Finner - Dykning

Du finder finner og svømmefødder i vores andre kategorier her



(15 varer)

pr. side
Faldende orden

Finner til dykning

Hos Kingfish finder du et stort udvalg af finner og svømmefinner til dykning. Vi har en bred vifte af forskellige modeller, da der kan være stor forskel på, hvilke finner der passer til netop dig og din dykning. Som udgangspunkt er det første du skal tage stilling til, om du leder efter et par finner til våddragtsdykning eller tørdragtsdykning. Hvad forskellen er på de to finnetyper, kommer vi ind på senere.
Er det våddragtsfinner du har brug for, skal du finne ud af om det er en hælrems-finne eller en fuldfodsfinne du har brug for. Til sidst kan det være nødvendigt at tage stilling til, om du vil have split-finner eller finner uden split.

Lad os prøve at dykke ned i forskellen på de forskellige finner. Forhåbentlig bliver du klogere på dit valg. Ellers er du altid mere end velkommen til at kontakte os på telefon: 33138383 eller skrive en mail til: [email protected]. Du kan selvfølgelig også skrive til os på chatten eller booke en personlig rådgiver, der enten ringer dig op eller står klar i butikken, når du har booket din personlige rådgiver.

Kingtips - Se videoen her og bliv klogere på finner til dykning

Hvilke finner skal jeg vælge til dykning med våddragt?

De fleste af os har nok startet vores dykkerkarriere i en våddragt. Nogle af os er fortsat med at dykke i våddragten, nogle af os dykker i begge dele og nogle sværger til tørdragten. Det er meget forskelligt, men det vigtigste er at du har valgt det rigtige for dig.
Dykker du som mig i våddragt, skal du tage et kig på vores våddragtsfinner. Det kunne være de populære Hollis F2 finner eller Atomics Bladefinner eller Hælrems Splitfinner. Fælles for finnerne er, at de for det første vejer væsentligt mindre end finnerne til tørdragtsdykning og for det andet, alle tre er hælrems-finner.

Grunden til at de ikke behøver at være lige så tunge som finnerne til tørdragtsdykning er, at du har mindre luft og opdrift i dine ben, når du dykker i en våddragt. De tunge finner til tørdragtsdykning, modvirker altså noget af den opdrift man får, når man dykker i en tørdragt.

Hælrems-finner er en nødvendighed, når du har neoprenstøvler på. Du kan ikke få en neoprenstøvle ned i dine fuldfodsfinner, så derfor har man udviklet en hælrems-finne, hvor det kun er halvdelen af foden, der er i en egentlig fodlomme. Resten af foden/neoprenstøvlen, bliver holdt fast med hælrems-spændet.

Hvilke finner skal jeg vælge til dykning i tørdragt?

Vi har allerede været lidt inde på det nu, men finner til dig der dykker i tørdragt, skal for det første veje mere, end finner til våddragtsdykning, snorkling og fridykning. Hvorfor skal de så det, tænker du måske?

Det er der heldigvis en god forklaring på. Din tørdragt fungerer som et luftkammer under vand. Luft er med til at skabe opdrift og en del af den luft du har i din tørdragt, fiser ned til dine fødder. For at få afbalanceret dine fødder, kan et par tunge finner, være med til at justere på opdriften omkring fødderne.
Dykker finner til tørdragt, kommer kun i modeller med hælrem, fordi man ikke dykker i tørdragt, uden også at have et par varme støvler på. Derfor giver det simpelthen ikke mening, at producere finner til dykning med tørdragt i en udgave med fodlommer.

Vi anbefaler at du enten tager et kig på Hollis F1 gummifinner Yellow Tip eller Hollis F1 finnerne. Synes du at de bliver lidt for tunge, kan du også få dem i en light udgave, der hedder Hollis F1 LT (light).

Light udgaven kommer faktisk også i 3 flotte farver, så hvis du godt kan lide at dit udstyr ikke kun er sort i sort, kan du her vælge at juice dit dykkerudstyr op med lidt farve. Ligeledes kan Yellow Tip finnerne også være med til at gøre dig lettere synlig for din buddy. Altså ved at skille sig lidt ud fra mængden.

Finner med hælrem til dykning

Hælrems-finner til dykning, er som tidligere nævnt, finner der passer til et par neoprenstøvler eller tørdragtsstøvler. Tager du til varmere himmelstrøg for at dykke, eksempelvis Shagra, kan vandet være varmt nok til at dykke i bare fødder og her vil et par fuldfodsfinner med hele fodlommer, være et rigtig godt valg.
Så med som så meget andet dykkerudstyr, kan det også her være relevant med mere end ét sæt finner. Et sæt koldt-vands finner og et sæt varmt-vands finner.

Finner med fodlommer

Som vi lige har været inde på, er fuldfodsfinner med hele fodlommer, bedst til dykning i tropiske lande, hvor vandet er varmt nok til, ikke at have neoprenstøvler på. Ellers plejer vi som regel at sælge fudlfodsfinner til snorkelferien, undervandsjægere eller fridykker.
Undervandsjægere og fridykkere har brug for lange finneblade og dermed en fodlomme, der sidder godt fast på foden, da man som fridykker og undervandsjæger, kan have brug for at ligge flere kræfter i hvert finneslag. Men det er en helt anden historie.

Hvorfor skal man vælge splitfinner?

At svømme med finner kan være anstrengende for mange, især hvis man ikke er vant til det. Derfor er det vigtigt, som det første, at man finder sig et par, der passer ordentligt. Jo mindre energi du skal bruge i fødderne, jo mindre er sandsynligheden for at få kramper og muskeltræthed. Hvis man alligevel oplever problemer med krampe i enten fødder eller lægmusklerne, kan et par splitfinner måske være en løsning.
Splitfinnerne gør nemlig, at man får reduceret belastningen ved hvert finnespark, uden at man mister kraften og fremdriften fra hver finnespark. Forestil dig, at du tager din hånd ned i et badekar og samler fingrene. Prøv da at træk hånden gennem vandet. Du oplever modstand og kan se at vandet løber uden om hånden. Hvis du gør det samme, men laver et mellemrum mellem de 4 længste fingre, kan du mærke en reel forskel på den modstand du oplever mod din hånd. Princippet er det samme med splitfinner.

Book en rådgiver og få hjælp til det rigtige valg finner til dig og din dykning

Jeg håber du ved at læse denne blog om finner til dykning, er blevet en smule klogere på, hvilket valg du skal tage, når du skal købe nye finner.
Hvis du stadig sidder og er i tvivl, ikke har fået svar på dine spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar på telefonen, mailen og chatten i vores åbningstider. Derudover kan du også booke en personlig rådgiver, enten over telefonen i butikken. Så er du sikker på, at der står ind klar til dig i butikken og kan hjælpe dig med at vælge de perfekte finner til dig.

Hvad leder du efter?