Maldiverne Liveaboard - Grupperejse Apr 2020 - AFLYST!

Flot liveaboard i Maldivernes dykkerparadis. Kom tæt på hajer, mantarokker, smuk natur og stik fødderne i azurblåt hav.

Vi rejser i den bedste sæson for vejr og hajer.

Rejseperiode

18. april 2020

Varighed

9 dage

Kalender

Bedste sæson for hajer og vejr.

Highlights

Lækker liveaboard i fantastisk ørige
21.999,00 DKK

(Inkl. fly)

Jeg er interesseret i Maldiverne Liveaboard - Grupperejse Apr 2020 - AFLYST!

Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.

Du er altid velkommen til at ringe til rejseafdelingen, alle hverdage mellem 10-18, på: 33138383

Tag med på vores grupperejse til Maldiverne og oplev et fortryllet dykkerparadis!

Tag med til Maldiverne som er et sandt tropisk dykker paradis bestående af ca. 1200 koraløer fordelt på 26 atoller. Vi rejser i en af de bedste dykkersæsoner og har hyret den gode liveaboard Emperor Virgo til at give os de bedste oplevelser, når vi dykker ruten som kaldes "Sharktastic".

Dyk på sharktastic ruten og oplev masser af hajer

På denne gruppe dykkerrejse til Maldiverne besøger vi flere forskellige atoller: Sydlige Male Atoll, Sydlige Ari Atoll, Vaavu Atoll og Meemu Atoll. Atollerne byder tilsammen på ruten kendt som "Sharktastic", da du har rigtig god chance for at se mange hajer samlet i stimer.

Få chancen for at møde nogle af havets helt store vidundere - mantarokker og hvalhajer

Ø-riget i det indiske Ocean er et af de bedste steder i verden at møde havets kæmper - de smukke mantarokker og de store yndefulde hvalhajer. På denne dykkerejse til Maldiverne dykker vi bla. på flere rensedestinationer, hvor vi kan finde mantarokker. Vi planlægger også at besøge området omrking den sydlige Ari Atoll, som måske er det bedste sted at se hvalhajer på Maldiverne. Om aftenen vil projektører lyse op bag båden, og ofte tiltrækker det mantarokker der kan finde på at spise i overfladen i lyset fra båden. 

Vi rejser i den gode sæson for vejr, med varmt vand og flest hajer

Vi rejser i den sæson hvor sigtbarheden normalt er fantastisk og hvor revhajerne samles i stimer. Derudover har vi en rigtig god chance for at møde havets helt store giganter - de famøse mantarokker og hvalhajer. Vandtemperaturen ligger gennemsnitligt på 28-29oC og luften er ca. 28-30oC. 

Sådan ser dagsprogrammet ud for drømmerejsen til Maldiverne:

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Maldiverne. Check-ind på båden i Male.
Dag 3 - Dag 8: ca 3 dyk/dag på ruten "Sharktastic" samt fiskeri & BBQ dinner på en paradis ø. Male tur sidste eftermiddag.
Dag 9: Check ud fra båden og hjemrejse. Ankomst Danmark samme aften.

Film fra ruten Sharktastic på Maldiverne i sæsonen:

Har du spørgsmål til grupperejsen til Maldiverne?

Husk at vi hos Kingfish altid står klar til at hjælpe dig. Du er mere end velkommen til at komme forbi vores rejseafdeling i København. Du kan ringe til os på telefon: +45 33 13 83 83 eller send os en mail til: rejser@kingfish.dk

Få masser af enestående dyk

På denne dykkerrejse til Maldiverne har vi 6 dage med 17 dyk i alt, og det er normalt, at vi laver ét natdyk i løbet af ugen (inkl. i de 17 dyk). Derudover kan du fiske med håndliner undervejs fra bagenden af båden, og vi kommer også til at opleve en lækker BBQ dinner på en øde ø en af aftenerne.

Sæson for hajer

På denne årstid strømmer der rent havvand ind fra fra den østlige side af Maldiverne. Det betyder at strømme der løber fra Sumatra, Indonesien til Maldiverne ikke kun byder på krystalklart vand med sigtbarhed på til 40m, men også på mange pelagiske dyr. Dyk i kanalerne ved Meemu og Vaavu for de bedste møder med flokke af hajer.

