Thomas Lorenzen

Rejseleder - Thomas Lorenzen

Jeg hedder Thomas og er rejseleder i Kingfish. I vinteren 1989 tog jeg mit første PADI dykkercertifikat i Aarhus lystbådehavn, og dengang foregik teoriundervisningen med lysbilleder ;-) Jeg elskede det fra starten og har lige siden jeg var helt lille vidst, at jeg ville komme til at udforske havet og dykke lige som Jacques Cousteau. I 1991 havde jeg min første store dykkeroplevelse i udlandet, da jeg rejste rundt med rygsæk og taxa på Sinai halvøen og udforskede Rødehavet med to venner. Det var faktisk under Golfkrigen, så vi havde det helt for os selv. To år senere kom turen til Australien og New Zealand, og siden dengang er langt de fleste af mine rejser - også med min hustru og to børn - planlagt efter at kunne dykke undervejs.

Jeg elsker at planlægge rejser - både for familien og som rejseleder

I min fritid stødte jeg på Kingfish tilbage i 2008 inden en rejse til Costa Rica. Jeg stod og manglede en ny logbog og blev med det samme begejstret for stemningen og de dygtige ansatte i butikken. Efter hjemkomsten skyndte jeg mig tilbage til Kingfish og blev i løbet af de følgende to år uddannet divemaster og instruktør.

Siden 2010 har jeg fulgt med Kingfish som freelance instruktør og de seneste år også som rejseleder. Jeg har haft gæster med på grupperejser i Sydafrika, Rødehavet og Azorerne af flere omgange. Det bedste jeg ved - også derhjemme med familien - er at planlægge alle detaljerne, så en rejse forløber så godt som muligt. Det hænger nok sammen med, at jeg er et udpræget ordensmenneske. Jeg synes, at det er fantastisk at opleve gæsterne blive gode venner i løbet af en grupperejse, og jeg elsker at skabe trygge rammer for store oplevelser både over og under vandet.

En passion og forkærlighed for hajer

Jeg har altid haft en forkærlighed for især hajer, og derfor står mine rejser til Sydafrika, Socorro, Galapagos og Bahamas som nogle af mine største dykkeroplevelser. Farverne og livet på koralrevet i Rødehavet og på Filippinerne glemmer jeg dog heller aldrig :-)

Når jeg ikke arbejder, hygger mig med familien eller dykker med Kingfish, så elsker jeg at løbe. Jeg har løbet maratonløb både herhjemme og i udlandet, og det er en fantastisk oplevelse at få lov at løbe rundt i gaderne på en storby og udfordre sig selv undervejs.

Se her hvilke grupperejser Thomas er rejseleder på

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.

Hvad leder du efter?