Vandtætte tasker & Drybags



(15 varer)

pr. side
Faldende orden

Vandtæt taske og Drybags

Der findes næsten intet værre end vådt tøj, en våd madpakke eller en mobil der har fået fugt i en utæt taske. Heldigvis er der en ret let måde at undgå uønsket fugt og vand. Med en vandtæt taske eller en drybag, kan du forhindre fugt og vand, i at trænge ind til dit tørre tøj, madpakken eller dit dyre kameraudstyr.
Hos Kingfish finder du et stort udvalg af vandtætte tasker, vandtætte rygsække, drybags og vandtætte tasker til SUP, havsvømning, en tur på stranden, i kajakken osv. Afhængigt af dit behov, kan du også finde et godt udvalg af vandtætte tasker i forskellige størrelser, så du ikke skal bære på mere end højst nødvendigt.

Vandtætte tasker til enhver form for vandsport

Vi ved alle, at vejret i Danmark kan være uforudsigeligt og omskifteligt. Selvom vejrudsigten siger sol og tørt, ved vi godt, at det ikke nødvendigvis altid er sandheden. Os der elsker naturen og havet, har efterhånden erfaret, at det kan være en rigtig god ide at være forberedt på lidt af hvert. Derfor har vi I Kingfish altid en vandtæt taske med os, når vi begiver os ud på nye eventyr, hvad end det er for at dykke, undervandsjage, tage en tur på paddleboardet, you name it.

Kingfish anbefaler altid at have en vandtæt taske eller drybags med sig

Derfor anbefaler vi selvfølgelig også vores kunder til at pakke deres tørre tøj, madpakken, mobilen og kameraet i en vandtæt taske, rygsæk eller en vandtæt pose, der holder eventuel regn ude.
Uanset hvilken form for vandsport eller anden sport på land, har vi med garanti en vandtæt taske eller drybag, der passer til dig og dine behov.

Fordelene ved en vandtæt rygsæk

Den vandtætte rygsæk er særlig praktisk til dig, der også skal være fysisk aktiv over land. Vi kender alle drybaggen med en enkelt strop, der krydser over brystkassen. Det kan være et udmærket valg, men skal du fx gå længere strækninger, kan det være rart at have en vandtæt rygsæk med to stropper, der sidder mere komfortabelt på ryggen. Den vandtætte rygsæk giver en bedre støtte til din ryg og skuldre, der samtidig også sidder bedre til på kroppen, og altså ikke hopper så let rundt når du går.

Den rummelige vandtætte taske – Vandtæt Duffelbag med masser af plads til grej

Er du en af dem (ligesom de fleste af os i Kingfish) der ikke kan finde ud af at pakke let? Som dykker og undervandsjager, er der tit rigtig meget udstyr der skal pakkes. Selvfølgelig kan det meste af det tåle vand, men det kan være ret røv at alt udstyret er blevet vådt, inden man er kommet i vandet.
En vandtæt taske i form af en duffelbag er ofte en del mere rummelige end en vandtæt rygsæk eller drybag. En vandtæt duffelbag holder alt dit udstyr, tøj, mobil osv. tørt på hele turen. Vores populære Fourth Element Expedition taske, er en vandtæt taske / duffelbag, der er ideel til alle former for outdoor rejser.

En lille personlig historie om min vandtætte taske fra Fourth Element

I januar var jeg en tur i Norge på vores spækhugger ekspeditionstur, hvor jeg havde pakket alt mit grej, tøj, kameraudstyr osv. i den største Fourth Element Expedition taske, og den levede helt igennem op til mine forventninger. Vi boede på en liveaboard båd i en uge, og på intet tidspunkt blev mit udstyr vådt eller udsat for fugt, samtidig med at jeg havde plads til at pakke stort set alt i den vandtætte taske / duffelbag fra Fourt Element.

Vandtæt taske / vandtæt cover opbevaring til mobil

Når vi er afsted på dykkerture, undervandsjagt ture eller en søndag på paddleboardet, sker det ofte, at man føler en trang til at tage et par billeder. Det betyder også, at vi gerne vil have vores mobil eller kamera med på tur. For at undgå en ødelagt eller mistet mobil, kan det derfor være en rigtig god ide at opbevare sin mobil i en vandtæt taske eller i et vandtæt cover til mobilen.
Der er også en vis form for sikkerhed i at have sin mobiltelefon med på tur. Skulle man få brug for hjælp på vandet, er det en fordel at have hurtig og let adgang til sin mobil.

Derfor anbefaler vi så vidt muligt at købe et vandtæt cover eller en vandtæt taske til mobilen, så du har mulighed for at medbringe den på turen. Hvad end den skal hæftes fast på flåden når du undervandsjager, eller medbringes i et vandtæt cover på kroppen, når du er ude på dit paddleboard.

Hvad leder du efter?