Michael Sehested
Rejseleder - Michael Sehested
Jeg har altid været facineret af vand, og som dreng svømmede jeg altid rundt i det dybe bassin i svømmehallen, hvor jeg hele tiden dykkede op og ned. Desuden kan jeg huske at jeg tilbragte utallige timer foran fjernsynet når der blev vist Den tavse Verden med Jacques Coustau.
Jeg fik muligheden for at begynde til dykning i 1986 og den mulighed greb jeg straks. Jeg blev uddannet som CMAS ** og CMAS *** dykker og i 1992 blev jeg så uddannet som CMAS ** instruktør. Senere arbejdede jeg en overgang i Egypten som rejseleder og indså at jeg alligevel brugte al min fritid med at dykke, så derfor valgte jeg at tage mit PADI instruktør kursus i Egypten. Jeg elsker at se den udvikling der hos mennesker der begynder til dykning . den stejle kurve for indlæring af både viden og færdigheder der gør os i stand til at klare os under vandets overflade.
Dykning på vrag er det fedeste!
Det jeg holder mest af inden for dykning er dykning på vrag – gerne med penetrering af vrag.
Når det drejer sig om dykning i varme vande er jeg absolut mest til makrodykning, altså de mindre ting såsom nøgengællesnegle, rejer, små krabber og jeg leder stadigvæk efter en Costasiella kuroshimae.
Det at være rejseleder ser jeg lidt som en slags forlængelse af at være dykkerinstruktør – det er det med at formidle noget viden, sprede glæden ved at rejse og opleve nye stede over som under vandet.
En rigtig globetrotter
Jeg har været rejseleder i Egypten, Jordan, Syrien, Thailand, Malaysia (både fastlandet og på Borneo), Indonesien, Vietnam og Brasilien. Jeg har dykket i Sverige, Norge, Tyskland, Spanien, Egypten, Maldiverne, Jordan, Qatar, Forenede Arabiske Emirater, Thailand, Malaysia, Indonesien, Vietnam og Canada
Til hverdag arbejder jeg i Kingfish, nærmere bestemt i rejseafdelingen hvor jeg sidder og både laver grupperejserne og skrædersyer rejser til vores rejsekunder.


Fri retur ved ombytning af vare

