Undervandsjagt


Udstyr til Undervandsjagt
Vælg mellem kategorierne nedenfor
Skal du med på UV-jagtrejse til Norge i foråret?
Klar til Undervandsjagt? Find inspiration i vores UV-jagt blogs her
Vores UV-jagteksperter har skrevet en masse blogs om undervansjagt. Find et udvalg af dem her.
- Udsolgt
Undervandsjagt - Udstyr til UV-Jagt
Undervandsjagt er en fantastisk måde at komme ud i naturen på. Med Danmarks over 8.000 km kystlinje, er der rig mulighed for at tage på undervandsjagt. Undervandsjagt kræver 12 udstyrsdele og derefter er du good to go. Hos Kingfish vil i med glæde hjælpe dig igennem valg af det rigtige udstyr til uv-jagt, så du får det udstyr med hjem, der passer til dig og dine behov.
Der skal fx. tages stilling til om du skal have en 7 eller 5mm våddragt. Om det skal være en open-cell våddragt til undervandsjagt eller en almindelig neopren våddragt, du kan bruge til flere former for vandsport.
Du skal også tage stilling til valg af finner, om de skal være af plastik eller carbon, hvilken type bøje du ønsker og selvfølgelig hvilken harpun der passer til din undervandsjagt.
Undervandsjagt har fået et ordentligt boost de sidste 3 år
Undervandsjagt er henover Covid-19 perioden, steget gevaldigt i popularitet og flere og flere har fået øjnene op for, hvor fedt undervandsjagt er. Undervandsjagt handler om at komme ud i naturen, koble af fra hverdagens trummerum og blive et med naturen, lige så meget som det handler om at fange sin egen fisk til aftensmaden, på den nok mest bæredygtige måde overhovedet. Undervandsjagt er en sport alle kan være med på. Det kræver noget udstyr, men udover det, kræver det blot, at du er glad for vand og tør kaste dig ud i noget nyt.
Hvilket udstyr til undervandsjagt skal du bruge for at komme i gang?
Det er let og relativt billigt at komme i gang med undervandsjagt. En startpakke til undervandsjagt kan købes for 3300 kr. og indeholder alt du skal bruge til undervandsjagt pånær bly. Regn med at bly koster mellem 500-1000 kr.
En komplet UV-Jagtpakke til undervandsjagt skal indeholde følgende 12 produkter:
- Dykkermaske
- Snorkel
- Våddragt
- Neoprenhandsker
- Neoprensokker
- Finner
- Kniv
- Harpun
- Bøje
- Fishstringer
- Blybælte
- Bly
Udover dit udstyr til undervandsjagt, skal du huske at erhverve dig et fisketegn.
For at gøre det let for dig at vælge det rigtige udstyr, har vi sammensat 4 forskellige startpakker til undervandsjagt, hvor du sparer 20% på alle 4. De starter ved en budget pakke og slutter ved vores elite pakke.
Du kan finde alle vores startpakker her.
Hvilken dykkermaske skal du vælge til undervandsjagt?
Godt, lad os komme i gang med det første udstyrsprodukt til undervandsjagt. Dykkermasken giver måske sig selv, men der er et par ting du skal være opmærksom på, når du vælger dykkermaske til undervandsjagt.
1. Din dykkermaske skal passe dit ansigt. Ikke alle dykkermasker er lige gode til alle, men du kan teste pasformen derhjemme, inden du ligger ude i vandet med fuld udrustning. Placér dykkermasken på dit ansigt og læn hovedet bagud. Skab et vakum ved at lave en indånding med næsen og vip så hovedet fremover, så dykkermasken potentielt kan falde af. Hvis masken bliver siddende, betyder det at den lukker til hele vejen rundt, og dermed har du fundet en dykkermaske der passer. Vær opmærksom på at stroppen ikke skal bruges i testen.
2. En dykkermaske til undervandsjagt skal have en så lille volumen som muligt. Det skal den fordi du skal trykudligne når du laver et neddyk og jo større volumen din maske har, jo mere luft fra dine lunger, skal du bruge for at trykydligne.
3. Vælg en dykkermaske til undervandsjagt med mørkt silikoneskørt. Som UV-Jæger handler det om at skabe ro og koncentration, så du kan fokusere på at finde fisken i sandet eller torsken mellem stenene. Et mørkt silikoneskørt er med til at rette dit fokus på det du skal fokusere på og skaber en form for tunnelsyn for dig.
