Palau Grupperejse 2022

Skrevet af: Marianne Mortensen • 12.12.2022

Palau - Kingfish Grupperejse november 2022

Vi, Kenneth og Marianne, havde ventet i mange måneder, spændte som små børn, på at komme afsted på rejsen til Palau – en lille øgruppe i Stillehavet, lige over Australien, ca 500 km fra Filippinerne, og forventningerne var tårnhøje.

Med sine kun ca 18.000 indbyggere er Palau meget afhængig af turister, og vi kunne også nemt blive afhængige af Palau, som levede fint op til vore håb og drømme for denne dykkerrejse.
Efter et par timer i toget fra Jylland hoppede vi glade af på perronen ved Kastrup lufthavn og mødtes med resten af gruppen, som vi skulle dele de næste 14 dage med.

Rejselederen Jan havde vi rejst med tidligere, og også en enkelt anden deltager havde været med på vores første grupperejse med Kingfish, så der var hyggeligt gensyn med de to, og vi glædede os ligeledes til at lære resten af flokken at kende. Stemningen var god fra starten, snakken gik og alle hjalp hinanden med at få styr på de nødvendige rejsedokumenter og formularer.

Video lavet af gruppens rejseleder, Jan Black

Fri leg de første dage i Palau

De første par dage var til ”fri leg”. Der var mulighed for at gå rundt og kigge lidt på Koror, slappe af ved poolen, sejle i kajak (det skulle man åbenbart have bestilt hjemmefra), snorkle eller dykke. Vi valgte at dykke, så vi trodsede middagsheden og gik de 3 km ned til Sams Tours for at meddele, at vi gerne ville ud at dykke med det samme. Trods vores utålmodighed måtte vi dog vente til dagen efter, men så ville vi til gengæld også blive hentet på hotellet om morgenen og kørt hen til dykkercentret.

Bevæbnet med påtvunget tålmodighed gik vi tilbage til hotellet og socialiserede lidt med nogle af de andre rejsende fra Kingfish, før vi fik et hurtigt bad og tog med til fællesspisning på en lækker restaurant om aftenen. Udover et godt måltid gav det os mulighed for at lære de andre bedre at kende, og der var virkelig god gang i snakken på kryds og tværs selvom de fleste var fremmede for hinanden. Vores oplevelse var og er stadig, at det var en rigtig god gruppe, vi var kommet afsted med.

Tilbage på hotellet gik vi i seng, da vi jo skulle op tidligt næste morgen for at dykke sammen med Torben og Michael, der også havde fået den ide. Nogle af vores rejsefæller tog på karaokebaren overfor, og de skulle bestemt ikke dykke dagen efter.

Dykkerrejsens første 2 dyk i Palau

Tidligt om morgenen var vi oppe, spiste morgenmad og tog afsted til dykkercentret, hvor vi fik kasser til vores udstyr, og så var det afsted i båden mod vores to første dyk på Palau.
Vi sejlede en lille time, og efter en kort briefing var vi klar til at kaste os ud i det 30 grader varme, krystalklare vand.

Første dyk var ved ”Blue holes”, hvor vi kom ned gennem store huller ovenpå revet, endte nede i en hule, hvor vi svømmede ud gennem en stor åbning i bunden, ud i det blå, blå vand. Herefter svømmede vi stille og roligt langs farverige koraller og fisk i alle størrelser, farver og former. Vi så både revhajer, skildpadder, utallige varmtvandsfisk og stimer af små såvel som store fisk. Alt i alt et godt dyk at starte dagen med.

Efter en lille frokost på båden skiftede vi flasker og var klar til næste dyk. Denne gang var det et vægdyk med en meget omskiftelig strøm. Vi erfarede at strømmen generelt er meget uforudsigelig på Palau. Den kan skifte retning flere gange under samme dyk, og ved selv små indhug i revet, risikerer man en del turbulens – eller en tur i vaskemaskinen, som guiden kaldte det. Det er dog netop strømmen, der indikerer, om der er chance for mange hajer, for strømmen bringer meget plankton og kril med sig, og det tiltrækker fisk, som igen tiltrækker hajer, der vil æde dem. Altså må man kaste sig ud i strømdykningens vidunderlige verden, hvis man vil have pelagisk action, og det vil vi gerne. Første dykkerdag på Palau krævede dog ikke revkrog, da vi bare driftede frem og tilbage i samme retning som strømmen.

