Pakkeliste til Dykkerrejsen

1. Maske

• Du skal have en maske der passer. Det lyder helt åbenlyst, men der findes mange forskellige ansigtsformer og hvis masken ikke passer, siver der vand ind og du skal konstant ligge og tømme den. Eneste måde at være sikker på der er at eje din egen. Hvordan finder du så en maske der passer?
• Masken er typisk lavet af silikone hvilket er flexibel. (Undgå masker lavet af gummi. Pvc og silitex) En ofte set metode til at finde en maske der passer er at trykker den mod ansigtet og suge. Da maske skørtet som sagt er flexibelt vil man kunne suge langt de fleste masker fast på ansigtet. Det betyder dog ikke at den passer.
• Resultatet af at have en maske der ikke passer, er at man hurtigt ender der hvor den eneste måde at gøre den tæt er at spænde maskestroppen super stramt. Når man gør det oplever man at den trykker mellem i panden mellem øjnene, presser under næsen eller trækker i kanten af øjnene. Alle tre ikke særligt rare. Har man en maske der passer, vil man også opleve det hvis stoppen sidder for stramt.
• Så hvordan finder jeg en maske en der passer:
• Kig op mod loftet eller himlen
• Læg masken på ansigtet - så tæt på at bare den blidt falde som muligt uden på nogen måde at forcerer det. Ikke hive i siderne af masken, ikke trykker, trække eller andet.
• Snus blidt med næsen, reagerer masken passer den, bliver der suget luft ind fra et eller andet sted passer den ikke.
• Stroppen skal så sidde så løst som muligt så der ikke kommer vand ind, og så den ikke presser. Lidt som en kasket.

2. Snorkel

Rigtigt mange har ikke deres snorkel med på dyk, og tænker man på hvor irriterende det kan være gang på gang at få fat i den i stedet for lavtryksinflatoren, eller oplever den dingler rundt på siden af masken kan man godt forstå at den oftere ligge på land end på masken

• Der er dog mange situationer hvor snorklen er rigtig god at have.
• Hvis der er bølger kan det være en god ide at hvad sin snorkel mens man ligger i overfladen før man starter sit dyk, og når man kommer op igen, evt før man bliver samlet op af en evt båd. Man kan selvfølgelig bruge sin regulator, men er det ikke bedre at bruge sin luft under vand end i overfladen?
• I en evt redningsaktion hvor man skal hjælpe en nødstedt dykker er det vigtigt at man holder øje med hvor de er mens man svømmer frem til dem. Her er det en god ide med snorklen.
• Når man hoppe i vandet fra f.eks. Liveaboard og før man skal op igen kan man snorkle lidt rundt og få det sidste at dykket med før man skal op.

3. Neopren støvler

De fleste scubadykkere bruger støvler og hælremsfinner, det er der flere grunde til

• Del yder de varme-isolation til fødderne, (du kan sagtens bruge en 6 mm støvle til alle typer dykning både koldt og varmt vand)
• De gør at du kan bruge hælremsfinner beregenet til scubadykning
• De beskytter fødderne mod rifter etc. og det er ikek ubehageligt at gå ud på sten etc. iført et fuldt sæt scuba udstyr

4. Finner

Skal du primært scubadykke bør du vælge hælremsfinner, skal du primært snorkle bør du vælge helfodsfinner. Hælremsfinner - som navnet siger: med en rem hen over hælen. fuldfodsfinner er de finner som er en sko i sig selv med finne-bladet monteret på ”skoen”.

• I hælremsfinnen skal man have ovennævnte støvle eller en sko beregnet til at bruges sammen med finner for at stroppen sidder rigtigt. Oftest er det det bedste valg til scuba da de generelt er stivere i bladet, og med en flaske på ryggen skal der flyttes mere vand end hvis man snorkler.
• Snorkling med hælremsfinner kan godt blive en smule anstrengende da støvlerne vil løfte fødderne op mod overfladen og dermed gøre finnerne mindre effektive. Ud over det kan man komme til at larme så meget at man skræmmer fisk væk.
• Scubadykning med fuldfods finner, ofte er finneblade både mindre og blødere og derfor og derfor vil man skulle anstrenge sig mere med helfodsfinner, få et større luftforbrug og under nogen forhold med meget strøm vil man ikke kunne bruge dem effektivt.
• I varmt vand ser man dog flere og flere bruge de lange fridykker-finner også til scubadyk. Her vil man kunne udjævne de ulemper en alm. helfods finne har, men vil så blive udfordret på nye områder hvor man ikke kan lave frockkicks.
• Der findes mange former og design på finneblade, og går man efter manøvredygtighed - hvor man arbejder med mange forskellige finne teknikker - er de flade gummifinner det bedste valg. Vær opmærksom på at bliver de for tunge i vandet kan de trække benene nedad og resulterer i dårligt trim. Der findes mange typer, og flere som er neutrale - eller tæt på - til våddragtsbrug.
• Dykker du tørdragt vil man ofte en lidt stivere med noget tyngde til at holde benene lidt ned.
• Er du kun til standard flutterkicks - de spark hvor benene føres op og ned i vandet a al crawl spark - findes der finner med mere buede blade der er lavet til at samle og projicerer vandet bagud.
  Splitfins anvendes også primæt til flutterkicks, hvor de giver ekstra fremdrift og du sparer både på kræfterne og luften. De har nogen fordele til alm fun diving men er der meget strøm vil de nogen gange blive udfordret