Meemu & Vaavu Atoll - Sharktastic

Disse to atoller ligger syd for Male atollen og byder på nogle af Maldivernes bedste "Channel dives". Her får du bedste chance for at opleve grå revhajer samles i stimer samt andre pelagiske dyr som ørnerokker, tun og endda en sejlfisk hvis du er rigtig heldig. Begge atoller har også flotte gode overhangs med store flotte blødkoraller. Dertil en rensestation for mantarokker.

Koralrev med masser af liv

Maldivernes koralrev er hjemsted for en stor variation med alt fra et varieret makroliv med gobis, blennies, nøgensnegle og krabber til pigrokker, skildpadder, napoleon fisk, muræner og masser af tropiske fisk. På de ydre rev "Thila'erne" er der ofte møder med ørnerokker, barracudaer og kæmpe stimer jacks og trevallys, og det er også her hvidtippede- og grå revhajer såvel som hammerhajer patruljerer.

Anbefalet erfaring

PADI Advanced certifikat (eller tilsvarende) samt 30 dyk og erfaring med strømdyk anbefales. Der vil være en del dybe dyk og strømdyk på denne rejse. Du skal have dykket indenfor 6 måneder fra rejsens start.

Sejl rundt midt ude i Maldivernes ørige

Vi har hyret den gode liveaboard Emperor Virgo til vores dykkerrejse.

Vi sover, spiser og slapper af ombord på båden. Denne liveaboard byder på den ultimative afslapning på soldækket, hvor du f.eks. kan nyde den skønne udsigt over Det Indiske Ocean i en hængekøje mellem dykkene.

Pris på din dykkertur

Inkluderet:

- Fly: Kastrup – Male t/r
- Dansk rejseleder/dykkerinstruktør
- 8 dage/7 nætters liveaboard
- 6 dages dykning med ialt 17 dyk
- 1 natdyk i løbet af ugen (inkl. i 17 dyk)
- Alle måltider & snacks på liveaboard
- The/kaffe/drikkevand på liveaboard
- BBQ middag på øde ø
- Guidet Male City tur
- Fiskeri i løbet af turen
- Alle transfers
- Nitrox
- Green Tax (6USD/nat/person)
- Maldivisk turistskat GST (12%)
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Evt. tillæg for fly fra Billund/Aalborg
- Forsikringer
- Uspecificerede måltider og drikkevarer
- Leje af dykkerudstyr & evt. 15L tank
- Drikkepenge
- Evt. valg af dagspakke på Hulhule Hotel den sidste dag inden hjemrejse (ca. 55-100 USD)
- Evt. opgradering til kahyt på øvre/mellemste dæk (kr 1.350,-/kr 1.200,- pr person)

Når du har købt din dykkerrejse hos Kingfish Dive & Travel tilbyder Friluftsland (samt North Face stores) dig 10% rabat på de fleste varer. Læs mere om tilbuddet her

Dyk ned under overfladen og oplev alle de fantastiske dyr, Maldiverne har at byde på

Vild dykning - tæt på hajer, mantarokker og hvalhajer

Maldiverne Liveaboard - Kingfish grupperejse Okt 2018

Rejsen kort fortalt

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Snorkling
Hvorfor vælge Kingfish
  • Alle vores rejsemål har vi selv besøgtAlle vores rejsemål har vi selv besøgt
  • Rejser tilpasset jeres ønsker og drømmeRejser tilpasset jeres ønsker og drømme
  • Engageret rådgivning af passionerede dykkereEngageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig. 

Ring op Send email

Spring køen over!

Book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!

Vi fandt andre produkter du måske kan lide!
  1. Palau Liveaboard - Grupperejse - Jan 2022
    31. januar - 11. februar 2022
    35.999,00 DKK
    (inkl. fly)
  2. Fransk Polynesien - Grupperejse - September 2021
    17. september - 4. oktober 2021
    57.999,00 DKK
    (inkl. fly)