Fri fragt med GLS ved køb over 500 kr.
1-2 dages levering
Prismatch & 90 dages returret
Fri retur ved ombytning af vare
Sardine Run - Sydafrika
Skrevet af: Morten Bjørn • Sardine Run - Sydafrika 2019
Sardine Run i Sydafrika
Hvor i verden kan man sejle ud fra kysten i en gummibåd og hoppe i vandet med delfiner, hajer og hvaler helt tæt på, på én og samme dag? Det kan man i Sydafrika på den tid af året, hvor det største show i havet foregår også kaldet The Sardine Run.
Nature does whatever nature wants ... It's a waiting game! sagde vores RIB-fører, Louis, med hentydning til, at vi kun kunne vente og se, hvad Moder Natur var i humør til. Det var meget godt lige at tænke på, mens vi sad på fjerde time og kiggede ud over det let oprørte Indiske Ocean – uden at have set skyggen af action. Jeg spejdede fra side til side, i håbet om at se et område af overfladen, hvor vandet kogte. Det kogende vand er en måde at beskrive, hvordan det ser ud hvis en meget tæt samlet fiskestime af sardiner – kaldet en baitball – er tæt på overfladen. Ser man det fænomen, kan det være et godt tegn på, at der også er rovdyr, der er i gang med at æde af sardinerne. Vi spejdede også efter fugle, der dykkede efter sardiner, men det eneste, vi så, viste sig at være enkelte fisk, som fuglene dykkede efter. Samtidig lyttede vores RIB-fører efter interessante opkald fra vores spotterfly. Hvis vinden tillod det, lettede Janneman hver dag med sin lille sportsflyver for at være vores øjne i luften.
Billede taget af: Morten Bjørn
Baitball i sigte!
Og lige præcis sådan et opkald var, hvad der pludselig fik alle til at lytte intenst. Walkie-talkien skrattede en lille smule, men vi var ikke i tvivl, da Janneman hævede stemmen og talte om action med delfiner og en baitball – og så kom det bedste: It looks static ... it is static. Det betyder, at sardinerne er omringede og derfor ikke flytter sig hurtigere, end et menneske kan følge med. Nu satte Kaptajn Louis fuld skrue på RIB’en, for vi havde små 10 minutters sejlads til det område, hvor baitballen var. Da vi nåede frem, havde jeg undervejs fået taget finner, vægtbælte og maske + snorkel på. Vi vidste ikke, om det ville være muligt at scubadykke rundt om selve baitballen. Men vi kunne hurtigt se, at det hele foregik tæt på overfladen, og beskrivelsen "kogende vand" gav nu rigtig god mening. Derfor hoppede vi i uden flaske.
Delfiner arbejder i et meget velplanlagt mønster
Jeg svømmede alt, hvad remmer og dragt kunne holde – og var rigtig glad for de lange fridykkerfinner, jeg havde lejet i Kingfish. For lige foran mig var baitballen under heftigt angreb af en stor flok delfiner af arten Delphinus, også kaldet common dolphins – eller slet og ret almindelige delfiner. Delfinerne arbejder i et meget velplanlagt mønster, hvor de blæser bobler ind under sardinerne, så de bliver presset op mod overfladen. Jeg kom helt tæt på baitballen, som bestod af tusindvis af sardiner. Sardinerne samler sig og svømmer helt tæt sammen for på den måde at gøre det sværere for rovdyrene at udvælge enkelte fisk.
Billede taget af: Morten Bjørn
Adrenalien pumpede og hjertet arbejdede derudaf
Da jeg lå på siden af baitballen, prøvede jeg at få lidt ro på mig selv. Men adrenalinen og den boblende glæde ved endelig at opleve dette fantastiske naturfænomen gjorde, at mit hjerte bankede derudaf. Og så med ét tog baitballen et ryk over mod mig! Samtidig angreb delfinerne med en uhyggelig fart, så jeg nåede kun lige at få hovedet under vand, før angrebet var overstået. Jeg svømmede lidt væk fra baitballen igen. Der var ingen delfiner at se, kun sardinerne, der hvirvlede rundt i hurtige bevægelser. Pludselig hørte jeg delfinernes høje lyde, som de bruger, når de kommunikerer, og få sekunder efter kom delfinerne dundrende tilbage fra dybet. Denne gang nåede jeg dog at få skudt nogle billeder, inden angrebet igen var slut. Men sådan lurede jeg, at delfinerne lige snakker sammen, inden de angriber. Dét viste sig at være måden for mig at komme i position med mit kamera. For i den efterfølgende halve times tid lykkedes det mig flere gange at få taget en dyb indånding, så snart jeg kunne høre delfinernes angrebskald – og dykke den lille meters penge ned, som baitballen var på.
