig også vil bestå af ægte sydafrikanske braais (grill) og poitjes (gryderetter).





Inkluderet:

- Fly: Kastrup - Durban t/r
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- Erfarne lokale skippere & guider
- 10 nætter ved Port St. Johns
- 9 dage på havet efter Sardine Run
- Eftermiddage med scuba dyk efter hajer
- Alle transfers i Sydafrika
- Alle måltider i Port St. Johns
- Måltider & drikkevarer på båden
- Vand/te/kaffe/juice
- Spotterfly
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Evt. merpris for fly fra andre steder end Kastrup
- Uspecificerede måltider & drikkevarer
- Drikkepenge
- Evt. leje af udstyr
- Forsikringer
- Evt. tilvalg af tur i spotterfly


Mulighed for evt. forlængelse af rejsen på 3 nætters Safariophold ved Krüger Naitonalpark

Tilvalg: kr 7.800,- pr person (prisen er kun vejledende, og afhænger af flypriser på tidspunkt for booking)

Inkluderet

- Ekstra fly (Durban – Nelspruit v/Krüger – Johannesborg/Durban)
- 3 nætter i delt dobbelt værelse med eget bad/toilet
- 2 dage med fuldt safariprogram i Krüger Nationalpark
- Bushwalk med bevæbnet ranger
- Morgenmad og aftensmad alle dage
- Conservation Fees i Krüger inkluderet
- Alle transfers

Billede på vej

Din Rejseleder

Er på vej lige om lidt

Her kan du snart læse om din rejseleder, om ikke så længe, vi er på vej med info. Vi kan med sikkerhed sige at han eller hun er rar super rar og dykker.

Rejsen kort fortalt

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Snorkling
Hvorfor vælge Kingfish
  • Alle vores rejsemål har vi selv besøgtAlle vores rejsemål har vi selv besøgt
  • Rejser tilpasset jeres ønsker og drømmeRejser tilpasset jeres ønsker og drømme
  • Engageret rådgivning af passionerede dykkereEngageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig. 

Ring op Send email

Spring køen over!

Book en tid til rådgivning der passer dig og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig, vi er klar!

Vi fandt andre produkter du måske kan lide!
  1. Norge - Spækhuggere - Grupperejse Jan 2021
    29. juni - 11. juli 2021
    25.999,00 DKK
    (inkl. fly)
  2. Fransk Polynesien - Grupperejse - September 2020
    29. juni - 11. juli 2021
    56.999,00 DKK
    (inkl. fly)
  3. Galapagos Liveaboard Grupperejse okt 2021
    29. juni - 11. juli 2021
    57.999,00 DKK
    (inkl. fly)

Lær at dykke med Kingfish

Anbefalet dykker erfaring

PADI Open Water certifikat (eller tilsvarende). Ca. 10 loggede dyk. Dertil skal du have dykket indenfor 6 mdr. før afrejsedato eller eventdato.

Se mere om PADI Open Water kurset