Information om Covid-19

Sidst opdateret den 15. april 2021

Tryghed i en omskiftelig verden

Verden står i en vanskelig situation pga COVID-19, og vi skal alle tage ansvar og passe på hinanden.

Vi følger med i udviklingen og vurderer løbende situationen

I Kingfish er vores vigtigste fokus vores kunders sikkerhed, og vi følger altid myndighedernes anbefalinger. Vi tager de nødvendige forholdsregler i butikken, rejsebureauet og skolen, og vi følger løbende med i udviklingen.

Herunder har vi samlet information om samt de mest stillede spørgsmål for vores rejsegæster.

Rejsebureau

Det kan være noget af en jungle at finde rundt i informationen om Corona/Covid-19, og vi forstår dine bekymringer.

Både dig, der allerede har bestilt en rejse eller dig der drømmer om at gøre det.

Situationen udvikler sig løbende, så hvad der var rigtigt i går, er det måske ikke i morgen. Her er svar på de mest almindelige spørgsmål.

Hvordan er jeg stillet, hvis jeg køber en rejse nu?

Du kan godt købe en rejse nu, og du får naturligvis dine penge tilbage, hvis rejsen må aflyses. Du vil stadig være dækket af Rejsegarantifonden såvel som Pakkerejseloven.

Kan jeg rejse til et "orange" land udenfor EU?

Det korte svar er JA! De fleste af vores rejsemål har været åbne for indrejse i længere tid og kræver kun en negativ covid-test inden afrejse fra Danmark. Det gælder f.eks. Egypten, Maldiverne, Bonaire, Zanzibar, Bahamas, Mexico, Galapagos, Fransk Polynesien og mange flere. 

Hvad er reglerne når jeg er færdigvaccineret?

Såfremt du er færdigvaccineret behøver du ikke at gå i karantæne ved hjemkomst fra orange lande udenfor EU. Derfor anses orange lande reelt som gule lande, såfremt du er færdigvaccineret. Læs mere på coronasmitte.dk - Klik her

Skal jeg betale restbeløbet for min rejse?

Som kunde har du følgende muligheder:

1. Såfremt du stadig ønsker at deltage på rejsen, skal du indbetale restbeløbet som angivet i tilbuddet. I tilfælde af rejsen ikke kan gennemføres, kan du få hele dit indbetalte beløb refunderet, vælge at ombooke til et senere tidspunkt eller få udstedt et tilgodebevis.

2. Såfremt du på tidspunktet for restbetaling ønsker at afbestille din rejse, gælder Kingfish' almindelige betingelser.

Du mister derfor det indbetalte depositum, uanset hvad Udenrigsministeriets rejsevejledning for destinationen er.

Ønsker du at afbestille, bedes du sende os en mail på rejser@kingfish.dk, med angivelse af Afbestilling og dit tilbudsnummer i emnefeltet.

Er et tilgodebevis og ombooking også dækket af Rejsegarantifonden?

Ja, hvis du vælger et tilgodebevis på rejsens pris, er dine penge stadig sikret af Rejsegarantifonden. Tilgodebeviset kan bruges i hele Kingfish, dog ikke på betaling af restbeløb for den rejse du har ombooket.

Hvordan er jeg stillet hvis Kingfish går konkurs?

I Kingfish har vi en forventning om at sende feriegæster ud i verden de næste mange år - også efter denne Corona/Covid-19 krise.

Da vi er medlem af Rejsegarantifonden, bør du ikke være bekymret, da du vil være dækket af Rejsegarantifonden - både før og under en pakkerejse. På Rejsegarantifondens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du er dækket.

Hvornår får jeg mine penge refunderet?

Refunderingen vil ske hurtigst muligt, dog som udgangspunkt ca. 8-10 uger fra din planlagte afrejsedato. Forsinkelsen skyldes den ekstreme situation, som hele verden og rejsebranchen befinder sig i. Vi beklager forsinkelsen og takker for din forståelse.