Vejret på Palau er altid varmt – ca 30 grader ligesom vandet, men der er mange regnvejrsdage. Bygerne er typisk ret korte, og lige denne dag skinnede solen faktisk, så vi sejlede tilbage til land gennem det paradisagtige landskab, der slår alt hvad vi tidligere har oplevet.
Vi nåede lige tilbage til hotellet en time før vi blev hentet og kørt videre til vores liveaboard. Kingfishgruppen udgjorde 13 dykkere, og vi blev forenet med 5 amerikanere ombord på Palau Aggressor II, som skulle være vores ”hjem” den næste uge.

Vores liveaboards motto: Dive - Eat - Sleep - Repeat

Sådan var det også her, hvor vi havde helt op til 5 dyk om dagen. Det var lidt hårdt for ørerne, men vi ville ikke misse et eneste dyk af frygt for at gå glip af noget som helst.
Vi fik pakket vores udstyr ud og sat det op, hvorefter besætningen på båden flyttede det ud på den medfølgende dykkerbåd. Derfra foregik al dykning hele ugen, så vi skulle ikke slæbe noget frem og tilbage, bare nyde dykkene. What`s not to like?

Efter en længere velkomst, præsentation og briefing samt lækker aftensmad, kunne vi hoppe i køjerne for at være klar til næste dag, hvor der var planlagt dykning fra morgenstunden af.
At vågne på vandet med udsigten til frodige grønne øer og blåt vand så langt øjet rækker gør èn glad.

En diversitet af fisk og koraller vi ikke har set andre steder

Efter morgenmaden havde vi kun lige tid til at trække i en shorty eller for manges vedkommende en t-shirt og shorts, før briefingen og afgang mod første dykkerspot. Prøvedykket foregik i en flot koralhave, hvor vi fik styr på afvejning og påklædning omgivet af skildpadder og fisk på en baggrund af koraller i de fineste farver og former. Helt generelt har Palau både fisk og koraller med en diversitet og mængde, vi ikke har set andre steder. Næsten hver dag mødte vi skabninger vi aldrig havde set før, og så skulle der selvfølgelig tages billeder til den helt store guldmedalje.

Palau har lidt af det hele. Dagens andet dyk var i en lille hule med diskoclamps, der blinker, når man lyser på dem, masser af skildpadder og udenfor patruljerede enkelte revhajer.

Først på dagens 3. dyk skulle vi have revkrogene frem. I pæn strøm driftede vi afsted mod stedet hvor vi skulle ”hooke”. Vi kom til at ligge på første række langt ude på kanten af revet, hvor strømmen var stærkest og mest turbulent, så vi fik noget af en rusketur, men da vi havde prøvet at strømdykke før, var det slet ikke skræmmende. Desværre var det som om hajerne søgte lidt væk, da vi hookede, så vi lå måske for langt ude, hvilket får hajerne til også at trække længere ud i det blå. Der havde ellers været mange revhajer på vejen langs revet, før vi hookede.

Dagens sidste dyk bød på en hummer, der ikke så ud til at have lyst til at lege med os, igen mange fisk og koraller og så var der forskellige små bitte nøgensnegle, som den ene guide tydeligvis havde stor passion for, da han under hele turen lignede en lottovinder hver gang han kunne slå på tanken for at påkalde opmærksomheden omkring de små bløde skabninger. Nogen var nok mere begejstrede for den størrelse dyr end andre

2 ikoniske dyk i Palau ventede på anden dagen

En god 1. dag på liveaboarden var ovre efter aftensmaden, men inden vi gik i seng, var næste dags dykkerprogram skrevet på tavlen, og vi skulle starte med 2 af de mest ikoniske steder at dykke på Palau: Blue corner og German Channel. Det gav god stemning før sengetid.

Blue Corner levede i den grad op til sit ry. Masser af strøm, flotte koraller, millioner af fisk, grå revhajer, hvid- og sorttippede revhajer, store bumphead parrotfish og en fastboende napoleonfisk på mindst en meter, der elsker at svømme rundt blandt dykkerne, og som næsten bliver fornærmet, hvis man ikke giver den opmærksomhed nok. Alt dette krydret med skildpadder, tun, stimer af store barracudaer, og så så vi en tigerhaj. Tigerhajer er et yderst sjældent syn på Palau, så vi var meget heldige. – Vi var også meget glade, da vi hoppede ombord på båden igen. Vi fik flere dyk på Blue Corner, og Blue Corner leverede hver gang.

