Egypten liveaboard - Deep North - Dragefisk Ras Zaatar Egypten liveaboard - Deep North - Koraller Egypten liveaboard - Deep North - Båden Snefro Love Egypten liveaboard - Deep North - Karen Lange Egypten liveaboard - Deep North - Luftfoto Sharm El Sheikh Egypten liveaboard - Deep North - Million Hope vrag Egypten liveaboard - Deep North - dykker og haj Egypten liveaboard - Deep North - Karetteskildpadde Egypten liveaboard - Deep North - Christmas tree worm Egypten liveaboard - Deep North - Million Hope vrag Egypten liveaboard - Deep North - Barracudas og dykker Egypten liveaboard - Deep North - Lille fisk Egypten liveaboard - Deep North - Grouper Egypten liveaboard - Deep North - Blue hole Dahab

Kom med ‘Deep North’ til Rødehavets mere ukendte dykkerperler

De fleste kender til klassikeren ‘Deep South’ i Rødehavet, men på denne liveaboard sejler vi den modsatte vej af alle andre. Vi skal nemlig ‘Deep North’, som byder på nogle af Rødehavets bedste - men også mere ukendte - dykkeroplevelser. Med en liveaboard fra Sharm El Sheikh besøger vi nogle af de bedste klassikere og sejler også langt væk fra mængden af turister og besøger nogle af de nordligere marineparker og vrag, som de fleste glemmer at tage sig tid til at udforske.

Udykkede marineparker med fænomenale koralrev, vragdyk og dybe vægge

Rødehavet er kendt som en af de bedste dykkerdestinationer i verden med over tusindvis af forskellige fisk og næsten 200 typer koraller. På en uges liveaboard op Deep North får du noget af det bedste af Rødehavet - og nogle gange endda uden andre dykkere i nærheden. Vi dykker bl.a. ved de mindre kendte national parker som Nabq og Ras Abu Galum, Ras Mamlah områdets spektakulære koralrev, videre mod Dahabs ‘Blue Hole’ og de flotte rev ved Gabr el Bint. Deep North gemmer på mange sjældne dykkeroplevelser, og et dyk ved et af Rødehavets største vrag, Million Hope, er bestemt én af dem. Her kommer vi tilbage i tiden mens vi udforsker vraget indeni.

Mulighed for hammerhajer i Tiran strædet og verdensklasse dyk ved Ras Mohammed

Jackson Reef er ét af Tirans fire kendte rev, og her vil vi lede efter scalloped hammerhajer, som siges at komme forbi om sommeren. Vi slutter af med verdensklasse dykning ved Ras Mohammed og deres top dykkersites Shark Reef og Yolanda Reef, som er fyldt med grå revhajer, stimer af barracudaer og måske den sjældne, røde anemone.

En liveaboard giver dig dejlig dykning og masser af afslapning

En liveaboard er den mest effektive og afslappende form for dykkerferie man kan forestille sig. Her skal du ikke lave andet end at dykke, spise, slappe af og sove. Besætningen på vores liveaboard både sørger for at du får den bedste ferie du kan forestille dig og at du er klar til at hoppe i vandet på det helt rigtige tidspunkt på det helt rigtige sted.

Dagsprogram for Deep North liveaboard (kan variere ved vejr)

Dag 1: Fly fra Danmark og transfer til båden
Dag 2-7: Vi dykker ved bl.a. Ras Abu Galum (Ras Mamlah), Nabq (Gabr el Bint), Dahab (Blue Hole, Canyon), Tiran
Strædet (Jackson Reef), Million Hope vraget, og Ras Mohammed National Park (Shark; Yolanda Reef). 
Dag 7: Efter et par morgendyk sejler vi mod land. 
Dag 8: Transport til lufthavnen og hjemrejse til Danmark

Liveaboard med mange store dykkeroplevelser

‘Deep North’ byder på noget af Rødehavets mest varierede dykning, og på denne rute vil der være noget for enhver dykkersmag: fænomenale koraller, store stimer fisk, et ukendt vrag, få turister, og en masse unikke dykkeroplevelser.

Her er et udpluk af Deep Norths mange spændende dykkersites:

Dyk ved Ras Mamlahs farverige vægge

Ras Mamlah er et af de nordligste dykkersites i Abu Galum nationalparken godt oppe i Aqaba bugten. Ras Mamlah ligger i en beskyttet bugt med fantastiske, dybe vægge fra både nord og syd. Under dykket vil du opleve store, farverige bord- og viftekoraller samt flotte, bløde koraller med legende fisk i. Hvis du kan lide at tage undervandsbilleder, er disse forhold helt perfekte. Husk at kigge op fra korallerne, for ofte kommer der store stimer af barracudaer og jacks svømmende forbi fra Aqaba Golfen. Syd for Dahab besøger vi også Gabr el Bint, som man kun kan komme til med båd (eller på kamelryg). Her dykker vi med flotte koraller og mange blæksprutter.

Oplev det kendte Blue Hole:

Man behøver kun at nævne ordet ‘Blue Hole’, og så gibber det allerede i de fleste dykkere. - Og med god grund, for ‘Blue Hole’ i Rødehavet er kendt som et top dykkersite i verden. Ud fra Dahabs kyst finder du Blue Hole, som er et ca. 130 meter dybt hul fyldt med mystik og glasklart, blåt vand. 56 meter nede i vandet forbinder en bue Blue Hole med Rødehavet, men vi holder os lidt længere oppe for at holde øje med revhajer og skildpadder. Heroppe kan vi også se de flotte lysstråler, som skyder ned igennem vandet. Blue Hole er kun for erfarne dykkere og kræver Advanced certifikat eller tilsvarende.

