Liveaboard i Rødehavet - Simply The Best

Skrevet af: Ellen Marie Hvam • Januar 2022

Liveaboard i Rødehavet – Simply The Best

Aarhus Banegård: Kl. 11.41. En kop kaffe i den ene hånd og en stor kuffert i den anden – 90% dykkerudstyr og 10% tøj. Jeg er på vej til Københavns Lufthavn med Rødehavet som slutdestination. Jeg rejser med min far, og det er vores første liveaboard sammen. Vi har valgt Kingfishs tur ’Simply the Best’ i Rødehavet, og jeg kan allerede afsløre nu, at turen lever op til navnet.

Kl. 15.00 foran 7-eleven, mellem terminal 2 og 3 i Kastrup, mødes vi med 16 andre eventyrlystne og rejseklare dykkere – en rejseleder, et ægtepar, to svigerinder, to kammerater og resten solo-rejsende. Efter en vellykket fly-tur til Hurghada med en mellemlanding i Istanbul, sidder hele flokken i to minibusser på vej til Port Ghalib i Egypten. Efter et par timer i ørkenen, dukker havet frem ude i horisonten, hvor solopgangens røde stråler fører os frem til havnen, hvor liveaboarden ’Emperor Asmaa’ og resten af crewet tager imod os med åbne arme. Kahytterne bliver uddelt, udstyret bliver gjort klar, vi letter anker og sejler ud til turens første rev. Efter en lang rejse er energiniveauet lavt, og trætheden melder sig. Dog er der intet en omgang vægtløshed under havets overflade ikke kan kurere - så et tjekdyk skal der til! Vandet er 28 grader, korallerne er magiske, og sigtbarheden kan man ikke klage over. Turen starter godt! Inden tjekdyk nr. 2 bliver aktuelt, tager trætheden over, og jeg har ikke et andet valg end at prioritere en lur i min kahyt på øvre dæk, hvor jeg bliver vugget i søvn af Rødehavets bølgeskvulp.

Elphinstone Reef - Dykning med en stor Oceanic White Tip Haj

Kl. 06.00: ”Wakey-Wakey” bliver der råbt af vores dykkerguide, Ahmed. Det er snart tid til dykkerbriefing! Vi skynder os spændt op, kaffen bliver brygget i en fart, og vi sætter os i loungen. Vi er ankommet til Elphinstone reef, og vi er så klar! Vi har fået at vide, at hajerne venter os, og vi glæder os til at hilse på dem. Vi bliver tilfældigt delt op i to dykkergrupper, med hver vores guide. Crewet hjælper med at geare op. Giant Stride fra bådens agter og dykket er hermed startet. Kun seks meter nede i det klare vand hvor solen stadig har magt, venter os et fortryllende syn. En stor Oceanic White Tip haj sniger sig frygtløst mod os. Jeg bliver forblændet af det elegante rovdyr. Uden at slippe synet af hajen får jeg febrilsk trykket på mit GoPro kamera i håb om at forevige øjeblikket på video. Jeg finder den perfekte vinkel og følger hajen nogle meter på dens færden. Jeg er sikker på, at det bliver ’spot on’! Det viser sig dog, at jeg i stedet havde taget ét billede af min finger, der blokerer linsen (top tip nr. 1: indstil dit kamera på videofunktion, før du starter dykket.) Oplevelsen har jeg dog stadig, og det må forblive et minde i hukommelsen i stedet. Og det er nu også okay.

Big Brother Island - Jagten efter flere hajer

Jeg havde kun hørt gode ting om Brothers Island, som består af to forskellige rev: Big Brother og Little Brother. Vi starter med to dyk på Big Brother i de samme grupper som dagen for inden, hvor målet er at finde flere hajer. Den imponerende Thresher Shark skulle efter sigende nyde havet omkring Big Brother. Dog spotter vi ingen hajer på første dyk, men vi får i stedet et betagende vægdyk.

På dagens andet dyk bliver vores to grupper delt anderledes op. Denne gang efter niveau og luftforbrug. Vi får valget mellem at komme på et lidt mere avanceret vragdyk eller et let (men også flot) vægdyk. Jeg vælger vragdykket. Crewet hjælper os med at få alt udstyr på, vi bliver velplaceret i zodiac båden, som fører os ud i det dybe. 3..2..1.. negativ entry.. og dykket er startet!

Den 130 meter lange Numidia sank i 1901 på sit togt til Indien. Nu hviler vraget langs bunden på Big Brothers isolerende beliggenhed. På 35 meters dybde penetrerer solens stråler fra overfladen og danser smukt hen over det tidligere skib. Vi glider langsomt henover det storslåede vrag, som er hjem for et univers af fisk og planter. Det er altid så fascinerende at observere, hvordan klovnefiskene leger gemmeleg i anemonerne – et sikkert hit blandt fotointeresserede.

Little Brother Island - Smukkeste koralrev jeg nogensinde har dykket på

Efter to gode dyk i Big Brothers altopslugende omgivelser, fortsætter turen nu til øens lillebror, som kun er en lille times sejlads væk. Grupperne er de samme, og vi bevæger os nu ud på et par dyk, som jeg uden at tøve, kan sige er et af de smukkeste koralrev, jeg nogensinde har dykket på. Farverige koraller strækker sig op i det klare oceanblå hav. Sollyset rammer helt perfekt et par forelskede ’Butterfly fish’, der går på opdagelse sammen blandt alle de andre revfisk. En kæmpe Napoleonsfisk kommer nysgerrigt svømmende forbi i sit rolige tempo med et par mystiske Barracudaer i den blå baggrund. Jeg flyder langsomt forbi æstetiske vifter af koraller, hvor hundredevis af orange småfisk boltrer sig i vandet i glimt fra overfladens stråler.