Vi anbefaler at du tager et kig på følgende dykkermasker til undervandsjagt.
Snorkel til undervandsjagt
Snorklen til din undervandsjagt, er med til at give dig ro til fordybelsen inden du skal lave et større neddyk. Derudover bruger du selvfølgelig snorklen til at lede efter fisk, når du ligger i overfladen. Er du på jagt efter flade, er en snorkel uundværlig. Ligesom med dykkermasken er der også her, et par ting, du skal være opmærksom på, når du vælger snorkel til undervandsjagt.
1. Til undervandsjagt er det en god ide at vælge en så simpel snorkel som muligt. Gerne en snorkel uden bundventil, da du som undervandsjager helst vil være så stille som muligt. En bundventil larmer relativt meget, når du puster vand gennem snorklen, hvorimod en simpel snorkel, vil skyde alt vand ud af røret og op i overfladen af vandet.
2. Det kan være en god ide at vælge en snorkel med en pang farve, så din snorkel er med til at gøre dig mere synlig i overfladen. Jo mere synlig du er, jo større sandsynlighed er der for, at både og kajakker kan få øje på dig.
Bliv klogere på valg af snorkel i videoen herunder
Våddragten er en essentiel del af dit udstyr til undervandsjagt
Dyrker du undervandsjagt i Danmark eller går og drømmer om at komme i gang med uv-jagt, er noget af det første du skal anskaffe dig en våddragt. En våddragt holder dig varm i koldt vand, men jo tykkere en våddragt du vælger, jo længere tid kan du være i vandet.
Vi anbefaler at du vælger en 7mm våddragt, hvis du ønsker at uv-jage hele året, hvor en 5mm våddragt primært er til de varmere sommermåneder. Bliver en 7mm for varm om sommeren, kan du lade være med at tage hætten på hovedet.
Den optimale våddragt til undervandsjagt er en open-cell våddragt. En open-cell våddragt har rå neopren på indersiden af dragten, hvilket betyder at den holder bedre på det vand der kommer ind i våddragten og dermed skaber mindre vandgennemstrømning. Din krop skal dermed bruge mindre energi på at varme vandet i dragten op og den energi kan din krop i stedetfor bruge på at holde dig varm.
Du skal dog være opmærksom på, at du skal bruge et glidemiddel som shampoo eller balsam til at komme i våddragten. Derudover er den mere skrøbelig på indersiden end en normal dragt. Følger du de gode råd til at komme ind og ud af en open-cell våddragt i videoen herunder, er der ingen grund til panik.
Sådan kommer du ind og ud af en open-cell våddragt til undervandsjagt
Ingen undervandsjagt uden en harpun
En harpun er nok dit vigtigste udstyr som undervandsjager. Eller i hvert fald et af dem. For i virkeligheden er en harpun ikke meget værd uden en dykkermaske og omvendt er det lidt svært at jage fisk uden en harpun eller en kniv til at fange fisken med.
Der findes mange forskellige harpuner på markedet, men vigtigst for dig er at finde ud af hvor store ambitioner du har for din undervandsjagt. Er du mest til jagt efter fladfisk og bliver helst på lidt lavere vand, er en mere simpel og billigere harpun rigeligt. Har du ambitoner om at dykke dybt og jage efter torsk på vrag eller lign. vil vi anbefale at du tager et kig på en af vores lidt dyere modeller, der har en række andre fordele, som vil blive attraktivt i takt med at dine færdigheder udvikler sig.
Vores måske bedste harpun er vores Salvimar Hero Harpun eller Salvimar Tomahawk. En rigtig god begynder harpun til en lidt billigere penge kunne være Salvimar Steel 75 eller en Salvimar Voodoo.
Der findes overordnet set, to typer harpuner. Elastik harpuner og tryklufts harpuner. Fordelen ved en tryklufts harpun er, at den har en del mindre rekyl end en elastik harpun og derudover er den en del mere lydløs. Til gengæld kræver det noget mere at holde en tryklufts harpun kørende og du skal regne med at bruge mere tid på service på din tryklufts harpun end på din elastik harpun.