Rejseledere

Rejs trygt med Kingfish på vores grupperejser

Rejs trygt med Kingfish og vores dygtige rejseledere, der sørger for at du ikke skal tænke på andet end at nyde hvert et øjeblik af din grupperejse.


Asbjørn Lausten

Jeg elsker at rejse og jeg er taknemmelig for at jeg siden 2017, har været rejseleder i Kingfish. Det er et kæmpe privilegie at få lov til at rejse sammen 
med så mange glade rejsedeltagere. Jeg ser altid frem til den næste rejse med nye, såvel som "gamle" rejsedeltagere.

Morten Højgaard

Som rejseleder er jeg på konstant jagt efter nye store oplevelser under vand, men sætter også pris på at fylde overfladeintervallet med godt humør, god mad og godt selskab.

Andreas Døring

Det bedste ved at være afsted som rejseleder er, at få lov til at møde en masse nye mennesker som er samlet omkring en fælles passion - dykning! Om det så er store tigerhajer, mantarokker, et fantastisk koralrev eller bittesmå nøgensnegle, drejer vores fællesskab sig om dykningen og fascinationen af livet under overfladen.


Markus Mortensen

Jeg siger sjældent nej til at tage med ud og dykke, hvilket er noget af det, der driver mig som rejseleder. At komme ud og dele alle de fantastiske oplevelser, der venter forude, sammen med en masse nye spændende mennesker, der deler min passion for havet og dykning. 

Janne Lausten

Jeg har været ansat som freelance Divemaster i Kingfish siden 2017 og det har været en kæmpe fornøjelse. Jeg har været med til at uddanne en masse efterskoler og højskoler, og det gør mig så glad. Der findes ikke noget bedre end at se elevernes smil, når de får alle de gode oplevelser. Jeg har på rejser med Kingfish, været Rejseleder og børnepasser. Jeg har min egen tilgang til børn, og de børn som har været i “Janne børnehave” kommer igen og igen.

Sigurd Jakobsen

I sommeren 2021 kom jeg så med på rejselederholdet og har været på Azorerne som grupperejseleder et par gange. Jeg nyder at kombinere min passion for dykning med rejser og samtidig ”arbejde” med mennesker. Jeg sætter en ære i at alle på rejserne har så god en tur som overhovedet muligt. Jeg ser frem til kommende ture hvor du forhåbentligt vil med.


Maria Baltzer Ravn

Jeg elsker at rejse, både med dykning og uden. Jeg har rejst en del i Asien og har dykket på Borneo, i Thailand og i Vietnam. Derudover har jeg flere gange været i Egypten, både med rygsæk og for at dykke. Jeg har været med Kingfish på en Liveaboard i det sydlige Rødehav samt på en grupperejse til Bonaire - jeg er vild med grupperejserne, for det er så fedt at kunne dele oplevelserne man har under vandet, med en masse andre.

Mick Friis

Mit navn er Mick, og jeg har brugt det meste af mit voksne liv på at jagte eventyr med et kamera i hånden og finner på fødderne. Jeg er fotograf, filmmaker og passioneret dykker med over 3000 dyk i bagagen – fra Danmark og Norge til Egypten, Indonesien, Mexico og mange flere. Det hele begyndte for 14 år siden under en ferie i Grækenland, og jeg har været bidt af det blå element lige siden.

 

Monika Pedersen

Både som instruktør og rejseleder, fascineres jeg gang på gang af, hvad det er dykningen kan. Den kan give selvtillid, skabe ro, udfordre måder at tænke på, flytte grænser og så skaber den sammenhold mellem mange forskellige typer mennesker, hvis veje nok ellers ikke havde krydset hinandens. Det er det jeg elsker ved at tage afsted på grupperejse og særligt at være rejseleder.

Charlotte Grosen

Det er et kæmpe privilegie, som rejseleder, at kunne dele vores forunderlige undervands verden med alle vores skønne gæster på grupperejserne. Jeg elsker simpelthen den begejstring hos en dykker, der for første gang ser en skildpadde, eller søhest eller en nøgensnegl eller....  At dele noget man selv er så passioneret omkring med        andre og se deres begejstring er en gave.

Rene Johansen

I 2016 blev jeg spurgt om jeg ville være rejseleder på den første grupperejse til den caribiske ø, Bonaire og siden har jeg været fast rejseleder på de grupperejser som Kingfish indtil nu har sendt til Bonaire sammen med Charlotte Grosen. Det er en stor fornøjelse at vise steder frem til rejsedeltagere, samt sikre at de får en god oplevelse både på dykkene og på hele rejsen.

Thomas Lorenzen

Jeg har altid haft en forkærlighed for især hajer, og derfor står mine rejser til Sydafrika, Socorro, Galapagos og Bahamas som nogle af mine største dykkeroplevelser. Farverne og livet på koralrevet i Rødehavet og på Filippinerne glemmer jeg dog heller aldrig.