Dyk tilbage i tiden på Million Hope vraget:

Med sine 175 meter i længde og 25 meter i bredde, er Million Hope ikke kun et af de største vrag i Rødehavet, men også et af de mest spændende og mystiske. Oprindeligt er Million Hope et Japansk fragtskib, som sank tilbage i 1996 ud fra Sharm El Sheikhs kyst. I dag er Million Hope et flot dyk, hvor du allerede på vej ind i vraget kan spotte utallige farverige nudibranchs på vragets yderside. Vi dykker ind i det massive vrag ved agterstavnen, hvorefter vi udforsker de mange spændende skibsdele, der stadig er tilbage. Indeni står tiden stille, og undervejs møder du mange lion fish, krokodillefisk og rokker, samt utallige bløde koraller, som har koloniseret skibet.

Million Hope ligger kan kun dykkes under de rette omstændigheder, så vi krydser fingre for at vejret er med os!

På jagt efter hammerhajer ved Jackson Reef

I bunden af Aqaba Golfen ligger Tiran Strædet, som især er kendt for dets fire rev: Jackson, Thomas, Gordon og Woodhouse Reef. Alle tilbyder super dykning, men især det nordligste rev, Jackson Reef, er højt på vores liste. Her er nemlig sublim koraldykning, hvor vi bl.a. kan se den sjældne røde anemone, og så er her også god makrodykning. Ude i det blå kan vi spotte en masse ‘big fish’, som tun, barracudaer og jacks. Og hvis vi er heldige, er der også mulighed for at spotte scalloped hammerhajer, som kommer forbi om sommeren ved Jackson Reef.

Slut af med verdensklasse dyk ved Ras Mohammed

20 kilometer fra Sharm El Sheikh op mod sydspidsen af Sinai, finder du nogle af Egyptens top dykkersites i Ras Mohammed National Park. Omringet af koralrev og med strømme fra Suez kanalen og Aqaba Golfen, har Ras Mohammed et fantastisk varieret marineliv fyldt med spektakulære rev, store pelagiske fisk og frodige klippevægge på op til 750 meter! Ras Mohammed er især kendt for de populære Shark Reef og Yolanda Reef, som begge er drift dives.
Ved Shark Reef driver vi forbi alverdens flotte koraller, grå revhajer, gigantiske tun og ikke mindst stimer af barracudaer og snappere. Vi slutter dykket med at se resterne af lasten af Yolanda og en fantastisk koralhave, hvor der tit er både Napoleon fisk, skorpionfisk og mange muræner. Shark og Yolanda revene kommer gentagende gange op på Top 10 over dykkersites i verden, og vi vil besøge dem om sommeren, hvor revene blomstrer i fuld flor. Et perfekt punktum for Deep North!

Dykkerkrav for Deep North

Du skal minimum have PADI Open Water certifikat (eller tilsvarende) og 15 loggede dyk for at deltage på denne dykkerferie. Nogle dykkersteder kan være lidt mere krævende – som f.eks. vraget af Million Hope, Jackson Reef i Tiran og Shark Reef i Ras Mohamed – så vi anbefaler Advanced certifikat, som også vil kunne tages på rejsen. Med Advanced vil du også kunne dykke til 30 meter i stedet for 18 meter i f.eks. Blue Hole. Du skal have dykket indenfor 12mdr. før afrejsedato.

Den præcise rute kan ikke garanteres og er afhængig af vejr og vind.

Nyd din dykkerferie fra lækre liveaboard

På denne dykkerrejse har vi hyret den veldrevne og flotte liveaboard Snefro Love, som står for kvalitet og du kan være sikker på gode guider, god dykning og god mad.

Er du klar til disse fede oplevelser?

Million Hope vraget!

Se de sjove blæksprutter og skønne koraller

Dykning i Shark and Yolanda Reef, Ras Mohammed

Inkluderet:

- Fly: Kastrup - Sharm el Sheikh t/r
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- 8 dage / 7 nætter på liveaboard
- 5½ dage med 3-4 dyk/dag
- Alle måltider på liveaboard
- Sodavand/vand/kaffe/te på liveaboard
- Alle transfers i Egypten
- Mad på fly
- Nitrox
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
- Evt. tillæg for fly fra andre steder end Kastrup
- Miljø/havne/park/fuel surcharge gebyr (ialt 30 Euro - betales til båden)
- Visum til Egypten (ca. 30 Euro - betales lokalt)
- Forsikringer
- Evt. leje af udstyr
- Drikkepenge
- Evt. opgradering (kahyt på øvre/mellemst dæk kr 999,-/person)

Egypten - Deep North - Grupperejse - Juli 2020

DKK 12.999 (inkl. fly)

Tag med på liveaboard til det nordlige Rødehav hvor vi dykker alle de bedste koralrev i flere uopdagede marineparker. Oplev også Blue Hole samt Million Hope - Egyptens 2. største skibsvrag som stadig er meget udykket.

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 18. juli 2020
Varighed 8 dage
Sæson Højsæson for store hajer
Bemærkninger Flotte koralvægge kombineret med store dyr i Rødehavet
Rejseholdet

Kontakt Rejsebureauet

Stine, Mads, Johnny, Michael, Jacob og Rikke sidder klar ved telefonerne mandag-fredag kl. 10-18 og lørdag kl. 10-15 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email