Badesko Børn

Badesko til børn
Hos Kingfish finder du et godt og nøje udvalgt sortiment af badesko og strandsko til både børn, til en pris hvor alle kan være med. Alle vores badesko er velegnet til at bade i, men kan med fordel benyttes til de hyggelige paddleboard ture. Vi har badesko på lageret hele året, så hvad end I planlægger ferie i børnenes skoleferie eller rejser i ydersæsonerne, kan vi hjælpe dig med det rigtige valg af badesko til jeres behov.
Badesko til børn – Særligt udvalgte badesko der beskytter dine børn fødder
Vi har udvalgt en række badesko, der med sikkerhed kan sørge for at passe på hele familiens små guldklumper og deres fødder. Kvalitet er vigtig for os og vi har derfor kun badesko på lager, der både har en stærk og solid sål, da det er den der beskytter din families fødder fra eksempelvis søpindsvin og en slidstærk neopren, der kan holde til mere end 3 ugers salt, sol og varme, samt en god mesh, der leder vandet ud af badeskoen.
Vi kan 100% stå inde for de badesko vi har på lager og vil til hver en tid, anbefale at man tager et par ordentlige badesko med på badeferien sydpå.
Kroatien og Grækenland er særligt kendt for at være et land, men masser af søpindsvin langs strandende og jeg kan af egen personlig erfaring sige, at det bestemt ikke er rart at træde på sådan et dyr. Et par badesko med en god og tyk gummisål, vil uden problemer kunne holde piggene væk fra dit barns fodsål, så badeferien ikke bliver ødelagt.
Med det nøje udvalg af badesko til børn, har vi gjort det nemt for dig at vælge den perfekte badesko der passer til netop dit barn.
Badesko til børn - Valg af størrelse
En rigtig god tommelfingerregel er, at du skal vælge en badesko til dit barn, der faktisk er et lille nummer for små. Bruger dit barn normalt en størrelse 36, kan det være en god ide at vælge et par badesko i størrelse 35. Hvorfor så det? tænker du sikkert. Badesko har en tendens til at modarbejde dig lidt i vandet. Du kan mærke en smule modstand når du går i vandet med en badesko, og for at komme det til livs, er det vigtigt at din badesko sidder rigtig godt til på din fod. Dine tæer må derfor godt gå helt ud til spidsen af badeskoen, når du prøver den tør på land. Badeskoen vil føles som den rigtige størrelse, så snart du rammer vandet, da vandet på en eller anden måde, er med til at udvide badeskoen, når den kommer i vandet.
På langt de fleste badesko, sidder der en elastik du kan spænde ind omkring anklen, for at sørge for at din badesko er sluttet ordentligt til.
Hold dit barns badesko vedlige
Hvis du gerne vil passe lidt bedre på dit barns badesko, vil et godt råd være at skylle badeskoene i ferskvand efter brug. Salt, sol, varme og sand er hårdt for neoprenen i badeskoene og vil med tiden tære så meget på dem, at neoprenen stille og roligt bliver svag og mister fleksibiliteten.
Det kan også være en ide at opbevare dem i skygge når du ikke bruger dem, for at undgå at de mister farven eller bliver afbleget af solens stråler.
Beskyt dit barns fødder mod den giftige fjæsing med et par badesko
Om sommeren, når vandet får en bestemt temperatur, trækker den giftige Fjæsing ind på lavere vand, langs de nordsjællandske strande. Fjæsingen er en fisk der kan blive op til 50cm lang og er en pigfinnefisk med en lang finne på bagkroppen. De lange finner har giftpigge, der kan være noget så ubehagelig at træde på. Fjæsingen har nogle karakteristiske pletter og striber langs kroppen i gul/brune nuancer, men er generel svær at få øje på, når du er ude og bade. Derfor er det en rigtig god ide for hele familien, at iklæde sig et par badesko, hvis I skal på stranden og bade.
En våddragt beskytter dit barns krop, ligesom badesko beskytter dit barns fødder
En våddragt kan være en rigtig god ide at vælge til snorkling, især for børn, der kan have svært ved at mærke efter, om de er blevet kolde. Våddragten er med til at give dit barn varme og ekstra komfort i vandet, der gør at dit barn kan blive længere i vandet uden at fryse og blive kold. Derudover beskytter våddragten fx også mod ubehagelige brandmænd.
En våddragt til dit snorkelsæt er særligt anbefalet, hvis I også drømmer om at komme ud og udforske de danske farvande og snorkle langs de danske strande. Selvom temperaturen måske siger 25 grader over vand, har vandet i Danmark stadig en temperatur, der gør at du vil få stor glæde af en våddragt, hvis du snorkler i længere tid af gangen.
Vores nye Subzero våddragter til børn i 3mm, er en klar anbefaling herfra.
Book en rådgiver og få hjælp til det rigtige valg af badesko til børn
Jeg håber du ved at læse denne blog om badesko til børn, er blevet en smule klogere på, hvilket valg du skal tage, når du skal købe badesko til børnene i familien. Leder du efter badesko til de voksne, kan du klikke her og se alle vores badesko.
Hvis du stadig sidder og er i tvivl og ikke har fået svar på alle dine spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar på telefonen, mailen og chatten i vores åbningstider.
Derudover kan du også booke en personlig rådgiver, enten over telefonen i butikken. Så er du sikker på, at der står ind klar til dig i butikken og kan hjælpe dig med at vælge det perfekte snorkelsæt.