Harpuner & tilbehør



(74 varer)

Side
pr. side
Faldende orden

Harpuner & tilbehør til undervandsjagt

Når du undervandsjæger er et af dine vigtigste redskaber selvfølgelig harpunen. Uden en harpun eller spyd, er det svært at begå sig som undervandsjæger. Der findes mange forskellige harpuner på markedet. Når du vælger din harpun, skal du bla. tage stilling til hvor lang din harpun skal være, hvor stærk den skal være (her er det bla. tykkelsen på bungees der spiller en rolle) om det skal være en trykluftharpun eller en harpun med elastikker. 

Kingtips- Hvor lang en harpun skal man vælge?

Den begyndervenlige harpun

En begyndervenlig harpun er en harpun der er let at sætte op når du ligger i vandet, en harpun med kun én elastik og en harpun der ikke er alt for lang. Vores bedste begynderharpuner er vores Pathos Alma harpun, Salvimar Wild og Salvimar Voodoo harpunen.  

Har du spørgsmål til valg af harpun eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os. Du kan til enhver tid booke en personlig rådgiver i butikken.  

Harpunen til den erfarne undervandsjæger

Jo mere erfaren en undervandsjæger du er, jo større krav vil du formentlig også stille til din harpun. Du vil gerne have en harpun med mere kraft og mere præcision. Det får du bla. ved at vælge en længere harpun. Fordelen ved at vælge en lang harpun er, at du kan spænde elastikkerne mere op. Jo mere du spænder dine elastikker op, jo kraftigere og mere præcist bliver skuddet.

Vores bedste harpuner til den erfarne undervandsjæger er Salvimar Hero harpunen, Salvimar Tomahawk harpunen og Pathos Laser Open Carbon harpunen

Trykluftsharpuner – Dit valg af harpun

Trykluftsharpunen er en harpun der får sin kraft og energi fra den luft du pumper ind i harpunen. En trykluftsharpun skal pumpes 20-40 gange op pr. skud. Fordelen ved en trykluftsharpun er, at den for mange kan opleves lettere at have med sig i vandet. Du slipper liner og snore der kan vikles ind i hinanden under vandet. Dog vælger de fleste, særligt nybegyndere, en harpun med elastikker. Trykluftsharpuner er en harpun med relativ hård skudkraft og det smarte ved en trykluftsharpun er, at du let kan styre kraften i harpunens skud.

Elastikharpuner – Harpunen til alle niveauer

Harpuner med elastik er dem man ser flest af rundt omkring i landet. Der er noget tilfredsstillende ved at ligge i vandet og gøre sin harpun klar med line og bungee. Det kræver lidt mere af en, men det er som om at det bliver en del af jagten. Elastik harpunen er til alle niveauer. Hvad end du er ny undervandsjager eller har masser af erfaring, kan du altid finde en harpun der passer til dit niveau, de fisk du gerne vil fange og den undervandsjagt teknik du benytter. Elastik harpunerne kommer i lange versionen og korte versioner. Jo mere erfaring du har, jo længere en harpun vil du ofte have. Elastik harpuner er som regel billigere end en trykluftsharpun og går oftest også mindre i stykker. En elastik harpun kræver mindre vedligeholdelse og fungerer stort set hver eneste gang. Hos Kingfish har vi et stort og bredt udvalg af kvalitets harpuner fra forskellige mærker. Er du i tvivl om, hvilken harpun der vil være det bedste match til dig, så kom endelig i vores butik og få en snak med en af vores erfarne undervandsjægere.

Guide og vejledning til brug af harpun

Du sætter din harpun fast med en snap clip til din torpedobøje fremfor dig selv. På den måde sikrer du dig, at bøjen følger med dig, men også at du kan slippe fri af harpunen, hvis spyddet sætter sig fast. Husk aldrig at lade og aflade din harpun over vand. Herunder finder du en række nyttige videoer omkring opsætning og brug af harpuner. For flere råd og vejledning om brug af harpun, så tag et af vores UV-jagt kurser, som køres fra april-september.

Undervandsjagt guide: Hvordan sætter jeg min harpun op med line

I videoen herunder, viser Markus dig, hvordan du selv kan sætte din harpun op med line. 

Undervandsjagt guide: Hvordan skifter jeg elastikker på min harpun?

I denne video viser vi dig hvordan du skifter dine gamle og mørne elastikker ud på din harpun. Elastikkerne er dem der giver saft og kraft i din harpun, så det gælder om at holde elastikkerne friske og i topform. Er de blevet for gamle eller mørne, mister de stille og roligt lidt af kraften og du risikerer at de til sidst kan gå hen og springe. Se videoen her og bliv klogere på, hvordan du selv udskifter dine gamle elastikker på din harpun.

Undervandsjagt guide: Skal min harpun sættes op med eller uden linehjul?

I denne video gennemgår vi fordelene ved at bruge et linehjul på din harpun. Vi snakker om hvordan man bruger et linehjul og hvornår det kan være en fordel at bruge et linehjul. Brug af linehjul på din harpun, er oftest relevant hvis du dykker på vrag eller søger efter torsk på større dybder.

Undervandsjagt guide: Hvordan binder jeg dynema wishbone på min harpun?

I denne video viser Markus dig, hvordan du binder dit dynema wishbone på din harpun. Se videoen og bliv klogere på din harpun med en dynema wishbone opsætning.

Læs om lovgivning vedr. harpuner her.

Videoguide: Sæt din harpun op med monofilimant

Videoguide: Sådan lader du din harpun i vandet

Videoguide: Harpun med elelr uden linehjul?

Hvad leder du efter?