Jan Black

Som rejseleder hos Kingfish har jeg været så privilegeret at kunne dele mine  oplevelser med mine medrejsende. Min første tur som rejseleder gik til Shagra Village i Egypten i 2004. Fra dengang og til i dag har jeg haft glade dykkere med til Galapagos, Palau, Maldiverne, Thailand, Indonesien, Mozambique, Azorerne, Mexico og mange andre fantastiske destinationer.

Morten Steen

Som rejseleder får man muligheden for at dele alle historierne og oplevelserne med ligesindede, være i begejstringen under og efter et godt dyk sammen med andre. Den intense atmosfære man dele med folk alle steder fra, samlet om den samme passion, lytte til sider af dykningen man ikke kendte til… det er guld værd, og noget jeg aldrig vil være foruden.

Daniel Løvborg

Siden 2019 har jeg være tilknyttet Kingfish og er glad for at kunne bruge mine erfaringer fra mine forskellige dykkerjobs og rejser, som instruktør og rejseleder. Jeg ser altid meget frem til lære en masse dykkerlystne rejsegæster at kende, og sammen opleve og nørde omkring koralhavet, dykkerteknikker og en fælles passion for havet.

Sarah Dahl-Nielsen

Jeg elsker at tage på rejser for at dykke, og som rejseleder har jeg mulighed for at dele min passion med andre ligesindede. Som rejseleder bruger jeg mest tid i vandet, og er klar på at dykke morgen, middag og aften. Derfor er jeg især glad for dykkerlejerne i Egypten hvor der er ubegrænset dykning! Under vandet kan du genkende mig på mit gule dykkerudstyr.

Rob Smorenburg

Når jeg dykker, kan jeg godt lide adrenalinen man får, af at se de store dyr, men jeg kan også blive vildt begejstret over de travle små fisk i fiskebørnehaver på lavere dybder.

At se personer rejse sammen og føle sig tilpas i hinanden selskab pga. en fælles interesse for havet og dele oplevelser, er noget af det feste ved at være rejseleder.

Jakob Mikkelsen

Netop de fælles oplevelser er noget af det, jeg holder allermest af ved at være rejseleder: at vi sammen skal have en fantastisk oplevelse med og i naturen - og med en masse dejlige mennesker. Det giver altid et specielt sammenhold at lave noget aktivt i naturen. Både over og under vandet. Det har jeg haft den store fornøjelse at hjælpe med på ture til Marsa Shagra, Nakari og Wadi Lahami både som instruktør og som rejseleder. Og jeg glæder mig til mange flere.

Morten Flyvholm

Min kærlighed for vandet har været en fantastisk katalysator for at komme ud og se mere af verden, både over og under vandet. Jeg har blandt andet dykket i Danmark, Mexico, Indonesien, Japan, Filippinerne, Tanzania, Spanien, Madeira (Portugal), Grækenland og Egypten - og jeg ser frem til at besøge og genbesøge steder i fremtiden, helst med en masse skønne dykkere fra Kingfish!

Simon Overby

Jeg elsker at rejse og det eventyr det måtte bringe. Både over og under vandet. Som rejseleder er min vigtigste opgave, at sikre, at du får en fantastisk rejse på vores grupperejser. Jeg har arbejdet som rejseleder i mange år og har besøgt nogle af verdens mest spændende dykkerdestinationer. Hvis jeg selv skal sige det. 

Christian Pedersen

Da jeg valgte at blive instruktør, var det fordi jeg synes det er fantastisk at se den glæde, jeg selv finder under havet. Smilene på mine elever, når vi kommer op af vandet er fantastisk. Den samme glæde får jeg som rejseleder, når jeg hører om alle de fede minder, som skabes under overfladen.

Michael Sehested

Det at være rejseleder ser jeg lidt som en slags forlængelse af at være dykkerinstruktør – det er det med at formidle noget viden, sprede glæden ved at rejse og opleve nye stede over som under vandet. Det jeg selv holder mest af inden for dykning er dykning på vrag – gerne med penetrering af vrag.

Maja & David

Vi elsker det hele. Tropisk, varmt vand og farverige koralrev. Kolde, dybe fjorde i Sverige, hvor verden bliver stille og intens. Udstyrsnørderi og små detaljer. Røverhistorier ved middagsbordet efter en dag fuld af eventyr. Men vigtigst af alt? At give vores kursister og rejsegæster oplevelser, de aldrig glemmer. At få mennesker til at føle sig set, hørt – og fri under overfladen.

Annette Jørgensen

Som rejseleder og instruktør elsker jeg at være omgivet af mange mennesker. Snakke med alle, høre om deres dag, deres oplevelser under vandet. Se de største smil, når de møder deres første skildpadde eller rokke eller bare en lille fladfisk.

Det dykning kan noget helt specielt. Man møder bare så mange dejlige mennesker, med samme passion som en selv.

Henrik Krogh

Jeg elsker at møde nye mennesker og dele min passion for dykning. For mig handler det ikke kun om at se, men om at opleve – og jeg gør mit bedste for, at alle føler sig trygge, inspirerede og får en uforglemmelig tur både over og under overfladen.

Hvad leder du efter?