Hvornår kontakter Kingfish mig?

Vi kontakter alle vores berørte rejsekunder i god tid forud for den planlagte afrejse. I første omgang modtager du en e-mail, hvori vi informerer om dine muligheder, i tilfælde af at din rejse fortsat skulle være påvirket af Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Efterfølgende kontakter vi dig for med henblik på at tage den endelige beslutning om I ønsker at afbestille rejsen, ombooke til en ny rejse eller modtage et tilgodebevis.

Du er som altid selvfølgelig også velkommen til at kontakte os. Pga. den ekstraordinære situation, bør du dog være indstillet på at der kan forekomme længere svartid end normalt.

Afbestilling af rejser tidligere end 14 dage før afrejse

Hvis der er mere end 14 dage til afrejse og du ønsker at aflyse rejsen, er det Kingfish’ almindelige afbestillingsregler der gælder. Du mister derfor det indbetalte beløb, uanset hvad Udenrigsministeriets rejsevejledning for destinationen er. Ønsker du at afbestille, bedes du sende os en mail på rejser@kingfish.dk, med angivelse af Afbestilling og dit tilbudsnummer i emnefeltet.

Forsikringer på rejsen

Sørg for at have en god rejseforsikring. Hvis du køber en rejse hos Kingfish, er du altid i sikre hænder - også i "en verden af orange" - men det er lige så vigtigt at du har en god forsikring. Gouda dækker bredt og godt og du kan læse mere om deres dækning nedenfor.

Uanset hvor rejsen går hen, er det vigtigt at være godt forsikret. Det er rejsedeltagerens eget ansvar at sørge for at være dækket af en rejse- og evt afbestillingsforsikring. Flere selskaber har som følge af Covid-19 pandemien skærpet vilkårene på deres rejse- og afbestillingsforsikringer. I Kingfish anbefaler vi at tegne en Gouda Årsrejseforsikring evt inkl. Afbestillingsforsikring. Vi formidler Gouda’s forsikringer, bla fordi de yder den bedste dækning i forbindelse med dykning. Gouda tilbyder ligeledes de bedste vilkår, og dækker, med enkelte forbehold (se nedenfor*), også rejser til orange destinationer.

Gouda Afbestillingsforsikring:

Gouda dækker uændret i forbindelse med afbestilling forud for rejsen, også hvis du, efter køb af rejsen, skulle blive syg med Covid-19 forud for afrejse.

Gouda Rejseforsikring:

Gouda dækker hvis du skulle blive syg med Covid-19 på rejsen/destinationen og dermed blive behandlingskrævende. Ligeledes dækkes udgifter til karantæne, hvis du bliver syg under din rejse til et orange område og derfor skal i karantæne.
*Eventuel evakuering fra destinationen ifb. med Covid-19 relaterede hændelser er ikke dækket af forsikringen, da det antages at du/I var bekendt med situationen, hvis destinationen var orange forud for afrejse. Ligeledes dækker forsikringen ikke karantæne ved indrejse i et orange område.

Evakuering som følge af ikke-Covid-19 relaterede hændelser (vulkanudbrud, jordskælv, orkan mv) er dækket som normalt.

Butikken

Butikken er åben som normalt.

Vi afspritter, holder ekstra afstand og har ekstra rengøring.

Se åbningstider 

Kurser & Udstyr

Kurser og udlejning af udstyr

Kurser og ture er genåbnet og vi følger myndighedernes retningslinjer.
Alt leje- og kursusudstyr bliver desinficeret efter brug, og derudover holder vi god afstand til hinanden.

Q&A Ofte stillede Spørgsmål

Du kan godt leje udstyr.

Vi desinficerer alt udstyr, så det ikke bidrager til smittespredning. Du skal altså ikke være nervøs for at leje udstyr hos Kingfish. 

Hvad leder du efter?