German Channel er stedet at dykke, hvis man vil dykke med Mantarokker på Palau. Der er flere rensestationer der, men der er desværre ikke altid garanti for Mantaer. Vores første dyk i German Channel bød på et enkelt af disse majestætiske dyr, andet dyk, så vi slet ingen, men 3. gang vi var der, kom de, og pludselig var det helt entydigt et af de mest fantastiske steder på Palau. Det er umuligt at blive træt af at dykke med Mantaer. De er så store (kan blive op til 7 meter i vingefang), bevæger sig så yndefuldt, er legesyge og nysgerrige. Man føler næsten de optræder for vores skyld.

Vi var heldige både at se Mantaer, der svømmede rundt ved rensestationen og en flok der spiste højt oppe mod overfladen. Vi fløj op og ned for at følge dem, og vi kunne slet ikke få nok.

Dykning med historiske vingesus

En dag lagde vores liveaboard til ved Peleliu – stedet hvor de værste slag under 2. verdenskrig foregik. 15. september – 27. november 1944, fandt slaget ved Peleliu (kodenavn Operation Stalemate II) sted. Amerikanerne angreb det Japansk besatte ørige og resultatet blev, at der nu ligger over 60 sunkne japanske skibe på Palau.

Der var 9 af os, som tog mod tilbuddet om en landtur på ca. 3 timer, hvor man kunne se levn fra krigens tid, mens vi andre 4 valgte at dykke et ekstra dyk imens.
Mens nogen så på bunkers, jeeps, kanoner osv, så vi på eaglerays, 2 meter lange barracudaer og flere hajer. Vejret var godt den dag, og vi lå for anker i et lille paradis, hvor man kunne få lyst til at bade lidt mens overfladeintervallerne blev overholdt, men det måtte vi ikke, da der kunne være krokodiller i området. Så blev det pludselig mere tillokkende at smide sig i en hængekøje eller på en sol bænk med en kold cola light i hånden.

Spændende natdyk i Palau

3 aftener var der mulighed for natdyk på turen. Ikke alle var lige vilde med natdyk – måske delvis fordi det var 5. dyk om dagen, men vi elsker også natdyk. Det kan altså noget, når man lister rundt med en lygte og finder sælsomme skabninger, der ikke ses om dagen, mens fisk jager omkring os, blæksprutter og muræner svømmer frit, farverne bliver intense i lygtens skær og det er lidt spændende, at man ikke kan se alt det der befinder sig tæt på, hvis man ikke lyser på det.

32 dyk på 9 dage - Vi blev kåret som Iron Divers

Turen bød på mange dyk – vi nåede 32 dyk på 9 dage. Stolte blev vi kåret som Iron Divers med diplom og medalje. Iron Divers er dem, der har deltaget i alle tilbudte dyk på turen.
Ulong Channel bød på vilde strømdyk med nærgående revhajer og et langt drift i fuld fart gennem tunnelen, som slutter der hvor en lille eagleray har sin faste gang. Den så vi alle 3 gange, vi dykkede der.

Vi besøgte vraget “IRO” – en japansk olietanker på 143 meter, der blev sænket af to torpedoer under 2.verdenskrig. Anders And vraget står på 25 meters vand og er i forholdsvis god stand og nogenlunde sigt havde vi også.

Candelier Caves var også mindeværdigt. Hulen ligger ved havnen i Koror, og man dykker ind, hvorefter man kommer ind gennem 4 forskellige huler, hvor der er luft øverst, så man kan sætte sig op og trække vejret uden regulator. Hulerne er forskellige, men alle er meget flotte og det er et absolut must at dykke der, når man er på Palau. Huledykket var sidste dyk på vores tur med Palau Aggressor II, men vi var slet ikke færdige med at dykke.

Vi havde stadig 3 dage tilbage på Palau før hjemrejsen, så det betød mulighed for 2 dykkerdage mere. 10 af os havde planlagt at skulle dykke allerede dagen efter ved Blue Corner og German Channel, så Sams Tours hentede os ved liveaboarden og tog os med på en af de absolut bedste dykkerdage på turen. Herefter havde de fleste dykket nok, men vi var stadig 4, som ikke kunne få nok.

