Storebælt og Halskov Rev

Storebælt og Halskov Rev

Dyk ved bropillerne eller i bugten ved Storebæltsbroen.


Byggeprojektet fra 1987-1998 består af en 18 km lang bæltforbindelse mellem Sjælland og Fyn, der forbindes af to broer, Østbroen og Vestbroen, samt en tunnel og et stykke vej på Sprogø. På daværende tidspunkt var der stor diskussion om broen skulle bygges. En anekdote fra perioden er den daværende trafikminister Knud Østergaards argument for broens tilblivelse, som var, at: "så kunne den friske mælk fra Jylland komme hurtigere frem til sjællænderne". Byggeprojektet kostede 21,4 mia. kr. Udover transportering af mælk giver broen mulighed for bl.a. fantastiske strøm- og dybdedyk.

Sådan dykker du det her site:

Denne beskrivelse tager udgangspunkt i, at du starter fra Korsørsiden. Vi anbefaler, at du max. svømmer 50 meter ud fra kysten, hvor du vil opnå en max. dybde på 7 meter. Det kræver båd, hvis du skal længere ud pga. kraftig strøm og større dybder ned til 30 meter. På dette dyk anbefaler vi, at du lægger en kurs ind mod land, så du altid kender retningen, at du dykker langs kysten eller svømmer i mønstre, og at du har styr på strømforhold. Hvis der er meget strøm, skal du svømme mod strømmen i starten af dit dyk, så er du mere sikker på, at du har kræfter og luft nok til slutningen af dit dyk.

Du kan både gå i fra vestsiden af Halskovodde eller østsiden. På vestsiden er der mere strøm. Vi anbefaler, at du læser vores beskrivelse af vejrforhold eller downloader Fcoo eller DMI's apps. Fra midt september til april skal du have en lygte med. Dit dyk kunne evt. se således ud afhængigt af strømforholdene: du starter på vestsiden med at svømme mod strømmen, vender ved det aftalte vendetryk, og glider med strømmen tilbage.

Find en startmarkør for dit dyk, så du ved, hvornår du er ankommet til start igen. Det kan være en særlig stor sten eller andet, der ligger i vandet, som er tydeligt at genkende. Hvis du farer vild, kan du dykke op til overfladen og få et overblik, men sørg for at have din overfladebøje med, så bådtrafik kan holde øje med dig, eller tag din kurs ind mod land igen. Husk, at du max. bør svømme 50 meter ud fra kysten.

Seværdigheder på det her dyk:

I Storebælt er der en stor udskiftning af vand, hvilket kan ses på de gode leveforhold for fisk og planter. Ved bropillerne kan du se mange og store søanemoner og muslinger, og ellers en masse fiskearter, som du kan læse om nedenunder.

Hvilket dyreliv/flora kan du opleve?:

Storebælt byder på multe, hornfisk, fjæsing, torsk og forskellige fladfisk, som f.eks. den sjældne hårhvarre. Derudover kan du møde savgylten, som er i familie med den mere tropiske papegøjefisk. Savgylten kan blive 15 cm lang og spiser snegle og muslinger. Det er også en nysgerrig frisk, der gerne vil følge dig på dit dyk. Fisken gør dig ikke noget, da den højst sandsynligt vil gemme sig mellem sten og tang, hvis du kommer for tæt på. En mere sjælden fisk, som du vil kunne spotte mellem stenene, er den lille ringbug.


Sikkerhed & Vejr:

Som sagt bør du på dette dyk have tage højde for strømforholdene. Husk, at du selv har ansvaret for din sikkerhed, og at du skal følge de regler, der gælder for dit certificeringsniveau. Husk at dykke med en buddy og brug en overfladebøje, så I er synlige for andre.

Du kan få gode råd i vores "vejr-dokument" nedenfor, men ellers benytte dig af Fcoos app, som giver dig præcise data her og nu om strøm- og vindforhold, eller DMI's vejr-app, som er lettere at aflæse.

 

Bøjeregler

Du kan læse mere om "Det Gode Dyk" og få råd og vejledning til, hvordan du får den bedste oplevelse ud af jeres Drive & Dive tur ved at klikke på boksen herunder.

AED

Der er langt til den nærmeste AED. Halsskov Havn 10, 4220 Korsør, som er tilgængelig døgnet rundt. Den er placeret på toiletbygningens ydervæg. Alternativt er der en tættere på i receptionen hos Storebælt Camping og Feriecenter, som har åbent mellem kl. 08.00-21.00: Storebæltvej 85, 4220 Korsør. Der sidder personale i receptionen 1. marts-25. juni + 14. august-31. oktober fra kl. 9:00-16:00, og 26. juni-13. august fra kl. 9:00-21:00.

Du kan ikke regne med personale fra november frem til slut februar. Du kan hente mere information fra Trygfondens hjertestarter app, hvor du også kan se tilgængeligheden. Grøn: tilgængelig døgnet rundt, gul: tidsbegrænset tilgængelighed og rød: ikke tilgængelig.

Klik her og find den nærmeste hjertestarter. 

Bådtrafik

Da der kan være en del bådtrafik anbefales det at have en overfladebøje med.


Husk alt dit udstyr

De fleste af os har sikkert prøvet at stå ved divesitet og mangle udstyr. Det er brandærgerligt og kan ødelægge selv det bedste humør. Vi har lavet en checkliste til dig, som du kan finde ved at klikke på boksen herunder.

 

Har du ikke dit eget udstyr, kan du selvfølgelig også leje det hos Kingfish. Klik her for udstyrsudlejning.


 Adresse

Storebæltsvej 122, 4220 Korsør

Dyk 1: 55.348596, 11.093725.
Dyk 2: 55.348236, 11.095822

 Parkering

Du kan holde på parkeringspladsen ved Isbådsmuseet. Gå herfra enten ud til vestsiden ved broen, eller tag turen på østsiden i bugten. Du kan altså med andre ord få to forskellige dyk på samme dag!

Parkering: 55.348654, 11.095393.

 Faciliteter

Der er parkeringsplads ved Isbådsmuseet, og toiletfaciliteterne kan muligvis benyttes. I følge Visitdenmark kan de benyttes, men spørg evt. på museet. I området finder du to bygninger: det gule er Kong Christian IV's gamle Posthus, og det hvide er Isbådsmuseet. Derudover finder du borde og bænke.

 Fakta/Omådet

På det vestligste punkt af Slagelse Kommune finder du Halvskov Odde, også kaldet "Revet/Revspidsen". Fra Revspidsen har du den bedste udsigt til Storebæltsbroen og naturen omkring.

Udover dykning anbefales det at fotografere i området, at nyde medbragte madpakker eller gå en tur under Storebælt og klappe broen på maven. Isbådsmuseet har årligt 18.000 besøgende og viser bådtrafikkens historie mellem Halvskovs Odde og Knudshoved Odde, hvor der er blevet brugt isbrydere ved særligt strenge vintre frem til 1937.

Hvad leder du efter?