Indonesien

Se også vores andre destinationer i Asien her

Vi gør dine drømme til virkelighed

(1 varer)

pr. side
Faldende orden
Filtrer
Aktive filtre
  1. Liveaboard klasse High-end Fjern dette produkt
  2. Region Asien Fjern dette produkt

Filtrer efter

Vi hjælper dig med dine dykkerdrømme

Kontakt os

Vi hjælper dig med at planlægge dit næste dykkereventyr. Stort som småt! Hvad end du drømmer om dykning i Rødehavet, huledykning i Mexico, hajsafari i Sydafrika eller tropeparadis på Maldiverne.

Ring op Send email

Book en rejsekonsulent

Book en af vores rejsekonsulenter og skriv et par ord om dine drømme. Så kan vi hjælpe dig bedst muligt på vej. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!

6 HURTIGE OM INDONESIEN

Hvor ligger Indonesien?

Indonesien ligger midt mellem det sydøstasiatiske fastland og Australien mod syd. Nogle mener at Indonesien er et af de lande i verden, hvor flest områder stadig er uudforsket.

Hvor lang tid tager det at rejse til Indonesien?

Afhængig af hvilken flyrejse du bestiller, skal du regne med en rejsetid i fly på omkring 17-18 timer. Man kan opdele rejsen med et pit-stop i Doha eller Singapore og opleve lidt af kulturen i en spændende storby.

Grupperejser til Indonesien

Hos Kingfish hjælper vi både vores rejsegæster med skræddersyede dykkerrejser, men vi har også fantastiske grupperejser til Borneo, Bali og Raja Ampat.
          

Hvad er hovedstaden i Indonesien

Indonesiens hovestad hedder Jakarta og ligger på øen Java. Jakarta er den klart mest befolkede by i Indonesien med over 10 mio. indbyggere. Jakarta er en fed by at besøge.

Hvilke havdyr kan jeg dykke med i Indonesien?

Indonesien har en kæmpe variation af dyrelivet under havoverfladen. I Indonesien kan du dykke med alt fra havskildpadder til mantarokker, Mola Molaer og hvalhajer. Indonesien har noget for alle, uanset niveau.

Hvornår er vejret bedst i Indonesien?

Fra november til marts er det regnsæson i Indonesien, men er du ligeglad med en regnskylle i ny og næ, er det oftest billigere at rejse i de måneder.

Dykkerrejser til Indonesien

Indonesien består af mere end 18.000 øer i et sandt ø-paradis. Indonesien er for lang tid siden blevet anerkendt som ét af de mest attraktive rejsemål blandt dykkere og undervandsfotografer i hele verden. Her får du noget for pengene og der er noget for enhver smag: Smukke koralrev, afslappende stranddyk, lodrette wall dives, makrodykning med de særeste væsner, strømdyk, liveaboards, klumpfisk, mantaer, tropestrande i paradis og meget mere.

Udover dykning i verdensklasse, får du også kultur og natur over vand, der kan slå benene væk under dig. Indonesien og dykkerrejser til Indonesien er en oplagt mulighed for at kombinere kulturelle oplevelser med dykning og paradisiske sandstrande i et tropeparadis hvor batterierne for alvor lades op.

Indonesiens naturrigdom

Selvom det selvfølgelig er havet og livet under overfladen vi elsker allermest, ville det være synd ikke også at nævne naturoplevelserne på land i Indonesien. På landjorden er der nemlig (næsten) lige så fantastisk og mangfoldigt som livet under havet.

Oplev ægte junglestemning i Borneo hvor Orangutangerne har deres daglige gang eller tag på trekking ture på Java og oplev en af de 45 aktive vulkaner på øen. Er du til mere dyreliv, kan en tur til Komodo også varmt anbefales. Her kan du opleve Komodovaraner i deres eget habitat på en helt særlig ø, du ikke har oplevet før.

