Dykkerrejse i Egypten - Lær at dykke i Rødehavet
Lær at dykke i Rødehavets smukke azurblå hav med sunde koraller, klovnefisk og havskildpadder. Tag teorien hjemme i sofaen og dykkene i dejlig varmt vand.
Rejseperiode
Hver dag - året rundtVarighed
Normalt 8 dage, men vi skræddersyer naturligvis rejsen til dine ønsker.Sæson
Masser af sol og varmt vand året rundtHighlights
Tag dit dykkercertifikat i Rødehavets varme blå vand med flotte koraller og skildpadder(Inkl. fly)
Jeg er interesseret i Dykkerrejse i Egypten - Lær at dykke i Rødehavet
Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.
Lær at dykke i Rødehavet
Drømmer du om at lære og dykke? Hvis ja, så læs endelig videre. Vi har sammensat den ideelle ”Lær at dykke–rejse” til dig, hvor vi kombinerer et PADI Open Water dykkerkursus med azurblåt vand, havskildpadder, smukke koraller og utrolig hyggelige omgivelser langt fra masseturisme. Her får du de optimale rammer og den bedste start på din dykkerkarriere. Du tager den teoretiske E-learning del hjemmefra på sofaen med en kop kaffe i hånden og rejser derefter til Rødehavet og færdiggør den praktiske del, omgivet af smukke koraller, masser af fisk og havskildpadder i en fantastisk dykkerlejr. Man skal blot være 10 år gammel for at tage PADI Open Water-kurset!
En lille perle i Rødehavet - langt fra masseturisme
Dykkerferien går til vores fantastiske dykkerlejr "Marsa Shagra" i det sydlige Egypten nær Marsa Alam. Stedet er beliggende i et sikkert og roligt område langt fra masseturisme. Her er der virkelig mulighed for at komme væk fra hverdagen og fordybe sig i naturen. I har havets koralrev lige ud fra strandkanten, ørkenen i baghaven og den smukke egyptiske stjernehimmel over jer. Kun et stenkast fra stranden ligger Shagras kæmpe husrev med meget velbevarede koraller, et farvestrålende fiskeliv, rokker og mange skildpadder. Korallerne starter lige under overfladen og man går direkte ud fra strandkanten for at snorkle eller dykke.
Lær at dykke i azurblåt vand
Dykkerlejren ligger lige ud til Shagras kæmpe husrev, hvor du vil tage den praktiske del af dit dykkerkursus. Her er der rig mulighed for at lære at dykke blandt smukke og farverige koraller, klovnefisk, havskildpadder og meget mere i et smukt azurblåt hav. Du får dermed de fedeste omgivelser at lære at dykke i.
E-learning – tag teorien hjemmefra
Når du skal lære at dykke, følger der en teoretisk del med. Den teoretiske er et online E-learning kursus, hvilket betyder at du nu kan sidde der hjemme i sofaen og tage teorien når det passer dig. På den måde slipper du for at bruge tid på den teoretiske del, når du er afsted på ferie. Du kan læse mere om E-learningen til PADI’s Open Water Dykkerkursus her.
Sådan lærer du at dykke i Shagra
Du kan under vores rejseprogram, læse en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan selve kursusdagene forløber og hvad du kan forvente, når du rejse til Shagra for at lære at dykke.
Udover dykning, er der masser af andre fede aktiviteter
Selvom vi er taget til Shagra for at dykke, er der en masse fede aktiviteter du kan kaste dig over, mellem dykkene eller på en eventuel hviledag. Husrevet i Shagra er også ideelt til almindelig snorkling, så hvis du har taget et familiemedlem med, der ikke skal dykke som dig, er der stadig rig mulighed for at få en masse gode oplevelser med hjem, fra livet under overfladen. Derudover kan I tage på en heldagstur, hvor vi med båd sejler ud for at snorkle med delfiner og havskildpadder. Skulle du få du lyst til at prøve de mere landlige aktiviteter af, kan du fx tage på kameltur i ørkenen eller prøve kræfter med Quad bikes.
