Fordele ved at rejse med Kingfish

Med pakkerejseloven i baghånden - udsøgt forbrugerbeskyttelse

Store fordele med dækning af pakkerejseloven

Du tænker måske ikke lige over det, men der kan være meget store fordele (også økonomiske) ved at købe en pakkerejse gennem dit rejsebureau. Når du handler med Kingfish og køber en af vore rejser – det være sig en grupperejse med dansk rejseleder, eller en skræddersyet rejse (de individuelt arrangerede rejser), er du omfattet af rejsegarantifonden – men ikke mindst pakkerejseloven og den meget høje forbrugerbeskyttelse, den giver.

Et eksempel kunne være flyselskaber der går konkurs. Har du købt din egen rejse, ville du miste værdien af flybilletterne og skulle selv ud og købe nye. Men med pakkerejseloven i ryggen, sørger vi i Kingfish, i et sådant tilfælde, for nye billetter til din rejse. Det samme gælder ved konkurs af et hotel, dykkercenter eller en liveaboard.

Et andet eksempel kunne være urolighed på dit rejsemål eller askesky fra vulkanudbrud – forhold som forhindrer dig i at rejse. I tilfælde som disse, vil Kingfish, forsøge at finde en ny destination til dig, eller refundere din rejse ifølge pakkerejseloven.

Skulle det ske, at noget ikke fungerer på rejsen – et lokalfly i Sydamerika, Asien eller Afrika er aflyst eller lignende, så har I tilsvarende stor sikkerhed, som rejsende med Kingfish. I det tilfælde ville vi igen sørge for vidererejse uden omkostninger for vore rejsende. Kort sagt, en rejse arrangeret af Kingfish, giver sikkerhed og tryghed udover den gode kvalitet.

Tryghed på rejsen med Kingfish

Kingfish er med hele vejen, lige fra planlægningsfasen til du er hjemme igen - den individuelt skræddersyede rejse betyder dermed ikke, at man overladt til sig selv. Har du behov for hjælp, er der altid en person at tale med. Kingfish har erfaringerne fra egne oplevelser, og er et dansk rejsebureau underlagt dansk lovgivning som skaber tryghed.

Enkelte flybilletter kan være lidt billigere hos online bureauer, men går noget galt eller skal der ændres i billetter, er man ofte henvist til store call-centre som ligger i udlandet.

Hos Kingfish er der personlig kontakt - både på destinationen, på alarmnumre og her på kontoret - og vi hjælper med dine ændringer, og sørger for, at hele rejsen hænger sammen fra start til slut.


Hvad leder du efter?