Information om Corona - Kingfish forholdsregler

Sidst opdateret den 15. april 2020 kl. 16:15

Kære kunde

Vi vil som ansvarlig virksomhed støtte op om at komme bedst muligt ud af krisen. I Kingfish tager vi derfor vores forholdsregler i en tid, hvor vi alle skal tage ansvar og passe på hinanden. I det følgende kan du læse om, hvordan vores forholdsregler har betydning for dig som kunde i Kingfish.

Vi følger med i udviklingen og vurderer løbende situationen

Vi følger med i udviklingen og vurderer løbende situationen i forhold til de anbefalinger og råd, sundhedsstyrelsen og staten kommer med. Det er klart, at vi tager situationen meget seriøst og selvfølgelig ikke ønsker at bidrage til smittespredningen og et fælles kollaps af sundhedsvæsenet.

Rejsebureau

Alle rejser er annullerede til og med 10. maj 2020

Nyeste udmelding fra Udenrigsministeriet den 6. paril 2020 er:

"Udenrigsministeriet har i flere uger frarådet alle ikke-nødvendige rejser til hele verden som følge af covid-19-pandemien. Den globale rejsevejledning forlænges nu frem til og med den 10. maj"

Annuller eller ombook din rejse, loven gælder stadig

 Vi kan stadig med ro i sindet sige, at når du har købt en pakkerejse hos et dansk rejsebureau som kingfish, kan du være tryg ved at du får din rejse refunderet eller ombooket til et senere tidspunkt. Hvis din afrejse er indenfor 14 dage og til lande hvor myndighederne fraråder mod ikke-nødvendige rejser til, i dette tilfælde, rejser til og med 10. maj 2020, er du dækket.

Du er som kunde hos Kingfish altid dækket af loven og pakkerejser. 

Hjælpepakke til rejsebranchen er vedtaget den 27. marts 2020

Tidligere i krisen opfordrede Dansk Rejsebureau Forening alle danske rejsebureauer til at ”indstiller refundering af aflyste rejser” og nu har staten vedtaget en hjælpepakke til rejsebranchen på 1,5 mia. til at håndtere de annullerede rejser fra 13. marts - 13. april. Vi er derfor i gang med at behandle alle de berørte rejser i nævnte periode ved at benytte os af den vedtagne hjælpepakke.

Rejsegarantifonden hjælper med tilbagebetalingen, men kan ikke på nuværende tidspunkt sige, præcis hvornår tilbagebetaling vil finde sted, men de vil gøre alt, hvad de kan, for at det kommer til at gå så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi har fuld fokus på dig

Vi har allerede været i kontakt med alle jer der er berørte af denne situation og skulle have rejst inden for perioden til og med den 10. maj. Hvis der er en enkelt derude som vi ikke har overset, så kontakt os endelig på rejser@kingfish.dk og vi vil svare, så hurtigt så muligt.

Vi beklager og håber samtidig på forståelse for denne krise-situation, som ingen kunne have forudset, men som vi behandler dag for dag.

Dyrene, koralrevene og oplevelserne er der stadig og vi i Kingfish står klar til at opfylde alle dine drømme om eventyr, når alt dette er ovre.

Butikken

Kingfish er åben, men med særlige forholdsregler

Butikken og rejsebureauet holder åbent og telefoner samt mails vil blive besvaret. Vi sætter ekstra håndsprit rundt i butikken, og vi opfordrer til god håndhygiejne og almindelig sund fornuft. Ingen kropskontakt, kram eller håndtryk. Der vil være noget af vores udstyr, man ikke kan prøve i butikken. Vi opfordrer til, at du i stedet gør brug af Kingfish’ 90 dages returret, hvis du gerne vil handle udstyr hos os, du ikke kan prøve i butikken.

Kurser & Udstyr

Kurser og udlejning af udstyr og andre arrangementer er sat i bero, men genåbner d. 1 juni. 2020

Vi aflyser alle kurser og udlejning ind til 1. juni. Du har fuld returret og får dine penge tilbage, hvis du skal på kursus i perioden ind til. Vi tager forbehold for, at der kan gå et par ekstra dage end normalt, før du får dine penge retur. Der er også mulighed for, at vi kan ombooke dit kursus til en anden dato, så du stadig har mulighed for at bygge videre på din dykkerkarriere. Vi starter op igen den 1. juni 2020 (Undervandsjagtkurser er de eneste vi dog mener at kunne afholde forsvarligt)

Webshoppen

Webshoppen er åben, så få bragt til døren

Vores webshop er en optimal løsning for dig at handle på, uden at komme i kontakt med andre. Vi sender ordrer ud som normalt, men tager forbehold for ændringer hos vores fragtleverandør. Vi har 90 dages returret. 

