Pukkelhval med baby Få øjenkontakt med en pukkelhval Liveaboard Agressor II Silverbanks Fridykker i vandet med pukkelhval Kom helt tæt på Snorkl med pukkelhvaler Pukkelhval mor og barn Liveaboard Agressor II Caribien Liveaboard Agressor II dykkerdæk Pukkelhval der breacher Hale af pukkelhval Pukkelhval der kigger op over overfladen Close up af blæsehul på pukkelhval

Svøm med kæmpe pukkelhvaler i Caribien

Grib denne mulighed for at få udlevet dine drømme om at snorkle lige ved siden af kæmpe pukkelhvaler i Caribiens varme blå vand.
Vi har hyret den lækre liveaboard Turks & Caicos Aggressor II som gør det muligt for os at besøge det verdensberømte område "Silver Banks" der ligger i Caribien, og hvor vi kan få muligheden for at snorkle med hvalerne - en oplevelse du aldrig vil glemme!

Silver Banks - et samlingssted for pukkelhvaler og deres babyer

Silver Banks er et 100 km2 stort undervandsplateau, der rejser sig fra havbunden ca. 150 km nord for den Dominikanske Republik. Siden 1996 har området været en beskyttet marinepark eftersom det, hvert år mellem januar og april, tiltrækker 5.000 - 7.000 pukkelhvaler der kommer for at kælve (føde) deres unger. Vandet her er nemlig relativt lavt – kun ned til omkring 18 meter visse steder - og giver derfor beskyttelse og sikkerhed, så de her kan føde og opfostre deres "små" unger, indtil de er store og stærke nok til at komme ud på dybere vand og fortsætte deres migration op langs den nordøstlige amerikanske kyst.

Rejseprogram til Caribien og Dominikanske Republik:

Dag 1: Afrejse fra Danmark. Ankomst til Puerto Plata i den Dominikanske Republik og indkvartering på et godt hotel.

Dag 2: Dagen er til at udforske Puerto Plata. Om eftermiddagen går vi ombord på liveaboarden og sen aften kaster vi anker og sætter kurs mod Silver Banks.

Dag 3: Ankomst til Silver Banks om formiddagen og efter brunch og klargøring af bådene, bruger vi eftermiddagen på vandet efter pukkelhvaler.

Dag 4 - Dag 7: 4 dage på Silver Banks efter pukkelhvaler. Dagene starter efter morgenmad ca. kl 08.30 og slutter ca kl 17.00 og der er mulighed for at komme på vandet flere gange i løbet af dagen. Aftenerne nydes med en cocktail i solnedgangen og nogle aftener er der præsentationer efter middagen. Dag 7 sejler vi tilbage mod Puerto Plata.

Dag 8: Ankomst til marinaen i Puerto Plata sen eftermiddag. Denne aften serveres middagen ikke på båden så vi kan gå ud og spise på en god restaurant i marinaen.

Dag 9: Check-ud fra liveaboard kl 08.00. Dagen er til fri afbenyttelse og sightseeing. Fly mod Danmark senere.

Dag 10: Ankomst Danmark.

Se her hvilke fantastiske oplevelser du kan glæde dig til:

Oplev hvalerne helt tæt på

Vi har op til 5 dage på Silver Banks og vores erfarne og professionelle hvalguider sikrer, at du får de bedst mulige hvalmøder fuld af oplevelser og kan besvare hvad end, du måtte have af spørgsmål. Snorklingen sker fra mindre både, hvor der er plads til maks. 9 gæster per båd. Normalt er der to gange om dagen som typisk varer op til 3 timer af gangen afhængig af hvalaktiviteten. Dette giver os den allerbedste mulighed for at komme helt tæt på hvalerne på overfladen såvel i vandet.

Kæmpe hvaler og deres legesyge unger

Pukkelhvaler kan blive blive op til ca. 18 meter lange og veje 40 tons og er en bardehval der lever af krill, plankton og småfisk. Det er en kæmpe oplevelse at komme i nærkontakt med en af disse store hvaler og deres unger, der ved fødslen måler ca. 6 meter og vejer 2 tons. 