Se videoen og få et indblik i dykkerlivet i Shagra
Rejseprogram
- Dag 1
- Afrejse fra Danmark. Ankomst til Shagra og indkvartering langt fra masseturismen under Egyptens smukke stjernehimmel.
- Dag 2
- Efter morgenmad begynder kursusdagen med introduktion af jeres dykkerinstruktør og gennemgang af udstyr. Bagefter gennemføres de første træningsdyk med øvelser på lavt vand mellem klovnefisk og farvestrålende koraller.
- Dag 3-4
- Dagene er til flere kursusdyk som stille og roligt udbygges med forskellige øvelser og lidt mere dybde. I dykker på sunde koralrev med masser af undervandsliv og med bare en smule held får I jeres første møde med en venlig havskildpadde. Kurset afsluttes med et par dyk på (lidt) dybere vand og hvorefter I er certificeret til at dykke på egen hånd og ned til 18m dybde. Tillykke med adgang til en helt ny verden af oplevelser.
- Dag 5-6
- Der er fri leg i Rødehavets fantastiske dykkerparadis med masser af oplevelser og muligheder for at få mere erfaring på en god og sikker måde. I kan bl.a. lave jeres egne dyk på husrevet enten direkte fra stranden eller fra båd. Og så er der også mulighed for at deltage på guidede ture som f.eks. byder på vragdyk, havskildpadder eller delfiner.
- Dag 7
- Dagen er til fri afbenyttelse og masser af sol. Tag evt. på en kameltur eller en quadbike tur i ørkenen, få en omgang massage eller dyk & snorkel mere på koralrevet. Det er helt op til jer.
- Dag 8
- Afgang fra Egypten og hjemkomst til Danmark.
Let og ubegrænset dykning lige ved vandkanten
Når du har bestået dit dykkerkursus på tredje dykkerdag, er der fri leg til masser af oplevelser og til at samle mere erfaring på en let og sikker måde. Der er nemlig ubegrænset dykning på Shagras kæmpestore husrev inkluderet i din dykkerferie.
Som certificeret PADI Open Water dykker kan du frit dykke med en makker. Du kan selvfølgelig til hver en tid spørge om hjælp fra det meget venlige og hjælpsomme personale, og samtidig har du mulighed for guidede dykkerture på husrevet samt på ture til andre koralrev og dykkersteder i området.
HUSREVET – dykning og snorkling for alle
Husrevet ligger kun få skridt fra vandkanten og dykningen her er nem selv for helt nye dykkere. Samtidig er husrevet perfekt til snorklere. Korallerne starter lige under overfladen og skråner roligt nedad med flot sigtbarhed. Her kan du opleve uforglemmelig dykning med alt fra flotte og sunde koraller, farvestrålende fiskestimer, kolonier af klovnefisk, skildpadder, muræner, groupers, ørnerokker og en lille familie af små hvidtippede revhajer hvis du er heldig. Ofte får husrevet endda besøg af en flok nysgerrige delfiner.
Du kan dykke fra solopgang til solnedgang og du bestemmer selv hvornår og hvordan – du kan vælge at dykke fra stranden eller blive sejlet ud med gummibåd. Det er så nemt at finde rundt på husrevet, at du bare behøver en makker for at komme i vandet.
Dykningen i Shagra er for alle – nybegyndere såvel som meget erfarne dykkere - og husrevet egner sig også perfekt til snorklere.
Oplev delfiner, skildpadder og smukke koralrev
Det er lykkedes fuldt ud at bevare de smukke koralrev omkring Shagra, og det maritime liv er i en klasse for sig selv. Du har også mulighed for at tage på ture til andre koralrev som f.eks. til den nærliggende bugt Marsa Abu Dabab hvor mange store skildpadder kommer for at spise søgræs, eller en tur til Long Canyons smukke koralformationer med overhæng og gennemsvømninger, eller tag med på heldagstur til Dolphin House hvor du får muligheden for at svømme med delfiner og samtidig dykker igennem åbne huler med smukt lysindfald. Mulighederne er mange :)
Bo på stranden i hytter og telte med havudsigt
Du har 4 forskellige muligheder for overnatning.