Det lykkedes dog slet ikke i hvert delfin-angreb. Mange gange lå jeg også bare og nød forestillingen fra overfladen, når delfinerne bragede igennem de sagesløse sardiner, mens vandet blev fyldt med skæl.
På et tidspunkt kunne jeg se en silhuet bevæge sig neden under sardinerne. Den bevægede sig bare anderledes, og på ingen måde så hurtigt som delfinerne. Jeg tog en dyb indånding og dykkede lidt ned – og bum, der så jeg, hvad det drejede sig om. Det var en Brunhaj (Dusky), en haj, der kan blive op til 4 meter lang. Brunhajer har sardiner højt på deres menuliste, så den var også kommet for at tage del i festmåltidet. Delfinerne var dog stadig ikke mætte. De kom igen og igen sprintende tilbage i vanlig stil, mens de blæste bobler, så de sardiner, der ikke allerede var blevet ædt, blev holdt samlet nær overfladen.
Hajen kom helt tæt på mig
Jeg havde fundet ud af, at hvis jeg skød billeder i retning mod solen, så gjorde partiklerne og resterne fra de fortærede sardiner, at vandet blev grønligt på mine billeder. Skød jeg derimod med solen i ryggen, havde vandfarven en mere indbydende, blå farve. Så da delfinerne angreb igen, efter jeg havde spottet hajen, dykkede jeg ned med solen i ryggen. Jeg kiggede gennem søgeren og skød løs; denne gang så jeg også hajen komme med høj fart gennem baitballen. Hajen svømmede bare i næsten modsat retning af delfinerne, hvilket i dette tilfælde betød direkte mod mig. Nu har jeg efterhånden været så heldig at dykke med hajer flere gange, så jeg bevarede roen og holdt vejret, så godt jeg kunne, mens hajen kom helt tæt på mig. Delfinerne kom også flere gange helt tæt på, men på imponerende vis manøvrerede de elegant udenom. Det kunne ellers godt føles en anelse vildt og lidt skræmmende at ligge mellem store rovdyr, der glubsk åd løs lige rundt om, ved siden af og springende hen over mig.
Billede taget af: Morten Bjørn
Efterhånden som baitballen blev spist, og der blev længere og længere mellem angrebene, besluttede vi os for at kravle tilbage op i RIBen. Da jeg havde rakt vægtbælte og kamera op, og selv skulle hive mig det sidste stykke op, gik det op for mig hvor mange kræfter jeg havde brugt. Men jeg var samtidig helt høj over at have været midt i dette, måske største show, naturen har at byde på!
Sardine Run
Mange af os har set det på TV – de dér fantastiske optagelser fra BBC’s Den Blå Planet, hvor hajer, delfiner og fugle æder løs af store stimer af sardiner på den sydafrikanske sydøst-kyst. Fænomenet hedder Sardine Run og finder sted fra cirka ultimo juni og 6 uger frem. Millioner af sardiner vandrer med kolde strømme, der på det tidspunkt af året kommer helt tæt på land. Det tiltrækker mange forskellige rovdyr såsom common dolphins (almindelige delfiner), øresvin, suler, brydeshvaler, pukkelhvaler, kobberhajer, tyrehajer, sort-tippede hajer, sandtiger-hajer, sæler, brunhajer – og selv sejlfisk kan ses i området i den periode, Sardine Run løber over.
Billede taget af: Morten Bjørn
jeg har i de sidste 10 år meget gerne på et tidspunkt villet opleve Sardine Run. Det har bare aldrig rigtig kunnet passe ind. Men pludselig en dag opdagede jeg, at Kingfish Dive & Travel i København, som jeg har rejst med før, havde Sardine Run på programmet i 2018. Jeg skyndte mig derfor at forhøre mig i butikken – og nej, det tog ikke meget overtalelse, før jeg havde booket en plads.
Kingfish samarbejder med Shark Explorers nede i Sydafrika. Shark Explorers er et stort dykkerfirma med hovedsæde i Cape Town, hvorfra de har mange af deres oplevelser med de helt store dyr. Men hvert år pakker de tre jeeps plus en minibus og spænder nogle store RIB’s bagpå for at køre til Port Sankt Johns, som er en by, der rent geografisk ligger meget godt placeret i forhold til at opleve Sardine Run.
Spækhuggere og de helt store pauseklovne
Som tidligere beskrevet ved man aldrig, hvad naturen er i humør til. Med andre ord skal man ikke regne med, at der er statiske baitballs hver eneste dag. Men med alt det, vi ellers så, så gjorde det heller ikke så meget. For selvfølgelig er det baitballs under angreb, der er hovedattraktionen, når man drager på Sardine Run. Men mens vi sejlede rundt og kiggede efter action, skete der en masse andre ting, der i sig selv kunne være nok til en havsafari.
