Fransk Polynesien - Grupperejse - 12. Sep 2029
Få steder leverer så høj koncentration af hajer, mantarokker, delfiner og pukkelhvaler som dette øparadis i hjertet af Stillehavet. Her er drømmerejsen over dem alle!
Rejseperiode
12. september - 28. september 2029Varighed
17 dageSæson
Bedste sæson for dykning og vejr, samt pukkelhvalerHighlights
Vægge af hajer, mantarokker, delfiner og pukkelhvaler.. i ét dykkerparadis!(Inkl. fly)
Jeg er interesseret i Fransk Polynesien - Grupperejse - 12. Sep 2029
Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.
Ørige i Stillehavet med bountyøer og unik storvildtsdykning
Atollerne i Fransk Polynesien er indbegrebet af palmeøer med kridhvide strande og krystalklart varmt vand. Øriget ligger i hjertet af Stillehavet og er hjemsted til nogle af de mest fantastiske dykkersteder der findes i verden, især når det kommer til store dyr og hajer!
Stimer af hajer, store mantarokker, nysgerrige delfiner og snorkling med pukkelhvaler og deres unger
På denne grupperejse besøger vi tre forskellige øer, og du kommer til at opleve de absolut bedste atoller for dykning i Fransk Polynesien - Rangiroa og Fakarava. Disse to er i særdeleshed kendt for kæmpe stimer af hajer, store mantarokker, legesyge delfiner og et enormt fiskeliv kombineret med spektakulære undervandslandskaber. Dertil er september højsæson for kæmpe pukkelhvaler og vi har inkluderet to bådture som giver os mulighed for at snorkle med hvalerne ud fra hovedøen Tahiti.
Drømmerejsen over dem alle og ægte "bucket list" materiale
Kombinationen af storvildtsdykning i verdensklasse og et paradis ørige, gør dette til én af de mest ultimative dykkerrejser - og drømmerejser - du kan komme på. Fransk Polynesien er i sandhed en ægte "Bucket List" destination som skal opleves mindst én gang i livet!
Sunde koralrev med et kæmpe fiskeliv i krystalklart vand
Oveni kommer sunde koralrev der byder på storslåede landskaber af hårdkoraller med store mantarokker, nysgerrige delfiner og et fremragende undervandsliv med kæmpe fiskestimer, samt masser af mindre dyr der gemmer sig i koralrevet. Og alt sammen kan opleves i krystalklart varmt vand med helt op til utrolige 50meter sigtbarhed.
Fakarava - hvor de allerstørste stimer af hajer findes!
Fakarava ligger afsides og uberørt hen, og dyrelivet her er så unikt, at området er udpeget som et naturreservat af UNESCO. Højdepunkterne er strømdyk ved det store nordlige Garaue Pass som byder på meget variation med stimer af hajer, ørnerokker, napoleonsfisk og store pelagiske fiskestimer. Det sydlige Tamakohua Pass er kun 200m bredt, men står absolut ikke i skyggen af sin storebror. Her er ligeså dramatisk og fyldt med liv og det er på ydersiden af det sydlige pas at vi forventer at dykke med de allerstørste stimer af grå revhajer!
Vi rejser selvfølgelig i den bedste sæson hvor det regner mindst
Vi rejser i den bedste sæson for vejr hvor det regner mindst i Fransk Polynesien. Vandtemperaturen ligger på ca. 26 grader og sigtbarheden er normalt omkring 30meter.
Se store stimer hajer og kæmpe fiskestimer
Rejseprogram
- Dag 1
- Afrejse fra Danmark. Tidlig morgen og ankomst til Tahiti aften og 5min transfer til vores luksus strandresort. (OBS afventer tidspunkt for flyafgang for nøjagtige tidspunkter)
- Dag 2
- Efter morgenmad slapper vi af og nyder det smukke resort, efter frokost tager vi på bådtur hvor vi leder efter pukkelhvaler, som vi håber på at komme i vandet og snorkle med.
