Tekniske vragdyk i Sri Lanka Vragdyk i Sri Lanka Vragdyk i Sri Lanka Vragdyk i Sri Lanka Vragdyk i Sri Lanka Muræne på vrag Vragdyk i Sri Lanka Vragdyk i Sri Lanka Vragdyk i Sri Lanka Vragdyk i Sri Lanka Vragdyk i Sri Lanka Fiskestime i Sri Lanka

Tag med til Sri Lanka i det Indiske Ocean og bliv pioner på nogle af de sjældent dykkede vrag i det Indiske Ocean.

Denne grupperejse er for tek dykkere & rebreather dykkere og handler primært om det mere uudforskede stål. Men hvis du er til koraller og marineliv bliver du glad for at vide, at du ikke helt kommer til at undvære dem. Det Indiske Ocean er nemlig også hjemsted til et rigt undervandsliv med masser af fisk, koraller og ikke mindst hvaler og delfiner.

Vi bor ombord på den lækre luksus liveaboard båd Sri Lanka Aggressor, som vi har hyret hele ugen som er fuldt udstyret til at supportere tekniske- og CCR dykkere. Liveaboarden er reelt et flydende hotel og som del af Aggressor Fleet kan du være sikker på at servicen såvel som maden ombord er intet mindre end fantastisk. Med på liveaboarden har vi to mindre motorbåde, som vi bruger til let at komme i vandet tæt på vragene.

Dagsprogram:
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst Sri Lanka og transfer til vores hyggelige hotel i Colombo.
Dag 3: Transfer til Trincomalee inden vi boarder vores luksus liveaboard midt på eftermiddagen.
Dag 4 - dag 9: Seks dage med fuldt dykkerprogram på de mange fantastiske vrag i området
Dag 10: Vi går fra borde om morgenen, transfer tilbage til Colombo og flyver mod Danmark senere. Mulighed for evt at forlænge rejsen.
Dag 11: Ankomst Danmark.

Med vrag som HMS Hermes hangarskib, HMS Hollyhock og RFA Athelstane er denne tur en vragtur i verdensklasse. Med over 200 vrag, hvoraf 50 er klassificeret som fremragende eller verdensklasse dyk, og HMS Hermes som det første britiske hangarskib nogensinde bygget er dette en vragtur i særklasse. Det 600 fods vrag ligger i en dybde á 56 meter sammen med de 3 støtteskibe på dybden 20-40 meter.

Med rungende ekkoer fra Anden Verdenskrig, er HMS Hermes nok det mest ultimative vrag at dykke i Sri Lanka, og det er måske endda et af de bedste vragdyk på verdensplan. Der siges blot at være omkring 300 dykkere alt i alt, der har besøgt HMS Hermes, hvilket gør det meget lidt besøgt. Der er derfor også kun meget få billeder og video derfra. Der er gode penetrationsmuligheder på vraget, men så snart man bevæger sig ind er man på uudforsket territorium. Der må forventes både silt og mange vragrester inde i vraget, og ingen kender rigtigt vraget indefra.

Derudover dykker vi bla også signaturvrag som feks;

HMS Hollyhock, som ligger på sin styrbords side lige nær et drop off på 42 meters dybde Vraget er ekstremt naturskønt og dækket med storslået fiskeliv. Der er dog ikke penetrationsmuligheder på vraget, men stadig nogle swim throughs er mulige.

RFA Athelstane ligger også på 42 meters dybde er et ideelt vrag til tekniske dykkere. Skibet har et stort område at udforske, og det er derfor tvingende nødvendigt med forlænget bundtid. Agterstavnens store kanon er stadig intakt. Skibet er dog brudt op i agterstavnen muligvis som et resultat af en af de bomber, der faldt jvf de historiske beretninger. Der er ligeledes mulighed for at penetrere Athelstane, dog mest i agterstavnen da stævnen er begyndt at falde sammen. Midtskibs er dog også stadig intakt.

OBS: Langt de fleste af vore dyk kommer til at foregå på HMS Hermes med en maxdybde på 56meter. Det er derfor en fordel hvis du er certificeret til denne dybde (feks PADI Trimix65, IANTD Normoxic Trimix, TDI Trimix el tilsvarende) ellers vil du potentielt gå glip af en del dyk på denne tur !

