Rene Johansen
Rejseleder - Rene Johansen
Jeg tog mit PADI Open Water Diver certifikat i 1987 og min dykning gik egentlig en stille og rolig gang, indtil 1995 hvor jeg blev Divemaster. Det var skridtet som gav mig blod på tanden til at gøre mere ved det, og i 1996 blev jeg instruktør - jeg har undervist i flere af de københavnske dykkercentrer.


Hos Kingfish kan jeg udvide mine egne dykkerkundskaber og formidle dem videre til nye og erfarne dykkere
Jeg kom til Kingfish i ca. 2010/2011. Her fandt jeg et godt sted hvor jeg kunne udvide mine egne kundskaber indenfor dykning samt at formidle min viden til nye og erfarne dykkere.
Jeg har dykket mange steder i verden. Bla. har jeg været i Australien, Filippinerne, Maldiverne, Egypten, Israel, Spanien, Grækenland, Malta, Mexico, Hawaii, Fiji og Caribien - dog med en stor vægt af dyk på forskellige øer i det Caribiske hav.
Jeg har en særlig kærlighed til Bonaire
I 2016 blev jeg spurgt om jeg ville være rejseleder på den første grupperejse til den caribiske ø, Bonaire og siden har jeg været fast rejseleder på de grupperejser som Kingfish indtil nu har sendt til Bonaire sammen med Charlotte Grosen. Jeg har også haft fornøjelsen af at være rejseleder på grupperejser til Malta, Rødehavet, Maldiverne og Filippinerne. Det er en stor fornøjelse at vise steder frem til rejsedeltagere samt sikre at de får en god oplevelse både på dykkene og på hele rejsen. Jeg har nydt hver eneste grupperejse, som jeg har været rejseleder på, og jeg glæder mig allerede til den næste.
Til dagligt er jeg afdelingsleder for en afdeling af IT-konsulenter. Jeg bruger dykningen til at koble af fra hverdagens strabadser og til at finde ny energi. En af mine ynglings ting ved dykning, er at tage makro billeder af de ting jeg finder på mine dyk. Om dykket er på vrag eller koral rev, eller herhjemme er lige godt – det er de dyr der lever på stedet der interesserer mig.
Fri retur ved ombytning af vare