- Dag 3
- Efter morgenmad tager vi ud og laver 2 dyk, det første dyk er på et fly vrag og det andet er med skildpadder og smukke koraler. Efter frokost tager vi igen ud for at lede efter pukkelhvaler, som vi håber på at snorkle med.
- Dag 4
- Efter morgenmad har vi indenrigsfly til Rangiroa og kort transfer til vores lækre strandresort. Resten af dagen til afslapning, snorkling og måske en cocktail i solnedgangen.
- Dag 5-7
- 3 dage med dykning og afslapning. Rangiroa er kendt for massere af hajer, mulighed for mantaer, men det er nok de legesyge delfiner som her er højdepunktet for de fleste.
- Dag 8
- Indenrigsfly til Fakarava efterfulgt at en 2 timers bådtransfer til ”verdens ende” det sydlige Fakarava. Her indkvareteres vi i simple hytter, men lige ved det klareste vand og smukke koralrev, her kan vi nyde en kold Hinano mens der svømmer sorttippede revhajer og napoleons fisk rundt omkring os.
- Dag 9-11
- 2 dage med dykning og afslapning. Passet i syd Fakarava Syd er kendt for smukke koraler, ørnerokker, napoleonsfisk og ikke mindst ”wall of sharks” Vi bor praktisk talt lige oven på divesitet. Ud over dykning og snorkling, er der også mulighed for at tage på tur til pink beach.
- Dag 12
- Vi tager på en 2 timers speedbåds tur retur til Fakrava nord, hvor vi kan nyde vores lækre beach bungalows hos Havaiki. Mulighed for bare at have fødderne i sandet, og nyde resortet, kigge på nursesharks eller låne de gratis kajakker eller cykler og tage på opdagelse. Her skal vi bor de næste 3 nætter.
- Dag 13-14
- Vores dykkercenter vil ofte afhente os på bådbroen og sejle os direkte til Nord passagen. Her skal vi dykke i 3 dage og bla. opleve Ali Baba Canyon hvor vi er omgivet af hajer og forsvinder ind i kæmpe fiske stimer. Mellem dykkene er der rig mulighed for at opleve den polynesike ø stemning og komme helt ned i gear.
- Dag 15
- Efter en rolig morgen begynder vi hjemturen, først med indenrigsfly til Tahiti om eftermiddagen og derfra videre hjem mod Danmark sen aften.
- Dag 17
- Ankomst Danmark (grundet tidsforskel springer vi dag 16 over :))
Dyk med store dyr i overflod
Fransk Polynesien leverer store dyr i et antal og en variation som kun få steder kan prale med. Mange dykker destinationer reklamerer med hajer, men det er svært at tænke på en, der leverer dem i den vanvittige overflod som Rangiroa og Fakarava. Her får du mulighed for at dykke med grå-, sort- og hvidtippede revhajer, hammerhajer (både scalloped og greater!), silkehajer, sølvtippede hajer og endda tigerhajer, men det er især de gigantiske stimer af grå revhajer der har fået atollerne på verdenskortet for dykkere, og det er ikke unormalt at opleve over 200 hajer svømme forbi på én gang!
Sunde koralrev med et kæmpe fiskeliv i krystalklart vand
Oveni kommer sunde koralrev der byder på storslåede landskaber af hårdkoraller med store mantarokker, nysgerrige delfiner og et fremragende undervandsliv med kæmpe fiskestimer, samt masser af mindre dyr der gemmer sig i koralrevet. Og alt sammen kan opleves i krystalklart varmt vand med helt op til utrolige 50meter sigtbarhed.
Tahiti - Kæmpe pukkelhvaler med deres unger & fodringsdyk efter tigerhajer
Fra august til oktober besøges Tahiti af pukkelhvaler der kommer for at kælve deres unger. På denne rejse har vi inkluderet en bådtur efter pukkelhvalerne hvor vi kan få mulighed for at komme i vandet og snorkle ved siden af disse majestætiske giganter og deres unger - en oplevelse der efterlader uudslettelige minder. På Tahiti tager vi også på hajfodringsdyk i "White Valley" og har mulighed for at komme tæt på mange forskellige hajer - deriblandt den store tigerhaj hvis vi er lidt heldige.