Vi så flere pukkelhvaler, end jeg gad tælle, flere delfiner, end jeg kunne tælle – og sidst men ikke mindst en flok spækhuggere. Spækhuggerne kunne vi sagtens tælle, men bare det at se dem komme op, helt tæt på RIB-en, var så stor en oplevelse, at det var ligegyldigt, hvor mange de var. Da vi spottede spækhuggerne, var de på farten, så det gav ingen mening at hoppe i vandet og prøve at følge med. Derfor var det meget nemmere og rigeligt til opleveren at følge dem så længe som muligt fra RIB’en. Andre gange var det enorme flokke af delfiner, vi kom på sporet af. Det er bare anderledes, når der kommer flere hundrede delfiner direkte imod én. Så kunne vi sagtens glide ned i vandet og se dem overalt omkring os.
Billede taget af: Morten Bjørn
Pukkelhvaler - De store pauseklovne
Næst efter at spejde efter baitballs, brugte vi mest tid på at komme i vandet med pukkelhvaler. Pukkelhvaler kan sagtens være nysgerrige og til tider også legesyge, men tit så vi dem springe i vandet for derefter at dykke og være væk. Det lykkedes dog stadigt flere gange at finde nogle grupper, der svømmede dovent af sted. Kaptajn Louis kunne med sit erfarne øje se på pukkelhvalerne, om de var til at komme i vandet med eller ej, så når han mente, at vi skulle "give it a go", var det bare om at glide så lydløst i vandet som muligt og håbe, at de kom enten forbi eller dykkede under os. Vi havde nogle rigtig gode møder med pukkelhvaler i vandet. Én gang var der et par stykker, der var helt oppe og trække vejret lige foran os (det er ret vildt, når man selv ligger i vandet), og andre gange dykkede de i et stille og roligt tempo lige under os. Det var i sandhed en KÆMPE oplevelse at se disse havets giganter i deres egen vilde natur – noget, der har printet sig ind på nethinden for altid.
Billede taget af: Morten Bjørn
Sandtigerhajer
En af de første dage havde vi en meget stille dag på vandet, hvor ikke en vind rørte på sig. Vi så ikke skyggen af noget, der kunne minde om det kogende vand fra baitballs, og de få delfiner, vi så, virkede også en anelse dovne. For som kaptajn Louis indlevende forklarede med sin tykke, sydafrikanske accent, og samtidig ivrigt gestikulerende med sine krogede, vejrbidte hænder, så skulle havet være i live ("we want the sea to be alive"), hvis chancen for baitballs skulle være bedre til stede. Derfor foreslog Brocq, som var guide på den anden RIB i vores gruppe, at vi kunne se på forholdene længere inde mod kysten. Det er tit sådan, at sigtbarheden og strømforholdene tæt ved kysten gør det umuligt at scubadykke. Men fordi det hele var så stille den dag, var det værd at se an.
Billede taget af: Morten Bjørn
Ganske rigtigt så forholdene rigtig gode ud, og vi kunne derfor sagtens få os et dyk på et sted kaldet Raggies. Raggies er et kælenavn for sandtigerhajer, og som navnet antyder, er der altid god chance for at se dem der. Revet, som sandtigerhajerne står ved, starter på cirka 28 meters dybde, og der var/er altid lidt strøm de første 10 meter. Derfor lavede vi en negativ nedstigning for at have mest ud af dykket på dybden. Mens vi sank ned langs linen, som Brocq var hoppet i med og fastgjort i forvejen, kiggede jeg mig lidt omkring og kunne konstatere, at der intet var at se. Men i samme sekund, revet kom til syne, dumpede jeg i bogstaveligste forstand lige ned i hovedet på en 2 meter lang sandtigerhaj. Efter det første gib, som det gav, var overstået, var det ren glæde at se det smukke og farverige rev omgivet af en del sandtigerhajer. Jeg lurede, at flere af hajerne stod under et lille udhæng. Derfor lod jeg mig langsomt glide ned til dem. Heldigvis skulle hajerne ikke bruge lang tid på at vænne sig til min tilstedeværelse, inden jeg kunne komme helt tæt på. Med dybden på omkring de 30 meter og en 12 liters-flaske var det også meget godt ikke at skulle bruge alt for lang tid på at blive venner. Så på trods af manglende baitballs den dag fik vi stadig et ægte verdensklasse-dyk på Raggies!
Alt i alt må jeg sige, at det er et ret fantastisk stykke hav, man sejler ud i fra den sydafrikanske wildcoast – der er nok oplevelser hver eneste dag til at tage pusten fra enhver, uanset erfaringsniveau.
Info:
Overnatning: Man bliver indlogeret hos Joy. Joy er en utrolig sød sydafrikansk kvinde, der ejer de hytter man sover i. Spisning foregår i et fælleshus, hvor Joy og hendes personale står for al den lækre mad.
Sprog: Engelsk
Valuta: Rand
Rejse info: www.kingfish.dk - Tlf. 33 13 83 83