Computer

Computeren er et af de vigtigste stykker personligt dykkerudstyr du kan have.
Det er vigitgt at du kende din computer og hvordan den fungerer, næste efter maske, snorkel, støvler og finner, vil jeg anbefale at du investerer i din egen computer.

• Det holder styr på din nitrogen-belastning, overflade-intervaller, hjælper dig på sikkerhedsstop, om hvornår det er sikkert at flyve m.m.
• De allerfleste har også en log funktion der gør at du har styr på alle de dyk du har foretaget.
• Sikkerhedsmæssigt er det vigtigt at du kender din computer og de evt advarsler den kan komme med så du ikke pludselig får informationer fra den du ikke ved hvad du skal bruge til.
• Da ingen dykkerprofiler er ens, selv indenfor et dyk du har med din makker betyder det at I ikke kan dele computer. Den påvirkning I efter et dyk kommer op med er forskellig, og har betydning for hvordan dit efterfølgende dyk bliver.

BCD

Regulator

Kompas

På de allerfleste dykkerrejser har man guide med, og vigtigheden af at have et kompas kan være svær at få at få øje på. På rejser ude i verden i god sigt er det oftest naturlig navigation man bruger. Væggen på højre side ud, og venstre side hjem eller et strømdyk hvor man “flyver” afsted og gå op når man når en af sine grænser: gas, tid, NDL eller andet.

• Det er som med knive, linecutter og cykelhjelm en rigtig god ide at have med den dag man skal bruge det. bliver du væk fra guiden kan det redde dit liv!
• En del computere har indbygget elektronisk kompas. Husk dog at kalibrerer jævnligt, og vær sikker på at du - før du starter dit dyk - dels har ide om kurser og retninger, og dels sikre at kompasset viser rigtigt. Med analoge kompasser har man ikke den overvejelse

Lygter

Det er altid godt at have en lygte med selv på dyk om dage. Ud over at give dig mulighed for at lyse ind i mørke huler, huller og sprækker for at se hvad der gennem sig derinde, er det også et af de mest effektive kommunikationsredskaber.

• Dykker du natdyk skal du huske at have en backup lygte med hvis din primære lygte skulle fejle.
• Når man dykker om natten skal man huske at meget af det det der kommer frem om natten, kommer frem fordi der er mørkt. Det kan være en god ide - som supplement til ens primære lygte, at have en lygte man kan skrue næsten helt ned for - eller alternativ lægge en hånd ind foran lyset og styre med fingrene hvor meget lys der slipper igennem. Med lidt øvelse vil man opdage en masse som man ikke så før, og øjnene vender sig hurtigt til det svage lys.
• Lygten er også en del af dit sikkerheds udstyr, skulle du blive væk fra gruppen kan lygten være den del af udstyret at du ikke skal vente til næste dag med at blive fundet!

Tank

Man rejser aldrig med en tank, det er noget der er inkluderet i de fleste dykkerpakker. Du skal dog overveje om det er en tank med en DIN eller Int ventil der er på destinationen. Måske skal du medbringe en indsats eller kobling for at det passer til dit regulatorsæt.
På mange destinationer kan du booke en 15 liter tank. Det kan være pengene værd da det både kan forlænge dykket og da der altid er en ekstra sikkerhed ved at have mere luft med på dykket

Våddragt til dykkerrejsen

Udover at beskytte os mod kulde har dragten også den fordel at den kan beskytte os mod skrammer og gopler. Så hav med i dine overvejelser om dragten skal være med lange arme og ben eller korte arme og ben (Shorty)