Rangiroa - Nysgerrige vilde delfiner, mantarokker og stor variation
Højdepunkterne er strømdyk i det store Tiputa Pass der fører dig gennem kanaler og landskaber, hvor du kan forvente at støde på store stimer revhajer såvel som skildpadder, stimer af snappers og mantarokker. Derudover er Rangiroa kendt for at have meget venlige og nysgerrige delfiner som du også har en rigtig god chance for at komme til at dykke med, og hvis du er heldig møder du en tigerhaj eller en greater hammerhaj. Udforsk også Tiputa Reef og Nuhi Nuhi’s smukke koralhaver med masser af fiskeliv og masser af liv imellem korallerne.
Fakarava - hvor de allerstørste stimer af hajer findes!
Fakarava ligger afsides og uberørt hen, og dyrelivet her er så unikt, at området er udpeget som et naturreservat af UNESCO. Højdepunkterne er strømdyk ved det store nordlige Garaue Pass som byder på meget variation med stimer af hajer, ørnerokker, napoleonsfisk og store pelagiske fiskestimer. Det sydlige Tamakohua Pass er kun 200m bredt, men står absolut ikke i skyggen af sin storebror. Her er ligeså dramatisk og fyldt med liv og det er på ydersiden af det sydlige pas at vi forventer at dykke med de allerstørste stimer af grå revhajer!
Anbefalet erfaring
Mange af de allerbedste dyk foretages i kraftig tidevandsstrøm. Derfor anbefaler vi minimum 30 dyk + advanced certifikat (eller tilsvarende) til denne dykkerrejse til Fransk Polynesien. Derudover kræver vores lokale dykkercentre at man har dykket indenfor de sidste 12mdr for at undgå genopfriskningskursus.
Fakaravas nordlige pas med kæmpe variation, mantarokker og hajstimer
Kort
Dykkerresorts i Fransk Polynesien
Vi bor på tre flotte strand resorts der passer perfekt til drømmerejsen.
- På Tahiti bor vi på Intercontinental Tahiti Resort & Spa i Garden Rooms.
- På Rangiroa bor vi på Maitai Resort Rangiroa i Garden Bungalows.
- På Fakarava bor vi på Havaiki Pearl Resort i Beach Bungalows.
Udover det er lækre resorts er omgivelserne de helt rigtige for denne drømmerejse, og på Rangiroa og Fakarava kan du glæde dig til at have små revhajer svømmende omkring benene på dig lige ud fra stranden.
Grupperejse til Fransk Polynesien
Inkluderet på rejsen:
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- Fly: København – Tahiti t/r
- Indenrigsfly: Tahiti - Rangiroa - Fakarava - Tahiti
- 3 nætter på Tahiti på Intercontinental Resort i Garden Room
- 4 nætter på Rangiroa på Maitai Resort i Garden Bungalow
- 4 nætter på Fakararava Syd på Temamanu Bungalows
- 3 nætter på Fakarava Nord på Havaiki Pearl i Beach Bungalow
- 2 bådtur efter snorkling med pukkelhvaler på Tahiti
- 18 guidede båddyk i Fransk Polynesien
- 1 dag med 2 guidede båddyk på Tahiti (del af ovenstående 18dyk)
- 3 dage med 6 guidede båddyk på Rangiroa (del af ovenstående 18dyk)
- 5 dage med 10 guidede båddyk på Fakarava (del af ovenstående 18dyk)
- Morgenmad på Tahiti
- Morgenmad & aftensmad på Rangiroa og Fakarava Nord
- Morgenmad, frokost og aftensmad på Fakarava Syd
- Alle transfers i Fransk Polynesien
- Fri Nitrox (hvis tilgængeligt)
- Komplet leje af udstyr**
- Skatter (Tourist Tax 5%, VAT 5% og Service Charge 4%)
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)
Ikke Inkluderet:
- Ekspeditionsgebyr
- Forsikringer & visum
- Uspecificerede måltider & drikkevarer
- Drikkepenge
- Lokale lufthavnsskatter ved afrejse
- City tax (ca. 20kr/prs/nat - betales lokalt)
- Evt. tilvalg af ekstra dyk som f.eks. landture og ekstra snorkelture efter pukkelhvaler.