Indonesiens dyrerige

Kendt for at være en af verdens bedste dykkerdestinationer, giver Indonesiens mangfoldige dyreliv dig nogle af de helt store dykkeroplevelser. En kæmpe variation af dyr og koraller i Indonesien venter dig. Oplev store pelagiske fisk omkring Komodo, Mantaer, hajer, kæmpe stimer af barracudaer omkring Borneo og måske nogle af verdens smukkeste koralrev i Raja Ampat.

Indonesien har faktisk alt hvad man som dykker, kan drømme om. Og så måske lidt mere.

Bedste rejsetidspunkt i Indonesien

Kort fortalt, kan man dykke hele året i Indonesien. Regnsæsonen ligger i perioden fra november til marts, hvor man kan forvente periodiske regnskyl. Er du ligeglad med lidt regn en gang imellem, er der dog penge at spare i regnsæsonen.

Dykkersæsonerne kan variere meget fra lokale destinationer i Indonesien, så vi anbefaler at man tjekker de præcise dykkeranvisninger for netop det område du drømmer om at rejse til. Du kan selvfølgelig også altid kontakte vores rejsebureau og høre meget mere om Indonesien.

Bali - Et dykkerpardis

Perfekt til en dykker rundrejse med stor variation og spændende kultur. Den rolige Tulamben bugt byder på makro, vrag og en vulkan i baghaven. Menjangan har flotte koraller og Balis største nationalpark og sydpå kan du dykke med mantarokker og klumpfisk fra den livlige by Sanur eller fra den rolige ø Lembongan.

Læs mere om Bali her.

Bali er en oplagt dykkerdestination for alle der drømmer om kultur, smukke sandstrande, god mad, dykning i verdensklasse og et pulserende byliv med muligfor nogle utrolig smukke naturoplevelse både over og under havoverfladen.

Borneo - Et ”tag-selv-bord” af dykkeroplevelser

De mest kendte dykkerøer er øerne Derawan, Sangalaki, Maratua og Kakaban, som alle leverer dykning i verdensklasse. Øerne er en del af Koraltrekanten, og du vil derfor kunne finde noget for enhver dykkersmag!

Selvom øerne ligger tæt på hinanden, tilbyder de hver især nogle helt unikke dykkeroplevelser. Sangalaki er kendt for sine mange mantarokker og på Kakaban kan du som ét af de få steder i verden snorkle med horder af vandmænd i ‘Jellyfish Lake’ - men bare rolig, de er helt ufarlige. Ved Maratua vil du opleve sublim vægdykning med store fiskestimer og mulighed for store pelagiske dyr som hajer. Derawan tilbyder rigtig god makrodykning med små pygmæsøheste, nøgensnegle, tudsefisk, blæksprutter og meget mere.

Derawan Øhavet er et “tag-selv-bord” for nogle af de mest fantastiske og uspolerede undervandsoplevelser i Indonesien. Kombiner det med kridhvide sandstrande og turkisblåt hav, og så har du et sandt dykkerparadis.

Du kan også tage med os på vores fantastiske Borneo grupperejse. Læs meget mere om den her.

Raja Ampat - En bucket list destination

Vaskeægte dykkerparadis der er anerkendt for at have verdens største artdiversitet. Her finder du alt fra helt nyopdagede arteraf makroliv til mantarokker og kæmpe fiskestimer. Vi kan ligeså godt sige det - tropisk dykning findes bare ikke bedre end Raja Ampat! Resort eller liveaboard.

Se vores rejser til Raja Ampat her.

Hvis Raja Ampat ikke allerede står på listen over dykkerdestinationer du bare MÅ opleve, så kan det kun gå for langsomt med at få den på. Hvis du drømmer om at besøge et ægte paradis med alt det du forbinder med trope, varme, sol og dykning, så hjælper vi dig hellere end gerne med at komme afsted på din drømmerejse. Book en rejsekonsulent her.

Hvad leder du efter?