Sidste dykkerdag på Palau glemmer vi aldrig

Sidste dykkerdag på Palau endte med at stå som noget, vi nok begge vil huske som en af de mest vilde oplevelser under vand, når vi bliver gamle.

Dagen startede meget tidligt. Vi skulle nemlig nå ud til Sandy Paradise før tidevandet vendte om morgenen, hvis vi ville have chancen for at opleve ”New moon spawning of the bumphead parrotfish”. Det blev det vildeste show og mest fascinerende dyk ever.

Bumphead parrotfish – også kaldet den grønne pukkelpapegøjefisk bliver op til 1½ meter lang og kan veje op til 75 kg. Det er altså store fisk. De findes på rev i det indiske ocean og Stillehavet fra det røde hav i vest til Samoaq i øst og fra Yaeyama-øerne i nord til Great Barrier reef i Australien i syd. Det er dog kun på Palau, de formerer sig. Det er dette, man kalder new moon spawning.

Få dage om måneden ved nymåne – lige når tidevandet vender tidligt om morgenen, samles over 1000 af disse bumphead parrotfish, og så går det løs.
At opleve dette sindssyge show kræver en god guide, og det havde vi.

Vi sad klar i båden før kl. 6, guiden lå ud over kanten med hovedet i vandet og tjekkede med korte intervaller, om hun kunne finde fiskene og om de var ved at være klar.
Fiskene kommer i hobetal og samler sig ved ”the freeway”, og når hannerne skifter farve i hovedet og bliver hvide, er det med at komme i vandet. Vi tippede i, på det helt rigtige sted og tidspunkt, og så var det bare med at svømme som vi aldrig havde svømmet før. Følg fiskene og bliv på ca. 10 m dybde, lød briefingen. Vi piskede afsted både mod og på tværs af strømmen for at følge fiskene, og pludselig svømmede den første hun op mod overfladen, hvor hun smed sine æg. Efter hende svømmede 10 hanner, som smed deres sæd, og sådan grundlægges næste generation af bumpfish. Den ene hun efter den anden svømmede op, og der var aggressiv adfærd over alt, mens vi stadig fortryllende susede afsted for at holde trit med både fisk og guiden, der tydeligvis var mere vant til tempoet i strømmen end vi andre almindelig dødelige. Det var et virkelig dramatisk scenarie, og som om det ikke var fantastisk nok, så fik vi lige en ekstra bonus med derfra i form af tyrehajer, der svømmede under os tiltrukket af den heftige fiskeaktivitet. Det var næsten for godt til at være sandt, og er man på Palau, må man ikke snyde sig selv for denne oplevelse. Det er helt unikt.

En dykkerrejse vi til hver en tid ville vælge at gøre igen

Trætte, glade, lidt sultne og kåde kom vi op i båden til morgenmad før turens sidste 2 dyk på Siaes Corner og Ulong Channel.

Det havde været en perfekt afslutning på en fantastisk dykkertur, og endelig tillod vi os en sidste dag på øen med afslapning ved poolen før vi startede hjemrejsen.
Ikke alle havde lyst til at ligge ved poolen en hel dag, så de tog på snorkeltur, hvor de var heldige at snorkle med tyrehajer, revhajer og mantarokker. Andre tog på en lille trekking tur, men varmen og landskabet fik dem hurtigt til at vende om igen. Mulighederne er mange. En aften var 4 modige mænd taget på flagermus-restaurant – ikke noget de vil gøre igen, men så kunne det vinges af.

Jellyfish Lake er egentlig en del af oplevelsen, når man er på Palau, men lige for tiden er der ikke nogle jellyfish at snorkle med, og derfor var turen aflyst. Rygterne siger dog, at de er på vej tilbage, så måske i fremtiden.

På hjemturen til Danmark mellemlandede vi i Manila, og vi fik et døgn der, hvor vi kunne lege turister. Det blev til 16 km til fods i godt selskab, før vi fortsatte hjemad.

Nu vel hjemme i Danmark, kan vi se tilbage på 2 uger, vi til hver en tid ville vælge at gøre om, med fantastiske minder, 32 nye dyk i logbogen og håbet om at vi snart kan komme på dykkerrejse igen.