OBS: Der tages forbehold for, at rejsen kan rykkes 1-2 dage.
Aktiviteter i Fransk Polynesien
Tahitis - regnskove, kajakture eller en ægte polynesisk spa
Tahiti er den største ø i Fransk Polynesien, og det er her du har størst mulighed for at dyrke aktiviteter over havets overflade. Du kan blandt andet trekke i regnskove, besøge museer, tage på et af de lokale markeder, shoppe perler fra de lokale perlefarme, surfe eller hvad med at leje en kayak eller et par vandski. Slut eventuel dagen af med en gang selvforkælelse i form af ægte polynesisk spa.
Rangiroa og Fakarava - besøg en perlefarm og nyd en cocktail i solnedgangen over atollen
Da der er mere vand end land på Rangiro og Fakarava, foregår de fleste aktiviteter i nærheden eller på vand. Tag f.eks ud og se de lokale perlefarme, gå på opdagelse på en af de utallige uudforskede strande, lej en kano eller kajak eller udforsk en af de nærliggende atoller. De kan også bare slappe af efter dagens fantastiske dyk, nede på stranden med en drink i hånden og nyde udsigten ud over lagunen.

Har du husket en rejseforsikring?
Ferien kan hurtigt blive rigtig dyr, hvis ikke du har tegnet forsikring, og der opstår sygdom eller skade på din rejse – eller hvis det sker inden afrejse, og du er nødt til at aflyse din rejse. Gouda tilbyder en rejseforsikring, der dækker hvis du bliver syg og ikke kan dykke eller har brug for at dykkersygebehandling.
Vi anbefaler derfor, at du tjekker, om du er dækket af en rejse- og/eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – og husk endelig, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen, så det er vigtigt at sikre, at en eventuel forsikring dækker lige præcis det, du skal på din dykkerferie.
Vi samarbejder med Gouda, som er specialister i rejseforsikring til dykkerrejser, og kan tilbyde dig både afbestillings- og rejseforsikring. Kingfish modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikring.

Din Rejseleder
Morten Højgaard
Morten har gennem de sidste +20 år haft mere end 1000 dyk i: Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Tyrkiet, Italien, Grækenland, Egypten, Thailand, Australien, Palau, Indonesien, Canada, Mexico, Maldiverne, Galapagos, Fransk Polynesien.
Den perfekte dykkerdag for mig, er når man efter et par action dyk efter hajer, kan slutte af med et chill dyk og lede efter søheste. Som rejseleder er jeg på konstant jagt efter nye store oplevelser under vand, uanset om der er med snorkel eller scuba. Det er interaktionen med de store dyr som søløver, pukkelhvaler, hajer og delfiner der trækker mest når jeg vælger min næste
Selvom det er en dykkerferie, betyder oplevelserne over vand også meget. Er man rejst til den anden side af kloden, bør man også sætte sig ind i den lokale kultur, smage på de lokale retter og tage ud og opleve hvad landet har at byde på over overfladen.
Jeg sætter pris på dykkerfællesskabet, og det vores grupperejse kan, er at vi kan deles om oplevelserne. Hvis vi sammen kan fylde overfladeintervallet med godt humør så bliver rejsen en god oplevelse for alle.
Rejsen kort fortalt
Hvorfor vælge Kingfish
Alle vores rejsemål har vi selv besøgt
Rejser tilpasset jeres ønsker og drømme
Engageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?
Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!
Fri retur ved ombytning af vare