60 minutters rent velvære i Little Brothers koral-paradis.

Daedalus Reef - Er der mon hammerhajer i sigte?

Desværre er det ikke tilladt at overnatte ved Brothers Island. Derfor bliver ankeret lettet efter en god og tiltrængt aftensmand, som det meget venlige crew kunne byde på. Bølgerne bliver høje, og vi kan se frem til en noget gyngende tur. Godt selskab af de andre gæster, en smuk stjernehimmel fra dækket og en lun brise af saltvand er en god distrahering fra bådens vippende overfart… med hjælp fra en lille søsygepille  (Top tip nr. 2: tag søsyge pillen inden, der er risiko for søsyge).

Vi vågner op til synet af Deadalus’ turkisblå rev. To spændende dage er i vente, for nu er tiden kommet til, at vi skal finde de majestætiske hammerhajer!
Forventningerne er i top, og vi er alle klar til turens næstsidste destination.

Ud i zodiacen, negativ entry og dybt ned i det blå. Vi venter.. og venter. Ingen hammerhajer i sigte. Det lader ikke til, at de storslående dyr ønsker selskab den dag. På det næste dyk viser de sig heller ikke. Jeg fortæller nedslået mig selv, at i morgen er en ny dag med endnu en chance.
Dagen sluttes af med et action-packed drift dive langs Deadalus’ dyrerige koralvæg. Vi driver forbi en verden af imponerende revfisk, og strømmen tager os forbi ”Nemo city”, som er en lille by af søanemoner, som er hjem for alverdens klovnefisk. Ovenpå vores hammerhaj-skuffelse havde vi brug for et fedt dyk som dette, som nu har indprentet sig i bogen af gode dykkerminder.

De, der venter på noget godt, venter aldrig for længe

Der skal dog ikke lægges skjul på, at vi inderligt ønsker at få set en hammerhaj, og vi har nu kun én dag til at få det krydset af bucket-listen. Der skal lægges en slagplan! Vores dygtige rejseleder tager missionen på sig og sørger for, at vi hopper i vandet næste dag med de bedste odds med os. Med stor tiltro til en ændring af morgendagens dykkerplan, er vi sikre på, at i morgen er dagen, hvor det lykkes! Vi står en time tidligere op end planlagt, zodiacen sejler os ud i Rødehavets varme solgopgang, og vi er nu klar til at dykke dybt ned under havets overflade.

Vi nærmer os 35 meter midt ude i det blå uden et rev i sigte. Vi ligger alle parat og stirrer forventningsfuldt i alle retninger. Minutterne bliver lange, og PLUDSELIG kan vi spotte et par store skikkelser dukke op fra det fjerne blå. Kan det mon være..? Ja, det kan det. De karakteristiske kæmper sniger sig op af dybet og nærmer sig. Begejstringen er svær at skjule, og jeg tror flere af os jubler bobler i det blå. Jeg synker langsomt til 40 m. for at komme endnu tættere på det imponerende væsen – kun min dykkercomputer (og sunde fornuft) begrænser mig i, at følge dem videre ned på deres færden. Vi så dem… Vi så endelig hammerhajer! (Top tip nr. 3: Hav god tålmodighed. De, der venter på noget godt, venter aldrig for længe)

Dagen sluttes helt perfekt af ude på dækket i månens skær med de andre gæster, hvor vi studerer en flok hajer, der cruiser rundt i lyset fra båden.

Bucket-listen er blevet kortere og logbogen tykkere - En dykkerrejse der var "Simply The Best"

Vi er nu nået til turens sidste fire dyk. Vi har forladt de fjerne rev og befinder os nu lidt uden for den egyptiske by, Marsa Alam. I marineparkerne bestemmer lovgivningen, at man ikke må dykke efter solen er gået ned. Men da vi ikke befinder os der mere, kan vi nu også se frem til et natdyk. Dagsdykkene foregår ikke dybere end 25 meter. Vi dykker blandt blomstrende koralformationerne, der åler sig op fra sandbunden med farverige revfisk, der danser rundt i deres helt egen oase.

Natdykket starter upåklageligt. En massiv moræne kommer gådefuldt svømmende forbi os. Det interessante væsen er noget for sig selv, og det er noget helt særligt at se den liste sig ud fra sit gemmested og bevæge sig frit i vandet. På sidste del af dykket slukker jeg lygten i nogle sekunder for at mærke stilheden. Jeg bliver opslugt at den intense følelse af at være i ét med vandet med kun lyset fra båden, som kan anes i det fjerne.

Jeg kan fornøjet vende snuden mod Danmark igen, hvor bucket-listen er blevet kortere og logbogen tykkere. Denne grupperejse var ’Simply the Best’. Det var min første, men ikke sidste grupperejse med Kingfish. Næste tur er allerede bestlit, og jeg kan se frem til Socorro med Kingfish i starten af 2023.