Andreas Døring

Rejseleder - Andreas Døring

Hajer, rokker og hvaler har fascineret mig lige så længe jeg kan huske. Så da jeg havde bestilt en længere rejse til Sydafrika i 2008, skulle jeg selvfølgelig have et dykkercertifikat, så jeg kunne komme i vandet med de store dyr.

Det blev heldigvis til mange flere rejser efterfølgende, og i 2012, da jeg var færdiguddannet som sygeplejerske, flyttede jeg med min hustru til Egypten for at arbejde som Divemaster i Marsa Alam.

I 2013 blev jeg ansat i Kingfish, hvor jeg blev uddannet PADI instruktør. Året efter blev jeg partner i Kingfish. Når jeg ikke er ude på en af vores mange destinationer som rejseleder, er jeg ansvarlig for indkøb af udstyr samt salg til forhandlere rundt omkring i Danmark og Norden.

At rejse er at leve

Jeg har dykket i Australien, Indonesien, Filippinerne, Thailand, Myanmar, Maldiverne, Bulgarien, Grækenland, Italien, Spanien, Azorerne (Portugal), Kroatien, Frankrig, Tyskland, Polen, Skotland, Danmark, Sverige, Norge, Egypten, Sydafrika, USA, Cuba, Bahamas, Mexico og sidst men ikke mindst Belize. På flere af disse destinationer har man kunne finde mig som rejseleder på grupperejser med Kingfish.

Jeg elsker at møde nye mennesker, der er samlet om en fælles passion som dykning

Det bedste ved at være afsted som rejseleder er, at få lov til at møde en masse nye mennesker som er samlet omkring en fælles passion - dykning! Om det så er store tigerhajer, mantarokker, et fantastisk koralrev eller bittesmå nøgensnegle, drejer vores fællesskab sig om dykningen og fascinationen af livet under overfladen.

Selv er jeg mest betaget af de helt store dyr, men jeg kan nu også sagtens hygge mig med at nørde makrofotografering i timevis. Variation er altid godt, men når en fem meter lang tigerhaj svømmer direkte mod mig, så er det bare svært for nøgensneglen at konkurrere.

Vil du med på min næste grupperejse?

(1 varer)

pr. side
Faldende orden
Filtrer

Filtrer efter

Filtrer efter

Hvad leder du efter?