Full Face Snorkelmaske

Full Face snorkelmasker
Snorkling er en fantastisk måde at opleve havet og livet under overfladen på. Snorkling er for alle, store som små. Selv dem der ikke er helt trygge ved det med at trække vejret under overfladen, findes der en løsning til, nemlig en full face snorkelmaske.
Dermed ikke sagt, at full face snorkelmasker kun er for dem, der ikke føler sig helt trygge ved havet. En snorkelmaske der dækker hele ansigtet, har en række fordele, alle der snorkler kan få glæde af. Både dig der er en garvet snorkler og dig der har mindre erfaring.
Hvorfor skal man vælge en full face snorkelmaske?
Som jeg allerede har været lidt inde på, er den helt store forskel på en almindelinde dykkermaske og full face snorkelmaske, at snorkelmasken dækker hele ansigtet, hvor en dykkermaske kun dækker området omkring dine øjne og næse. Men hvorfor skal du vælge en snorkelmaske frem for en almindelig dykkermaske? Det skal du heller ikke altid, for der er både fordele og ulemper, du skal tage højde for når du vælger en maske til snorkling.
- 180 graders udsyn: Vores Ocean Reef full face snorkelmasker har et kurvet design, der gør det muligt at få et 180 graders udsyn. Lidt ligesom et panorama udsyn, der gør det muligt for dig som snorkler, at få et meget bedre og bredere udsyn.
- Mindre vand i din snorkelmaske: En af de helt store fordele ved en snorkelmaske er, at risikoen for at der fiser vand ind i masken er langt mindre med en snorkelmaske, end med en almindelig dykkermaske. Du kan selvfølgelig også undgå vand i din dykkermaske, hvis du vælger en der passer dit ansigt rigtigt. Du kan klikke her og se en Kingtips video om, hvordan du tester om din dykkermaske passer.
- Træk vejret under vand uden en snorkel: For mange er den helt store hurdel ved snorkling, at man skal trække vejret gennem en snorkel. Det kan både være angstprovokerende og svært for mange. Men med en full face snorkelmaske, slipper man for at trække vejret gennem en snorkel med et mundstykke. Du kan nemlig trække vejret næsten helt normalt, uden at du skal have noget i munden og ånde ind og ud gennem et smalt rør. Snorkelmasken gør det desuden også muligt at trække vejret med næsen, hvilket gør vejrtrækningen mere normal, som var du over vand.
Ulempen ved en full face snorkelmaske
Inden du køber en full face snorkelmaske, skal du være opmærksom på, at du med en snorkelmaske, ikke på samme måde som med en almindelig dykkermaske, kan lave neddyk til mere end 1-2 meter. Det kan du ikke af to årsager. For det første kan du ikke trykudligne med snorkelmaske, så du kan få utrolig ondt i ørene, hvis du dykker ned og ikke kan udligne trykket i ørene. Dernæst bliver luften i snorkelmasken komprimeret.
Men hvis du ikke har et behov for at dykke ned under overfladen, men blot vil observere den fortryllende verden under overfladen, oppe fra overfladen, er en full face snorkelmaske en fantastisk måde at komme tættere på verden under overfladen på.
Vælg den rigtige størrelse full face snorkelmaske
Som med almindelige dykkermasker, er det vigtigt at du også med en full face snorkelmaske, får valgt en i den rigtige størrelse. Hvis snorkelmasken ikke kan sidde tæt til omkring dit ansigt, vil vandet fosset ind i masken og det er bestemt ikke sjovt eller gavnligt for din snorkeloplevelse.
Heldigvis har Ocean Reef gjort det nemt og simpelt at vælge den rigtige størrelse. På størrelsesskemaet nedenunder, kan du se hvordan du skal måle dit ansigt. Find et målebånd frem og mål fra spidsen af din hage og op til toppen af næsevæggen eller lige mellem dine øjne.
- XS – 10 cm
- S/M – 10-11,5 cm
- M/L – 11,5 – 12,5 cm
- L/XL – 12,5 – 14 cm
Full face snorkelmasken gør det muligt at snakke sammen når I snorkler
Som noget helt nyt, har Ocean Reef udviklet et Snorkie Talkie sæt, så du og din snorkel-buddy kan tale sammen, når I er ude og snorkle med jeres full face snorkelmasker. Den nye snorkie talkie, placeres på en valgfri side af snorkelmasken og fordi I ikke har en snorkel i munden, kan I altså frit tale sammen under vandet, med op til 150 meters afstand.
Så hvis du spotter en flot fisk, farverige koraller eller andet og din snorkelbuddy ikke har fået øje på det samme, kan du kalde på ham/hende, uden at forstyrre fisken med armbevægelse i vandet. Hvis I vil øge sikkerheden, kan man med fordel købe en Snorkie Talkie Surface Unit, så I kan have en makker på land, der kan kontakte jer via en walkie talkie.
Book en rådgiver og få hjælp til valg af full face snorkelmaske
Jeg håber du ved at læse denne blog om full face snorkelmasker, er blevet en smule klogere på, hvilket valg du skal tage, når du skal købe en snorkelmaske.
Hvis du stadig sidder og er i tvivl, ikke har fået svar på dine spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar på telefonen, mailen [email protected] og chatten i vores åbningstider.
Derudover kan du også booke en personlig rådgiver, enten over telefonen i butikken. Så er du sikker på, at der står ind klar til dig i butikken og kan hjælpe dig med at vælge den ideelle snorkelmaske til dig.