UV Jagtrejse til Azorerne 24. okt 2015

UV Jagtrejse til Azorerne 24. okt 2015

Status: Ikke på lager

12.498,75 DKK

Tag med på UV-Jagt rejse til øgruppen Azorerne der ligger midt i Atlanterhavet og byder på noget af Europas bedste undervandsjagt. Vi kan fange fisk lige under overfladen som man kun tør drømme om og du får mulighed for at jage på lavt og dybt vand, i huler, i bølger og i strøm.

Som jagtguide har vi allieret os med Morten Villadsen som er én af Danmarks bedste fridykkere og uv jægere. Udover gode tips og tricks til uv jagt, vil Morten på denne rejse også undervise i fridykning så du har mulighed  for at rykke nogle personlige grænser.

På denne UV jagtrejse til Azorerne har vi base på den mindre vulkan ø Faial hvor der er big game fisk og masser af revfisk. Vi får mulighed for at jage på lavt og dybt vand, i huler, i bølger og i strøm og på en uges tid kan man fange op mod 10 eller flere forskellige arter fisk. F.eks. Barracudaer, Amber Jacks, Bonito tun, Bluefish, Island Grouper, Sorthaler, Papegøjefisk, Aftrækkerfisk, Gully Jacks, Havål og mange flere. Er man meget heldig kan man finde wahoo, tun, marlin og andre af de RIGTIG store trofæ fisk.

Morten Villadsen som jagt guide
Der er en guide med fra Kingfish til at stå for den daglige logistik og derudover har vi Morten Villadsen med som jagtguide. Morten er forfatter til bogen "Hold Vejret" og en af Danmarks bedste fridykkere og uv-jægere og på denne rejse hjælper Morten med at undervandsjagten bliver så god som muligt. Derudover vil alle kunne træne teknik både med hensyn til at undervandsjage og fridykke dybt, længe og sikkert. Undervisningen er gruppeundervisning og der vil også være meget tid hvor man dykker og jager på egen hånd (dog altid i makkerpar).

PROGRAM
Dag 1: Afrejse fra Danmark til Lissabon. Overnatning på lufthavnshotel i Lissabon.

Dag 2: Morgenfly til Azorerne og indkvartering. Første jagt er om eftermiddagen.

Dag 3 - Dag 8: Vi har seks hele dage til uv Jagt rundt om Faial. Områderne og jagtteknikker varierer og vælges fra dag til dag ud fra vind, vejr, ønsker og deltagererfaring. En normal jagtdag vil se sådan ud: Fælles morgenmad kl. 8-9; Jagt kl. 10-13; Frokost kl. 13-14; Evt. mere jagt kl. 14-17; Fælles aftensmad kl. 19-21.
Derudover vil der være to aften sessioner hvor Morten Villadsen underviser i statisk fridykning i vores pool. En af dagene tager vi også op til øens imponerende vulkan krater hvorfra der er en fantastisk udsigt.

Dag 9: Hjemrejse til Danmark.

Undervisning i fridykning
Morten Villadsen er med som jagtguide på denne uv jagt rejse til Azorerne. Han er også én af Danmarks bedste fridykkere og AIDA fridykker instruktør og i løbet af rejsen er der to aften sessioner hvor Morten underviser statisk fridykning - hvordan du bliver bedre til at holde vejret. Undervisningen foregår i vores lokale pool og er gruppeundervisning.

Jagtsteder
Vi dykker fra kysten og får mulighed for at jage på lavt vand langs klipper, på dybt vand med "flasher", i huler, i bølger og i strømkanaler. Det er masser af god jagt fra lige under overfladen og ned til 5 meters dybde og også masser af god jagt på dybere vand fra 5-25 meter. Dive sites bliver valgt så man jager på egen hånd uden guide - ud fra erfaringsniveau. Der jages altid i makkerpar. Bådture kan tilvælges mod ekstra betaling.

Det er vores holdning at vi dykker for at opleve natur og smukke fisk og kun skyder fisk af en høj standard – fisk som vi har behov for enten at spise på turen eller som vi kan give til de lokale øboere. Det betyder i praksis at vi skyder 1-2 fisk om dagen per person.

Mad
Vi har hyret en lokal "madmor" som tilbereder alle vores aftensmåltider og rydder op efter - så kan vi slappe af og fordøje måltidet og dagens oplevelser. Morgenmad og frokost står vi selv for at lave i fællesskab. HUSK at tilvælge ”Fælles indkøb” - det betyder at vi har en fælles madpulje som vi sammen køber ind for på Azorerne og dette er obligatorisk på rejsen. Vi supplerer selvfølgelig indkøbene med de fisk vi skyder. Dine specielle fiske opskrifter er meget velkomne og måske vi også kan komme hjem med nogle lækre lokale opskrifter af vores madmor :)

Drikkevarer
Der er vand, lidt mælk og juice til morgenmaden. Har du behov for sodavand, saft, øl eller vin kan du selv købe dette i det lokale supermarked.

Overnatning
Vi bor i lejede huse på østkysten af vulkanøen Faial. Husene har sengepladser til ialt 13 personer, opholdsstue, køkken og to fælles bad/toilet. Der er et udendørs område med store grill, to swimmingpools og tennisbane. Medbring selv sengetøj og håndklæder.

Transport på Faial
Vi har flere biler til rådighed så vi kan komme rundt på Faial og dykke fra de bedste steder. Bilerne er personbiler til 4-5 personer og med plads til vores udstyr og en eller to af bilerne køres af rejsedeltagere.

Forhold
Sigtbarheden er generelt god og svinger mellem 10-30m. Vandtemperatur er ca. 20 grader i start november.

Deltagerkrav
Du skal have erfaring med uv-jagt, så du kan jage på egen hånd ud fra en briefing. Hvis du kun har snorkelerfaring og aldrig har jaget før, så er det muligt at booke et begynderkursus den første dag og så bruge ugen til at udvikle dine færdigheder.   

Udstyr
Ikke inkl.: Vi anbefaler komplet jagt udstyr til temperet vand = 5mm opencell jagtdragt, min. 90-100cm harpun (anbefalet 120-130cm), bøje, lang bøjeline, fish stringer etc.
Har du ikke dit eget udstyr kan det lejes helt eller delvist. En lygte er god at have med til jagt i huler.

-------------------

Afrejse: 24. oktober 2015
Hjemkomst: 1. november 2015 

-------------------

Inkluderet
- Danske rejse- og jagtguider
- Fly: Kastrup - Faial t/r
- 8 dage / 7 nætter på Azorerne
- 1 nat på lufthavnshotel i Lissabon på udrejse
- 6½ dag med uv jagt på Azorerne
- 2 aften sessioner med fridykkertræning i pool
- Madmor til aftensmåltider på Azorerne
- Alle måltider på Azorerne (husk at tilvælge obligatorisk "Fælles indkøb" til kr 500,-)
- Drikkevand, te, kaffe samt mælk/juice til morgenmad
- Leje af biler
- Benzin
- Leje af bly

Ikke inkluderet:
- Udstyr
- Aftensmad og morgenmad i Lissabon
- Lokalt fisketegn til max. 10 fisk/dag (10 Euro/måned)

-------------------

Andre har også købt:

Vent venligst ...

Køb for 500,00 DKK mere for at få fri fragt!

Kig videre i butikken Gå til bestilling
Kig videre i butikken Gå til bestilling
Kingfish.dk anvender cookies. De bruges bl.a. til at håndtere webshoppens indkøbskurv og indsamle statistik til løbende forbedringer af købsoplevelsen. Læs mere om cookies.
Luk