• Det er meget individuelt hvilken tykkelse dragt du skal tage med, det afhænger af hvor kuldskær du er men der kan dog laves nogle generelle retningslinier. Husk at alle yderpunkter er individuelle og afhænger af aktivitetsniveau, kropstype, komfort niveau
• Nedenstående kan du supplere op med en 2 mm indervest, der er med til at holde din core ekstra varm, hvis du er på grænsen af temperaturgrænserne.
• -2 og op = Tørdragt med varierende inderdragt
• 10-18°C = 7 mm med en 5 mm shorty over i når vi nærmer os 10°.
• 18-24° = 5 mm
• 22-27° = 3 mm
• +27° = shorty eller Rashguard

Hætte

Hætter beskytter mod kulde, men har også den effekt at den sætter hastighed på vandgennemstrømningen ned, hvilket kan nedsætte risikoen for ørebetændelse. Så har du tendenser i den retning kan det være en fordel at huske sin hætte. Skal du i varmt vand er 3 mm rigeligt.

Handsker

Handsker er forbudt i flere lande, da visse dykkere har en tilbøjelighed til at holde fast i koraler etc. hvis de har handsker på. Men ellers kan det selvfølgelig være et must til kolde destinationer og kan beskytte dine hænder på vrag og klippe dyk.

Lommer til din dragt

Mange dragter har ikke lommer, og det kan derfor være en god ide at anskaffe sig et par neopren bukser med lommer til at tage uden på dragten. Er du normalt tørdragtsdykker kan du overføre indholdet af dine lommer hertil, og dermed have DSMB, ekstra maske, wetnotes eller andet samme sted som du plejer.

Dykkertaske, regulatortaske

Har du alt dit eget udstyr, kan investeringen i en dykkertaske også være en god ide. Der er plads til alt greje, den kan holde til saltvand og den gør livet lettere for dig på rejsen.
Dit regulatorsæt skal altid med i håndbagagen, her kan en regulatortaske være en god ide, da den så er ekstra beskyttet mod knubs under rejsen samtidig med at du har styr på dine stumper.

Meshbag og drybag

En meshbag er en net taske hvor du kan samle dit dykkerudstyr i båden / dykker centret. Både så du kan transportere det let rundt og det ikke bliver blandet sammen med 20 lignende sæt. Da den er lavet af net vejer og fylder det ingenting og sand + vand kan dryyse / løbe fra fra så det kan tørre op mellem dyk
En drybag bruger du til telefon, nøgler, mad, t-shirt, camera og andet du ikek vil have bliver vådt på en dykker båd fyldt med vådt udstyr og mulighed for bølgeskvulp. De findes fra 2 til 120 liter alt afhængig af dit behov.

DSMB (opstigingsbøje ) og linehjul

DSMB er et stykke sikkerhedsudstyr alle bør have. Den bør være monteret med et fingerreel eller linehjul. Den kan hjælpe med at holde en præcis dybde ved sikkerhedsstop, markere over for følgebåde - eller anden bådtrafik på overfladen ved f.eks. liveaboards hvor du er og kan - hvis du kommer lidt væk fra gruppen i overfladen - gøre dig synlig på lang afstand. Det er vigtigt at alle dykkere hver har sin egen, og ikke deler i makkerpar i det tilfælde af at men drev væk fra gruppen og gerne vil gøre opmærksom på sig selv.
Lær at bruge den korrekt, test og vedligehold dine færdigheder regelmæssigt

I mange lande er det et krav at have en DSMB

Kniv og Linecutter

De monofilamentliner der bruges ved fiskeri er usynlige i vandet og skulle du komme for skade at hænge fast i sådan en fætter er det vigtigt du har mulighed for at skære dig fri.

• I visse lande det ikke tilladt at have kniv med for ikke friste svage sjæle til bl.a. at prikket il dyrelivet, knække koraller og andet af som souvenir.
• Kniv og linecutter er som en cykelhjelm: noget du bliver glad for den dag du du har brug for den.
• Længden af et knivblad er ikke så afgørende, kun det at den er skarp og kan skære.

Reefhook

Nogen destinationer med meget strøm, er det et krav at man medbringer en reefhook, så man under dykket kan ”ankre” sig op i klipperne og dermed ligge ubesværet i strømmen og iagttage livet.

Badetøj og rashguard

Du skal have noget badetøj på under din dragt, selv om du ikke selv er generet, er der ingen grund til at skræmme de andre gæster når du skifter. En Rashguard er en hurtigtørrende t-shirt ( kort eller lang ærmet ) du kan have på på båden eller når du snorkler uden dragt. Den har ca. faktor 50 og beskytter mod solen uden at blive skyllet af i vandet og skade koralrev etc.

Doubleender, clips etc.

Har du et camera, reefhook, dsmb eller andet du skal have med i vandet, så er husk at medbringe doubleender, retractor, clips eller andet så du har styr på grejet under vand og kan have hænderne fri.