Opskrift - Pighvar med hvide asparges & hollandaise
Skrevet af: Jesper Kondo • 24.03.2022
Opskrift på en let og lækker pighvar ret
Her kommer en af mine absolut yndlingsretter, når det er pighvar sæson i maj måned.
Pighvarren regnes for en af de fineste spisefisk og fortjener al den kærlighed du kan give den i dit køkken + det bedste tilbehør.
Det skal du bruge til din ret:
- Et bundt hvide asparges
- Pighvar (Sådan fanger du din egen pighvar)
- En pakke smør
- Æggeblommer
- Hvidvin
- Krydderurter (eller stenbiderrogn)
- Citron
- Olivenolie
- Salt & peber
Sådan klargører du de hvide asparges:
- Tag en almindelig kartoffelskræller, og skræl de hvide asparges fra hovedet og ned mod roden. (Du skal ikke skralde hovedet – men start lige under det)
- Skrald hele vejen ned og tag rigeligt af skralden af
- Herefter knækker du forsigtigt det nederste af bunden af.
- Sæt vand over og kom 1 tsk. Groft salt i
- Kog aspargesene ved svag varme i ca.4 min.
- Lad efterfølgende aspargesene køle af i koldt vand
Findes der noget bedre end en hjemmefanget Pighvar? Til en god ret, vil vi anbefale at der er ca. 150 g. pighvar til hver person. Derudover skal du bruge salt, peber, olivenolie og smør.
Sådan laver du din Pighvar:
- Læg et snit på midten af fileterne, det skal lige akkurat ikke gå igennem. Fold fileterne på midten så du får 4 tykke stykker. Krydr med salt og en smule sukker, og lad dem hvile 10 min.
- Vend fileterne i olivenolie.
- Varm oliven olie på panden og steg fileterne i ca. 3-4 min. på den ene side, efter 2 min tilsætter du smør til stegning.
- Vend stykkerne, sluk for blusset og lad dem trække færdigt på panden et par minutter.


Sådan laver du din hollandaise sovs.
- Smelt smørret ved svag varme og stil det til side.
- Pisk æggeblommer sammen med fiskefond i en anden gryde over svag varme til massen bliver lys og luftig.
- Tilsæt smørret lidt ad gangen og pisk det godt ind i saucen og pisk derefter hvidvinen ind i saucen. Sluk for varmen og smag saucen til med citronsaft, salt og peber.
Servér fisken med hvide asparges og hollandaise, pynt med friske krydderurter på toppen (hvis du er fræk, kan man pynte med frisk stenbiderrogn)
Go´Appetit


Fri retur ved ombytning af vare




