Morten Steen
Rejseleder - Morten Steen
Min oprindelige drøm da jeg var lille var at blive dykker, kraftigt inspireret af Costeau rejser med Calypso som blev sendt om lørdagen og så Bennys Badekar. Jeg var omkring musikkonservatoriet, hvor jeg arbejdede som komponist, musiker, musikunderviser, specialskolelærer, skolelærer, længere rejser i østen, studier i Indien, karate, rentegner for designer, taxachauffør oma. før jeg i 2007 tog mit første dyk og havde følelsen af at være kommet hjem.
Siden da stak det af – jeg blev instruktør i 2011 og er nu fuldtidsansat i Kingfish og Instruktørtræner – Course Director - indenfor PADI. I perioder har jeg arbejdet som instruktør i Grækenland. Udover mit dykkerliv er jeg sammen med to andre, medejer af en karateskole.
Min passion for dykning spænder bredt
Min egen dykning og nysgerrighed for dykningen, har taget mig omkring en masse former for dykning og udstyr: Jeg har både dykket med Single tank, Dobbeltsæt, Sidemount og Rebreather, og dykket i både Koldt vand, varmt vand, dybe dyk og huler.
De fleste dyk i bogen er koldt vand: Danmark, Norge, Sverige, Island, Færøerne, men der er også en del i varmt vand: Grækenland, Ægypten, Maldiverne, De Kanariske Øer, Borneo. Huler og miner i Sverige, Spanien, Frankrig og USA.
At dele passionen for dykning med andre er guld værd
Jeg elsker at være i vand, om det er dybt nede på et vrag i Oslofjorden, Skovshoved på en sommerdag, under jorden i en hule, i en shorty over et koralrev på maldiverne side-om-side med en Manta, i det blå i Røde Havet, hængende på 6 m med White Tips, Strømdyk langs vægge på Maldiverne…
Som rejseleder får man muligheden for at dele alle historierne og oplevelserne med ligesindede, være i begejstringen under og efter et godt dyk sammen med andre. Den intense atmosfære man dele med folk alle steder fra, samlet om den samme passion, lytte til sider af dykningen man ikke kendte til… det er guld værd, og noget jeg aldrig vil være foruden.
Fri retur ved ombytning af vare

