Dykning ved Klintebjerget

Klintebjerget

Lagerstatus: Antal på lager: 0

299,00 DKK

Stranddyk i de flotteste omgivelser.

Klintebjerget er en forholdsvis ny destination for vores populære fyraftensdyk. Vi kører helt ned til den gamle havn efter Klint, og parkerer helt ned til vandet. Dem med god kondition laver en bestigning af Klintebjerget, hvorfra man på stille dage kan se konturene af revet og få et overblik over dykket

Vi har taget den lange køretur for at opleve et meget varieret fiske og plante liv.  Vi går ud med Klintebjerget i ryggen - der er en del mindre rullesten i brændingen, herefter består bunden at sten og sand. Hurtigt når vi 5 m dybde, derefter falder dybde jævnt til omkring 8 m 500 m fra land. Ved kraftig nordlig eller vestlig vind er der ofte stærk strøm. Er det tilfældet skal vi planlægge dykket herefter, da vi dykker omkring en pynt. Der kan være lidt trafik af mindre fiske fartøjer, så en bøje er en god ide.

Området er både smukt under og over vand, så vores grillmaster behøver ikke en gang at gøre sig umage for at få maden til at smage - med den udsigt glider selv de tørreste bøffer ned.

Turen er ret vejrafhængig - hvis det blæser for meget fra den forkerte retning vil vi normalt køre til Boesdal Kalkbrud ved Stevns Klint istedet.

Detaljer:

  • Mødested: Kingfish Dive & Travel.
  • Afstand fra Kingfish: 65 km 90 minutter.
  • Max dybde: 8m.
  • Type: natur / stranddyk.
  • Certificeringsniveau: Open Water Diver.
  • Årstid: Ved ture fra medium september til april er det et krav at du har en lygte og en fordel at du har erfaring med natdykning (lygte kan tilvælges ude til højre)
  • Afgang fra kingfish: kl. 17:00
    - Ved leje af udstyr: Mødetid mindst 30 min før afgang.
    - Hvis genopfriskningskursus: Mødetid kl. 15:30

Kører du i egen bil og transporterer andre dykkere til dykkerstedet betaler Kingfish benzinpenge.

Andre har også købt:

Vent venligst ...

Køb for 500,00 DKK mere for at få fri fragt!

Kig videre i butikken Gå til bestilling
Kig videre i butikken Gå til bestilling
Kingfish.dk anvender cookies. De bruges bl.a. til at håndtere webshoppens indkøbskurv og indsamle statistik til løbende forbedringer af købsoplevelsen. Læs mere om cookies.
Luk