Pukkelhvaler er generelt afslappede og interesserede i, hvad der foregår omkring dem. Dette gælder for voksne, men især for ungerne der er kendt for aktivt at svømme hen til snorklere for at kigge nærmere på os. Ungerne undersøger gerne snorklerne ved at komme så tæt på, at de næsten kan røres hvilket jo i sig selv vil være en oplevelse du vil huske for altid.

Pukkelhvaler: Akrobater & Operasangere

Fra overfladen er det normalt at opleve pukkelhvaler udføre deres karakteristiske akrobatik i vandet, hvilket bl.a. involverer at slå med halen, springe næsten helt ud af vandet (40 tons!) eller at baske voldsomt i vandet med de op til seks meter lange luffer.

Ligeså er pukkelhvaler kendt for deres smukke og karakteristiske sange som de bruger til at kommunikere med hinanden - bla. når hannerne synger i ynglesæsonen. En virkelig smuk oplevelse at få med hjem fra Caribien og dette hval eventyr.

Soft-Inwater-Encounters tiltrækker nysgerrige hvaler

Det er meget vigtigt for os at dyrene og deres miljø respekteres, og derfor hopper vi kun i vandet med snorkeludstyr. Dette gør at du kan komme helt tæt på de enorme dyr på deres præmisser. Vi praktiserer det, vi kalder soft-in-water encounters, hvor dyrene vænner sig til at vi er der, og således lader dem bestemme, hvor tæt på vi kommer. Vi hverken fridykker eller laver aggressiv svømning, men flyder i overfladen med maske, snorkel og finner, og lader hvalerne udvikle en interesse i os og lader dem komme til os. Da hvalerne er meget lydsensitive, foregår alt så stille som muligt. Dette er en helt fantastisk oplevelse, og gør at du får lov at se hvalerne med så naturlig adfærd som muligt.

Bo på et flydende hotel

Til denne rejse bruger vi den gode liveaboard Turks & Caicos Aggressor II som med sin gode indretning er et oplagt valg til at tage dig godt igennem en uforglemmelig oplevelse med pukkelhvaler ved Silverbanks i den Dominikanske Republik. Her bor vi 7 nætter under vores rejse til Silver Banks.

Første nat er på et godt hotel i Puerto Plata i den Domikanske Republik.

Rejs til Caribien og svøm med pukkelhvaler

Inkluderet i din rejse

- Fly: Kastrup – Puerto Plata t/r
- Dansk rejseleder
- 7 nætter på liveaboard i delt deluxe kahyt
- 1 nat på hotel ved Puerto Plata
- Op til 5 dage ved Silverbanks i søgen efter pukkelhvaler
- Små både med skippere til snorkling
- Alle måltider på liveaboard (undtagen sidste aften)
- Morgenmad på hotel
- Vand/te/kaffe/sodavand på liveaboard
- Øl & vand på liveaboard
- Alle transfers i Dominikanske Republik
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr 125,- pr. faktura)
- Fly fra andre steder end Kastrup (vi hjælper gerne med fly fra hele verden)
- Evt. Visum & forsikringer
- Govt. Tourism gebyr (20 USD/prs - betales ved ankomst)
- Whale Sanctuary & Havnegebyr (350 USD/prs - betales til båden)
- Uspecificerede drikkevarer & måltider
- Evt. Leje af udstyr
- Drikkepenge
- Aftensmad sidste aften på båden

Caribien Liveaboard - Pukkelhvaler ved Silverbanks - Grupperejse - Feb 2020

DKK 37.999,00

Snorkling med enorme pukkelhvaler og deres unger i varmt blåt vand i Caribien.

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 31. januar 2020
Varighed 10 dage
Sæson Bedste sæson for pukkelhvaler
Bemærkninger Snorkling med store pukkelhvaler og deres unger i varmt blåt vand
Rejseholdet

Kontakt rejseafdelingen

Johnny, Niels, Mads og Stine sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email