Vi opdaterer løbende og tager forbehold for ændringer 

Først og fremmest er det vigtigt, at vi står sammen og løfter opgaven i flok, så vi kan komme igennem krisen - både som enkeltpersoner og som samfund. Vi behandler derfor situationen med stor alvor. Vi tager forbehold for ændringer i vores nuværende udmelding, og vi vil løbende komme med relevante opdateringer til vores kunder. Tjek eventuelt opdateringsdatoen øverst på siden. Tak for din forståelse.

Q&A Ofte stillede Spørgsmål

Rejsebureau:

Hvis jeg har bestilt en rejse til et land, Udenrigsministeriet ikke anbefaler, at man rejser til, hvad gør jeg så?

Annuller eller ombook din rejse, loven gælder stadig.


Vi kan stadig med ro i sindet sige at når du har købt en pakkerejse hos et dansk rejsebureau som Kingfish, kan du være tryg ved at du får din rejse refunderet eller ombooket til et senere tidspunkt. Hvis din afrejse er indenfor 14 dage og til lande hvor myndighederne fraråder mod ikke-nødvendige rejser til, i dette tilfælde, rejser til og med 10. maj 2020, er du dækket.

Du er som kunde hos Kingfish altid dækket af Lov om pakkerejser.

Læs mere ovenfor under Rejsebureau og Hjælpepakken fra regeringen.

Rejsebureau:
Har jeg stadig mulighed for at ombooke min rejse til et senere tidspunkt?


Ja du mister ikke nogen penge og kan ombooke din rejse til en gang ude i fremtiden

Rejsebureau:Kan jeg komme i kontakt med jer og tale om min allerede købte rejse?


Ja vi har bemanding på telefonen 33 13 83 83 og på mail rejser@kingfish.dk, men vi beder om tålmodighed da vi er bliver nødsaget til at sende en del medarbejdere hjem med statens hjælpelønpakke. Derfor er der pt heller ingen bemanding i Rejsebureauet, men butikken er åben.

Kurser:
Hvad gør jeg, hvis jeg er i gang med et kursus eller skal starte på et kursus snart?

Kurser der er i gang eller starter indenfor de næste 14 dage aflyses. Du kan vælge at få alle pengene refunderet eller blive ombooket til en anden dato, så du har mulighed for at gennemføre dit dykkerkursus på et senere tidspunkt. 

Du kan her finde alle vores fremtidige dykkerkurser, hvis din drøm om at dykke stadig er intakt. Vi vil anbefale at tjekke vores kalender ud her.

Kurser:
Hvornår kan jeg forvente at starte på mit kursus?

Vi følger løbende med i udviklingen, men det er klart at vores eget og alle vores kursisters helbred kommer i første række. Kurserne vil derfor først blive genoptaget, når vi vurderer, at det er sikkert og uden risiko. Vurderingen sker ud fra Sundhedsstyrelsen og Statens anbefalinger.

Udstyrsudlejning:
Hvornår kan jeg leje udstyr til dykning og UV-jagt hos Kingfish igen?

Vi følger nøje med i udviklingen af corona-pandemien, men kan af gode grunde ikke vide, hvordan situationen ser ud i morgen eller om to uger. Udlejning af vores udstyr vil blive åbnet, så snart vi vurderer, at det er forsvarligt igen. Den vurdering bliver taget på baggrund af Sundhedsstyrelsens og statens anbefalinger.

Smitte:
Skal jeg være nervøs, hvis jeg inden for de sidste 14 dage har lejet udstyr eller brugt skoleudstyr hos Kingfish?

Som udgangspunkt skal du ikke være bekymret, hvis du har lånt udstyr eller brugt vores skoleudstyr de sidste 14 dage. Vi er ikke bekendt med tilfælde af corona-smittede kursister, og sundhedsstyrelsen mener derfor ikke, at der er nogen grund til bekymring. Hvis noget skulle ændre sig, vil vi selvfølgelig opdatere på siden her.