Vejrforhold:
27 graders vandtemperaturer og en sigtbarhed på ofte 25+ meter. Maj og juni er generelt den bedste periode for disse sites, og er forud for planktongydningen som reducerer sigtbarheden betydelig. Videoen er optaget i september, hvor sigtbarheden er noget ringere, som I kan se. Der kan forekomme stærk strøm, men for erfarne dykkere er dette dog ikke et problem.

OBS: Videoen nedenfor er optaget i september lige efter planktongydningen, hvor sigtbarheden er noget ringere, som I kan se. Vi rejser i Maj, forud for planktongydningen hvor sigtbarheden er på sit ypperste.

Udover fantastisk vragdykning på dybden, byder Sri Lanka på flotte uspolerede sandstrande, vanvittig flot natur og masser af spændende oplevelser.

Landet byder på flere nationalparker, hvor du kan være heldig at se blandt andet leoparder, elefanter, vildsvin, vandbøfler, krokodiller og 492 fuglearter. Vil du have endnu mere smuk natur, er der rig mulighed for at tage på hikingture med utallige vandfald, te-plantager, bjerge og jungle. Er du mere til de kulturelle oplevelser byder Sri Lanka på buddhistiske templer, stupaer og antikke klostre, som er mere end 2000 år gamle. Hvis du alligevel kommer til at savne havet lidt, er der ingen grund til panik. Med Sri Lankas 1300 km strand, kan du altid finde en kridhvid sandstrand, hvor du kan tage en dukkert, surfe og slappe af i vandkanten.

Du har rig mulighed for at forlænge din rejse så du også kan opleve Sri Lanka på land. Kontakt os for mere info.

På denne rejse bor vi ombord på Sri Lanka Aggressor som er en stor "liveaboard" båd som praktisk taget er et flydende hotel med alle de fornødenheder du kan ønske dig. Båden står færdigbygget i september 2016 så vil være splinterny når vi går ombord og er den perfekte base på rejsen til Sri Lanka og alle vragene i verdensklasse.

  • Sri Lanka Aggressor Liveaboard

    Sri Lanka Aggressor Liveaboard

    Sri Lanka Aggressor er en stor luksus liveaboard med masser af plads og gode detaljer. Båden er en del af Aggressor Fleet og servicen såvel som maden ombord er intet mindre end fantastisk.

Inkluderet:

  • Fly Kastrup - Colombo t/r
  • 1 nat på hotel i Colombo
  • 7 nætter på Aggressor Sri Lanka (luksus liveaboard)
  • 6 dage med 2 tec dyk per dag (evt. 3 dyk såfremt profiler tillader det)
  • Alle måltider på liveaboard
  • Drikkevarer på liveaboard
  • Alle transfers på Sri Lanka (Colombo - Trincomalee, ca. 5 timer)
  • Bly & luft
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

 Ikke inkluderet:

  • Ekspeditionsgebyr (kr. 125,- pr. faktura)
  • Fly fra andre steder end Kastrup (vi hjælper gerne med fly fra hele verden)
  • Port & Park fee (ca 150 USD – betales lokalt)
  • Leje af tanke (twin/stage/rebreather/bailout)
  • Gasser & sofnolime
  • Måltider & drikkevarer på hotel i Colombo
  • Visum (skal søges online inden afrejse)
  • Drikkepenge
  • Forsikringer

Forlæng din rejse
Kontakt os såfremt du ønsker at forlænge din rejse på Sri Lanka.

Sri Lanka - Tec & Wreck - Grupperejse Maj 2017

DKK 23.999,00 - UDSOLGT

Tag med til Sri Lanka i det Indiske Ocean og bliv pioner på nogle af de sjældent dykkede vrag i det Indiske Ocean.

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Tek-dykning
Rejsegarantifonden

Download vores rejsebetingelser

Afrejse 4. maj 2017
Varighed 11 dage
Sæson Bedste sæson for god sigtbarhed
Bemærkninger Teknisk vragdykning på nogle af de sjældnest dykkede vrag i verden
Kingfish Dive & Travel Personale

Kontakt rejseafdelingen

Stine, Mads, Johnny og Isabella sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-18 og kan hjælpe dig med alle spørgsmål om sæsoner, destinationer og hvad du kan opleve på din dykkerrejse.

Ring 33 13 83 83 Send os en email

Måske vil du også være interesseret i disse produkt(er)?