Royal telt
Samme som beduintelt, men det er ca. dobbet så stort og der er derfor mere luft + der er blevet plads til sækkestole og bord, reoler, et mini køleskab og en fan. Derudover kan det også reserveres med dobbeltseng i stedet for 2 enkeltsenge. Vores "fra" priser er med overnatning i Royal telt.


Hytte
En hytte har 2 senge, belysning, elektricitet, en vifte, sengebord, skabsplads og et lille fælles område uden for døren der virker som en terrasse. Der er pæne og rene fælles toilet/bade faciliteter. Hytterne ligger lige bagved teltene og er bygget i sammenhængende rækker med tykke vægge ligesom i et chalét. Vores "fra" priser er med overnatning i Hytte.


Deluxe Chalet A/C
Deluxe chalets er store og pæne og er med eget bad/toilet samt egen terrasse, der deles med naboen. Hertil får du også aircondition og køleskab på værelset som især er god at have i den egyptiske sommervarme fra maj - oktober. Deluxe chalet har samme indretning som hytterne, men også et klædeskab og stole på terrassen. Chaléterne ligger lidt tilbagetrukket i dobbelte bungalows og er bygget med tykke vægge og kuppelformet loft. Tillæg for opgradering fra beduintelt til Chalét A/C er kr. 1.800,- pr. person/uge.


Superior Chalet A/C
Superior Chalets er lækre, store og flotte boliger med eget bad/toilet samt egen stor privat terrasse med udsigt udover havet og dive shaden. Hertil får du selvfølgelig også aircondition og eget køleskab, der er særlig praktisk at have i den Egyptiske varme. Superior Chalet er dykkerlejrens nyeste boliger, der derfor også står utroligt pæne. Superior Chalet har fået dykkerlejrens bedste placering i private omgivelser, med smuk udsigt over havet, samt korteste afstand til både dykkercenteret, restauranten og receptionen.


Rejser du alene er der nedenstående tillæg:
Deluxe Chalét A/C.....kr. 1200,-/1.900,- pr. uge
Superior Chalet Deluxe A/C...kr. 1.900,-/2.400,- pr uge
Tillægget kommer oveni prisen for en evt. opgradering(*/**).
*januar, februar,
**marts, april, maj, juni, juli, september, oktober, november
Inkluderet
- Fly: Kastrup/Billund/Århus - Hurghada t/r
- Dykkerkursus - PADI Open Water Kursus inkl. udstyrsleje samt Online E-learning
- 2 dages ubegrænset dykning på husrevet efter endt kursus
- 7 nætter i Shagra
- Alle måltider i Shagra
- Alle transfers i Egypten
- Sodavand/vand/kaffe/te
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)
Ikke inkluderet
- Ekspeditionsgebyr (kr. 150,- pr. faktura)
- Visum til Egypten
- Certificeringsgebyr på kursus (ca. 55 euro/person - obligatorisk, betales lokalt)
- Trykkammer & miljø gebyr (12 euro/prs - obligatorisk, betales lokalt)
- Lastbils & båddyk på "de ydre rev" (Mellem 11-35 Euro/dyk)
- Evt. leje af udstyr
- Forsikringer
- Drikkepenge
Her er hvad der venter dig!
Hyggelig stemning, lækker dykning og store dyr...
Rejsen kort fortalt
Hvorfor vælge Kingfish
Alle vores rejsemål har vi selv besøgt
Rejser tilpasset jeres ønsker og drømme
Engageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?
Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!
Fri retur ved ombytning af vare


