Halsskov Færgehavn

Halsskov

Lagerstatus: Vælg dato...

299,00 DKK
Halsskov gamle færgehavn er altid et dyk værd - her er masser af spændende ting at se på.

* Påkrævede felter

299,00 DKK

Før 1998 hvor Storebæltsbroen åbnede, benyttede man færger til transport mellem Korsør og Nyborg, og dér, hvor de lagde til i Korsør er det muligt at dykke. Området dækker i alt tre færgelejer. Der er en del gamle ting at kigge på, blandt andet cykler, indkøbsvogne, en gammel campingvogn, rester af skib, dæk og meget andet. Der er også gode muligheder for at se torsk, multe mm.

De tre runde ”tårne” ud i havnen står på en forhøjning, og man kan svømme mellem bjælkerne derude. På selve færgelejet er der mange spændende ting at kigge på. Plateauet på seks meter er af beton, beklædt med store muslingkolonier. Flere steder uden for plateuaet er der sand- og dyngbund.

Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er ca. 0,3 m. Storm mellem NW og NE kan give indtil 1 m højvande og Sydlig storm indtil 0,6 lavvande. Der kan være halvstore bølger i færgelejet hvilket kan skabe dårlig sigt. Betonbunden kan dog afhjælpe dette problem. N-gående strøm med nogen styrke er observeret helt ind i havnen, men generelt beskytter den omkringliggende mole.

Kørselsvejledning, hvis du kører selv.
(Storebælt, Revkrog 55°20,7'N 11°06,5'E)
Følg motorvej E20 mod Odense. Ved frakørsel 43 ved Korsør drejes til venstre ved tredje afkørsel i rundkørslen, fortsæt lige ud til næste rundkørsel, hvor der skal drejes fra til venstre i første afkørsel. Fortsæt ud af Storebæltsvej til Campingpladsen.
OBS! Spørg pænt ved ankomst om der må parkeres og dykkes fra stedet. Ring eventuelt i forvejen på telefonnummer 58383805.

OBS! Såfremt vinden ikke er med os kører vi ned til Boesdal Kalkbrud istedet.

Detaljer:

  • Mødested: Kingfish Dive & Travel
  • 50% rabat for medlemmer af Kingklub på turen. 50% rabat på leje af udstyr.
  • Skal du leje udstyr så kom 30 minutter før.
  • Afstand fra Kingfish: 108 km 70 minutter
  • Max dybde: 10 m
  • Type: Havnedyk
  • Certificeringsniveau: Open Water Diver
  • Årstid: Ved ture fra medium september til april er det et krav at du har en lygte og en fordel at du har erfaring med natdykning (lygte kan tilvælges til højre)
  • Afgang fra Kingfish: kl. 17:00
  • Hvis genopfriskningskursus: Mødetid kl. 15:30 

Kører du i egen bil og transporterer andre dykkere til dykkerstedet betaler Kingfish benzinpenge.

Vent venligst ...

Køb for 500,00 DKK mere for at få fri fragt!

Kig videre i butikken Gå til bestilling
Kig videre i butikken Gå til bestilling
Kingfish.dk anvender cookies. De bruges bl.a. til at håndtere webshoppens indkøbskurv og indsamle statistik til løbende forbedringer af købsoplevelsen. Læs mere om cookies.
Luk