Dykkerkompas

Dykkerkompas
Havet er uendeligt stort. Som dykker kan du derfor hurtigt komme til at miste orienteringen ved dykkerstedet. Med et dykkerkompas kan du bevare orienteringen, der hvor du dykker, og nemmere finde tilbage til dit udgangspunkt. Hos Kingfish kan du vælge et dykkerkompas i den bedste kvalitet. Vi har blandt andet kompasser til teknisk dykning fra Suunto og Oceanic, der af de fleste dykkere regnes som nogle af de førende leverandører inden for netop dette marked.
Sådan vælger du det rette dykkerkompas
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilket dykker kompas du vælger. Det skal nemlig være i en ordentlig kvalitet og passe til, hvordan du dykker, hvad end det er rekreativ eller teknisk dykning. Derfor anbefaler vi, at du tager højde for følgende overvejelser, inden du vælger dit nye dykkerkompas:
Hældningsgrad
Når du dykker rundt under vandet, er det langt fra altid, at du er vandret positioneret. Derfor er det vigtigt at vælge et dykkerkompas med en god hældningsgrad, så du undgår situationer, hvor du ikke længere kan bruge dit kompas til at orientere dig om kursen. Blandt vores udvalg kan du blandt andet finde et kompas, der viser dig kursen ved hældninger op til hele 30 grader.
Brugervenlighed
Når du dykker i dybere og koldere vand, har du som regel også handsker på. I forhold til kompasset bør du derfor vælge et dykkerkompas, der har en drejekrans, som er nemt at benytte selv med tykke handsker på.
Derudover er det naturligvis essentielt, at det er nemt for dig at aflæse retningsindikationerne på kompasset. Det kan du sikre ved for eksempel at vælge et kompas til dykning med selvlysende kompasrose. Så kan du også bevare kursen ved både dybe dyk og natdyk.
Bungee mount eller ej?
Mange tekniske dykkere eller folk, der skifter mellem flere dragter, foretrækker et kompas med bungee mount. Denne udgave har flere stropper, så hvis én af dem går i stykker, er det mindre problematisk end ved andre alternativer. Samtidig gør det elastiske materiale, at remmen sidder behageligt stramt uanset dybde og kompression i dragten.
Andre typer af dykkerkompasser sidder på armen ved hjælp af en fastspændt rem meget lige almindelige armbåndsure. Det handler blot om at finde den variant, der passer dig bedst.
Find et førende dykkerkompas for dig hos Kingfish
Hos Kingfish går vi op i at kunne præsentere dig for det bedste af det bedste dykkerudstyr og hardware. Det handler nemlig om din sikkerhed og komfort under vandet. Derfor har vi naturligvis også samlet nogle af de bedste dykkerkompasser på markedet, der passer til både rekreative og tekniske dykkere.
Vi har desuden dykkercomputere med indbygget kompas, hvis du foretrækker en flere-i-én hardwareløsning. Uanset hvilket dykkersetup, du hælder til, kan du finde det rette dykkerudstyr i førende kvalitet hos Kingfish. Bestil online i dag, eller besøg os i butikken. Vores dykkereksperter er altid klar til at hjælpe dig til at få den bedste dykkeroplevelse.